#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
januar 1, 2019

Inspiration til sunde opskrifter – 80 lækre og sunde opskrifter.

Et nyt år er netop startet, og som altid byder januar ofte på sund mad som et slags nytårsforsæt. Det inspirerede mig til at lave en liste med en masse sunde opskrifter, for hey, hvem kan ikke lide lister? Listen kan selvfølgelig også bruges i september eller juni – for det er blot et fint overblik også en masse sunde retter, faktisk er jeg nået helt op på 45 sunde opskrifter i første omgang (Nogle af dem, fremgår af billedet her) – men efter en redigering af dette indlæg i december 2022 nåede vi op på 80 opskrifter!

Gå til opskrift Udskriv

Inspiration til sunde opskrifter - 45 lækre og sunde opskrifter. #hashtagmor

Og ja, jeg kan ligeså godt indrømme det – med sunde retter mener jeg altså ikke kun bønnesalater med humus eller couscous med edamame bønner – der vil også fremgå pastaretter og ost på denne liste. Selvom jeg ikke er uddannet indenfor hverken kost eller sundhed, så rækker min viden så langt at jeg ved at kulhydrater og fedt også er essentielle i en sund og varieret kost. Jeg fylder i bund og grund blot listen op med forskellige varianter af kød som kylling og en masse lækker fisk mens jeg tilsætter et ton af lækre grøntsager, og håber at i tager godt imod. So here it goes.

Jeg har delt min liste med sunde opskrifter op i grupperinger, for at gøre det mere overskueligt for dig som læser. Du finder opskrifterne ved at klikke på overskriften (navnet) ved hver af mine sunde opskrifter.

Sunde opskrifter på retter med oksekød:

Spinat pandekager med oksekød.

De lækreste spinat pandekager med oksekød og grøntsager.

Spinat pandekager med oksekød

Grillspyd med kødboller og salat.

Skønne grillspyd med majs, pølser og oksekødboller serveret med en lækker salat.

Grillspyd med kødboller, grøntsager og pølser - serveret med blandet salat

Lasagne med grøntsagslåg.

En super let og helt igennem lækker lasagne hvor du faktisk kan benytte dig af alle de grøntsager du har i fryseren og køleskabet. Drop osten og erstat evt. noget eller alt pastaen med fine skiver squash hvis du vil skære ned på mængden af kulhydrater.

Lasagne med grøntsagslåg #hashtagmor

Mexicanske pandekager med fyld.

Mexicansk mad står højt på listen herhjemme, man kan hurtigt gøre det både super sundt og lækkert ved at tilføje alle sine favorit grøntsager i sin wrap.

Mexicanske pandekager #hashtagmor

Krydret oksefrikadeller med ris og grøntsager.

Lyn stegte grøntsager, ris, oksefrikadeller og hjemmelavet yougurt dressing.

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Fetakartofler med kødsovs.

I sommers kastede jeg mig ud i et forsøg med kartofler og kødsovs, da jeg efterhånden var træt af mandens evige ønske om “pasta med kødsovs”. Jeg valgte at smide en masse fetaost on the top – for hey hvad er “pasta/kødsovs” uden ost? Ta’ godt i mod mine fetakartofler med kødsovs fyldt med grøntsager, det smager super godt!

Fetakartofler med kødsovs #hashtagmor

Græske mini farsbrød med ovnbagte kartofler og tzatziki.

Farsbrød med ovnbagte kartofler og masser af tzatziki. En virkelig lækker ret som både voksne og børn altid nyder når den er på menuen. Dette er endnu en af mine sunde opskrifter, som jeg anbefaler at tilføje lidt ekstra grøntsager til, for at hæve sundhedsværdien i.

Græske minifarsbrød med kartofler og tzatziki #hashtagmor.

One pot med kødboller.

En virkelig let og lækker one pot med ris, grøntsager og oksekødboller i tomatsovs.

One pot ret med ris, tomatsovs og kødboller

Cheeseburger pastasalat.

Er du som jeg vild med cheeseburger? Men skal det være sundere end som så? Så prøv endelig min super lækre cheeseburger pastasalat. Den indeholder fuldkornspasta og masser af grøntsager, så er det okay med lidt dressing og ost ikke? Pastasalaten er selvfølgelig også madpakke egnet.

Cheeseburger pastasalat #hashtagmor

Bigmac roulade.

Du kan også prøve min super lækre bigmac roulade med masser af skønne ingredienser. Rouladen er super let at lave og så indeholder den en masse ingredienser i den sunde kategori.

bigmac roulade #hashtagmor

Cheeseburger kartoffelsalat.

Skal vi fortsætte ved cheeseburgeren? Så kan du også prøve min skøre og skønne cheeseburger kartoffelsalat. Super let, super lækkert , super smagfuldt og sammentid i den sunde ende. Spar lidt på dressing og ost, og tilføj lidt ekstra grøntsager efter behov.

Cheeseburger Kartoffelsalat. #hashtagmor.

Fyldte kødboller med squashetti.

Skal det minde om pasta med kødboller? Så prøv denne lækre ret – skønne kødboller med en ostesurprice i midten, på en bund af squash spaghetti med en hjemmelavet tomatsovs, et kæmpe hit herhjemme!

Fyldte kødboller #hashtagmor

Mexicansk lasagne.

Den sidste af mine sunde opskrifter med oksekød er denne lækre mexicanske lasagne, en lasagne version med en samtidig krydret og ostet smag, kæmpe hit hos mine læsere.

Sunde opskrifter på retter med kylling:

Pasta med grøn pesto og sprød kylling.

Den lækreste måltidssalat med en helstegt kylling.

Pasta med grøn pesto og sprød kylling i ovn

Kylling i fad

Denne ovn ret bestående af kylling med bacon, grøntsager og fløde serveret med ris smager skønt.

Kylling med bacon og fløde sovs serveret med ris

Karry risotto med kylling.

Den lækreste kylling risotto med masser af skøn smag af karry.

Risotto med karry og kylling opskrift

Madroulade med kylling.

Denne madroulade er super let at lave, og så indeholder den en hel masse skønne og sunde ingredienser. Prøv den endelig! Der er også en masse andre roulader på bloggen, hvis kylling ikke er favoritten.

Bulgursalat med fyldt kylling.

Fyldt kyllingebryst med serranoskinke omkring serveret med en lækker bulgursalat.

Bulgursalat med fyldt kylling - en nem og lækker opskrift på bulgur salat.

Kylling boller i karry.

En sundere variant af boller i karry, med mageret hakket kylling i stedet det for den traditionelle svinekødsboller der plejer at ligge på toppen af denne skønne ret.

Kylling boller i karry #hashtagmor

Hel kylling og bønnefritter.

En hel kylling med bønnefritter og majs.

Hel kylling i ovn (helstegt kylling), bønnefritter i ovn med parmesan og majskolber i ovnen

Møre kyllingpakker med bådkartofler og bearnaise.

Super skøn måde at servere kylling på, det gør nemlig kyllingen helt fantastisk mør og lækker at bage den med grøntsager i staniol, jeg servere den med en bearnaise, med det kan man sagtens springe over for at få lidt mere sundhed på menuen.

Møre kyllingepakker med bådkartofler og bearnaisesovs #hashtagmor

Stegt spidskål med karryris og kyllinge kød.

Stegt spidskål med hakket kyllingekød i og karryris som tilbehør hertil.

Stegt spidskål og karry ris - opskrift på karry kål med hakket kylling

Colerful chicken bowl.

En skøn “bufffet” af grøntsager som samles i en lille skål. Let og lækker salat.

chicken bowl #hashtagmor

Fyldt kylling med broccoli salat.

Broccoli salat med rødløg, bacon og solsikkekerner serveret med kylling og kartofler hertil.

Broccoli salat med bacon, ovnkartofler og pikant kylling.

Kyllingrulle med tilbehør.

Dette er faktisk en af bloggens første populære opskrifter, og det forstår man virkelig godt, det smager nemlig virkelig lækkert. En skøn kyllingrulle med kartofler og grøntsager, super let og lækker ret.

Kyllingerulle med tilbehør #hashtagmor

Pikant kylling med pesto kartoffelsalat.

Denne måde at servere sin kylling på er vitterligt en klassisker, kylling, pikantost og bacon, jeg elsker det! Min kartoffelsalat er fyldt med grøntsager og pesto, super skøn kartoffelsalat.

Pikant kylling og kartoffelsalat med Pesto #hashtagmor

Tacobowl med pulled salsa chicken.

Ligesom min colerful chicken bowl er denne bowl en super let og lækker måde at få en god salat på bordet. Super skøn ret som jeg elsker at have på bordet.

Tacobowl med pulled salsa chicken #hashtagmor

Humus med kylling og skønne grøntsager.

Super let, sundt og lækkert!

Humus, kylling og skønne grøntsager. #hashtagmor

Mini kylling farsbrød, bagte peberfrugter og bulgur.

Ja jeg ved jo egentligt godt at butterdej er lidt på no-go listen hvis man spiser sundt og måske forsøger at tabe sig et kilo eller to, men så længe man styre indtaget, så er det helt okay. Server evt. en skøn salat som tilbehør som du kan spise dig lidt mæt i.

Mexicanske mini farsbrød med fyldt peberfrugt og bulgur.

Hawaii kylling i fad.

Dette er simpelthen en af favoritterne når det kommer til kylling. Det smager skønt! Du kan servere det med kogt broccoli, gulerødder og blomkål, ved siden af risene, for at få lidt mere mæthed i form af grøntsager.

Hawaii kylling i fad. #hashtagmor

Hawaii kylling i fad. #hashtagmor

Kylling i karry med ris - hawaii kylling i fad.

Super lækker kylling i karry med ris ret ala hawaii kylling i fad. Nem at lave, smagfuld og virkelig skøn opskrift.
5 fra 15 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 20 minutter min
Samlet tid 40 minutter min
Ret Hovedret
Køkken Kinesisk, Middelhavet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 gram kylling bryst
  • olie
  • 1 styk løg
  • 2 spsk karry
  • 1 dåse kokosmælk (de store)
  • 1 hønseboullion (valgfri)
  • salt
  • jævning
  • 1 dåse ananas
  • 1 bøf mozzerella
  • 300 gram ris
  • ½ broccoli hoved

Sådan gør du
 

  • Skær kyllingerne over på langs, på den tynde side - så du har 6 stykker kylling med en god brede.
  • Skær løget ud i små tern og tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Put lidt olie på en pande, rist karryen af og tilsæt dine løg. Bred blandingen ud over hele panden og læg dine kyllingestykker på ved middel varme.
  • Vend dine kyllinge stykker når de er halvt gennemstegte.
  • Skær din broccoli i mindre buketter og læg dem i den ene side af et fad.
  • Skær din bøfmozerella i 6 skiver.
  • Når kyllingen er gennemstegt er du klar til at "samle retten". Læg et stykke kylling i den anden side af fadet med broccoli (se evt. mine billeder), put en ananasskive på, afslut med et stykke ost. Fortsæt til du har brugt alle kyllingestykkerne og alt osten.
  • På panden tilsætter du nu kokosmælken (lad vær med at gøre den ren, karry og løget skal med i sovsen). Smag til med lidt af ananassaften, salt og evt en boullion.
  • Jævn din sovs så den bliver tykkere og smag den til igen efter et opkog.
  • Hæld sovsen i fadet med kylling og broccolien.
  • Sæt dit fad i ovnen (ca 20 minutter) og kog dine ris.
  • Server straks din kylling i karry med ris og broccoli.
Keyword grøntsager, karry, kylling, kylling i fad, ost, ris

Kylling med stuvet kokos kål.

Det lyder lidt skørt ikke? Men det smager skønt! Den sidste af mine sunde opskrifter med kylling er en super skøn stuvet spidskål.

Stuvet kokos kål med kylling #hashtagmor.

 

Sunde opskrifter på retter med fisk:

Belgiske spinatvafler med tunsalat.

De lækreste belgiske spinatvafler med tunsalat på toppen.

Belgiske spinat vafler med topping

Tunbøffer, græskarfritter og krydderurt creme.

Den første af mine sunde opskrifter med fisk er disse lækre tunbøffer. Tunbøffer er virkelig en skøn form for fisk – de er nemme at tilberede og så er de desuden både sunde og relativt billige på frost, af fisk at være. Min favorit creme til tunbøfffer er klart min hjemmelavet krydderurtcreme, fyldt med masser af friske krydderurter. Man kan bruge alle de slags krydderurter jeg har skrevet på i opskriften, eller man kan nøjes med favoritten.

Tunbøffer, græskarfritter og krydderurtcreme. #hashtagmor

Risotto med laks.

En skøn smagfuld risotto med laks.

Opskrift på risotto med laks og porre

Mad roulade med tunsalat.

Madroulade med fyld af salat, majs og tunsalat.

Roulade med tunsalat - opskrift med fisk.

Laksebowl med krydderurtecreme.

Jeg elsker denne laksebowl med krydderurtecreme, varmtrøget laks, forskellige grøntsager og risnudler.

Laksebowl - lækre salater med krydderurtcreme. #hashtagmor

Fyldt laks med små kartofler, grøntsager og hollandaise.

Endnu en af mine sunde opskrifter står på fisk, laks er en super lækker fisk, det er en af de fede fisk, det gør dog intet hvis man spørger mig. Jeg servere den ofte bare med lidt kartofler, grøntsager og masser af sovs.

Fyldt laks med små kartofler, grønt og hollandaise #hashtagmor

Fiskeroulade med laks.

Har du prøvet nogle af mine opskrifter på madroulade? Denne med laks og spinat smager virkelig skønt!

Fiske roulade - opskrift med laks og spinat.

Rissalat med rejer.

En lækker rissalat med grøntsager, fetaost og rejer.

Rissalat med rejer #hashtagmor

Honning laks med garniture.

En smagfuld laks med broccoli, blomkål, rødløg og hollandaise.

Honning laks med hvidløg og garniture tilbehør til laks

Tunbøffer med hasselback kartofler og krydderurtcreme.

Endnu en opskrift på tunbøffer finder du her. Tun og laks er det fisk der oftest er på menuen hos os, og selvsagt også derfor det du oftest finder på bloggen, denne opskrift er dog anderledes end den forgående, og den er bestemt også super lækker!

Tunbøffer med hasselback kartofler og krydderurtcreme. #hashtagmor

Fried rice med 2 slags rejer.

Fried rice er en super nem ret hvis man har lidt leftovers af ris, man kan dog også blot koge nogle til formålet, hvis man bare godt kan lide asiatisk inspireret mad, som mig.

Fried rice med stegte rejer #hashtagmor.

Fiskefrikadeller med timian garniture og krydderurtcreme.

Min krydderurtcreme fremgår nu for tredje gang på denne liste, men det skyldes simpelthen bare at det smager fantastisk til fisk! Denne gang serveres den til disse skønne fiskefrikadeller, som smager skønt og serveres med en skøn garniture med timian på.

Bacon omviklet laksebøffer med hollandaise og garniture.

Laks som jeg helst spiser det, omviklet af bacon og med garniture i form af både broccoli og blomkål. Du kan lave sovsen på en mager mælk og droppe sovsen, hvis du ønsker en lettere variant.

Tunfrikadeller med frisk pasta og tomatsovs.

Jeg har altid et lille lager af dåsetun i mine køkkenskabe – jeg køber den dyre variant når den er på tilbud. Mit lager bliver dog lidt mindre, når jeg bruger 3 dåser til de her nemmeste tunfrikadeller med tomatsovs og frisk pasta. Mums!

Tunfrikadeller med pasta og tomatsovs #hashtagmor

Fisk i fad med stegt spidskål.

Den sidste af mine sunde opskrifter med fisk er et lækkert fad med fisk, enten rødspætte eller torsk efter efter valg. Jeg har ofte lavet denne lækre fisk i fad når der er fisk på menuen herhjemme. Den er både let og hurtig at lave og så smager den virkelig skønt. Du kan spare lidt på baconmængden, hvis du ønsker en lidt lettere ret.

Fisk i fad med stegt spidskålssalat. #hashtagmor

 

Sunde opskrifter på retter med svinekød:

Gratineret grøntsager og sunde frikadeller med grøntsager.

Disse gratineret grøntsager smager virkelig lækkert og passer til mange forskellige typer kød. Her er de serveret med frikadeller fyldt med grøntsager.

Gratineret grøntsager og sunde frikadeller med grøntsager.

Stegt spidskål med hakket svinekød.

Svinekød, spidskål og gulerødder stegt sammen og serveret med karry ris. Nemt og lækkert.

Stegt spidskål med karry og hakket svinekød serveret med karryris

Asiatisk stegt flæsk.

Stegte ris med æg, grøntsager og stegt flæsk.

Asiatisk stegt flæsk på pande og stegte ris med æg

Stuvet spidskål med mini frikadeller.

Jeg elsker stuvet hvidkål, som i virkelig elsker elsker! Jeg har dog også en forkærlighed for stegt spidskål! Derfor forsøgte jeg her at lave en kombination af de to – altså ikke en traditionel stuvet kål, bare min version med spidskål og en opbagt sovs! Mums hvor det smager skønt. Her er du virkelig nødt til at prøve endnu en af mine sunde opskrifter.

Mini frikadeller og stuvet spidskål #hashtagmor

Græsk frittata med græske frikadeller og tzatziki.

En virkelig skøn græsk frittata med græske frikadeller, græsk salat og tzatiziki.

Græsk frittata med kartofler serveret med græske frikadeller med feta

Stegte ris med bacon.

En skøn omgang stegte ris med masser af grøntsager og bacon.

Stegte ris med grøntsager - risret med bacon.

Pindsvin på græsbund.

En super børnevenlig ret, fordi den er udformet som et pindsvin hvilket børn synes er super sjovt. Lav mosen med 50 % kartofler og 50 % gulerødder, pastinak, søde kartofler eller andre grove grøntsager, for at få en sundere variant.

Pindsvin på græsbund. #hashtagmor

Pindsvin på græsbund. #hashtagmor

Kartoffelmos i ovn - pindsvin på græsbund.

Denne super lækre opskrift på kartoffelmos i ovn, er formet som et pindsvin og i stor grad børnevenlig og lækker.
5 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet tid 40 minutter min
Ret Hovedret
Køkken Middelhavet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Kartoffelmos i ovn

  • 1 kilo bagekartofler
  • 1 terning grøntsagsboullion
  • 125 gram smør
  • salt
  • peber
  • evt. lidt mælk (alt efter konsistens.)
  • 1 pose mozerellaost (ca 150 gram)

Desuden

  • 2 pakker cocktailpølser (jeg bruger dem fra køl)
  • gulerødder fra frost (mængde efter behov)
  • bønner fra frost (mængde efter behov)

Sådan gør du
 

  • Kartoflerne skrælles og skæres i små stykker, kog dem i rigeligt vand med boullionen.
  • Læg bønner og gulerødder i bunden af et fad - lav lidt plads i midten til dit pindsvin.
  • Hæld vandet fra og mos dine kartofler med smør, salt, peber. Du kan tilføje lidt mælk hvis du også ønsker det. Bland mozerellaost i.
  • Form et pindsvin af kartoffelmosen og læg det i dit fad med grøntsagerne, stik cocktailpølser ned i pindsvinets krop. Skær en pølse over til øjne og sæt en pølse som pindsvin næse.
  • Sæt retten i ovnen 10 - 15 minutter ved 180 grader varmluft til den har fået lidt farve.
Keyword grøntsager, kartoffelmos, ost, pølser

Teriyaki nudler med mørbrad.

Min hjemmelavet teriyaki fordelt på mørbrad og kogte nudler. Nemt og lækkert.

Teriyaki nudler med mørbrad - wokret med teriyaki sauce

Tortellini pastaret.

En pastaret med masser af grøntsager og tortellini med skinke og ost i.

Tortellini pasta i flødesovs med grøntsager

Søde kartofler og ovnbagte frikadeller.

Ovnbagte frikadeller er super nemme og lækre. De er fyldt med forskellige grøntsager, forårsløg, rødløg og snack peber – det gør dem ekstra krydret og lækre. Derudover serveres der søde kartoffel fritter og en dressing til retten.

Ovnbagte frikadeller med søde kartofler, #hashtagmor

Wok med stegt flæsk.

En skøn wok med stegt flæsk og masser af grøntsager sammen med nudler.

Asiatisk stegt flæsk - en skøn wok med flæsk

 

Sunde opskrifter på retter uden kød:

Grøntsagslasagne.

Den lækreste grøntsagslasagne med  hjemmelavet ostesovs.

Grøntsagslasagne uden kød - lækker opskrift på vegetar lasagne

Salat med grillet agurk.

Denne opskrift er nok mest en tilbehørsopskrift. Den er virkelig lækker til den lasagne ovenfor eksempelvis.

Salat med grillet agurk, tomat og feta - skøn salat til grillmad

Vegatar gryderet med vilde ris og naan. (indlægget indeholder reklame, men du kan sagtens blande dine egne krydderier)

En virkelig lækker gryderet med masser af grøntsager uden kød. Serveret med vilde ris og hjemmelavet naan brød.

Vegatar gryderet med grøntsager og kokosmælk - vegansk curry // Reklame

Tortilla pandekager med kartoffelfyld.

Skønne tortilla pandekager med fyld af kartoffelmos og grøntsager.

Tortilla pandekager med fyld - vegetarisk aftensmad

Smagfuld risotto med peberfrugt.

En super lækker risotto med virkelig god smag. Risotto er en skøn og sund ret med masser af smag. Man mærker derved ikke at man ikke får kød til retten.

Ristaffel med kikærter i karry.

En super lækker karrygryde som jeg servere med en masse forskelligt topping og derved får en super skøn vegansk version af ristaffel. Super let ret med kæmpe sundhedsværdi.

Ristaffel med kikærter i karry

 

Sunde opskrifter til madpakkeinspiration:

Super lækre grøntsagsbrød.

Jeg er vild med disse lækre brød til madpakken. Brug dem i stedet for rugbrød eller som en sandwich og nyd de ekstra grøntsager med super god samvittighed.

Grøntsagsbrød #hashtagmor

Tacorolls med ramsløgsdip.

Jeg har efterhånden lavet lidt forskellige rolls her på bloggen, men de smager også bare vildt godt. Derudover er de nemme at tilberede, så whats not to like? De kan både bruges kolde i madpakken eller som en let og lækker aftensmad. Denne opskrift er de lækreste tacorolls, med masser af tacospice.

Pastasalat med varmtrøget laks.

Pastasalaten her er egentligt blot en helt basically standart pastasalat. Den kan piftes op på alle mulige måder. Ændre grøntsagerne, tilsæt smuldret fetaost, drys nogle ristet kikærter eller solsikke kerner på toppen. Tilsæt lidt dressing på pastaen eller en klat aioli på laksen. Dette er en af mine letteste sunde opskrifter her i indlægget og den kan selvfølgelig også sagtens spises som aftensmad.

Spicy chicken rolls med sweet chili sovs.

Mine rolls er super nemme at lave. Man må helt selv vælge om der bruges frisk, frossen eller forstegt kylling – brug det du har. Jeg brugte kylling og bacon som jeg havde stegt på forhånd. Dette gjorde det blot endnu nemmere da de skulle tilberedes. Du kan sagtens spise disse herlige ruller som en aftensmad hvis du har lyst.

Spicy chicken rolls med sweet chili sovs #hashtagmor

Den nemmeste pastasalat med havarti ost og skinke.

Denne pastasalat med skinke og havarti ost er en virkelig nem og lækker pastasalat. Jeg laver den ofte på dage hvor der er ekstra travlt. Jeg ELSKER nem mad og hvis det kan bruges i madpakken også, så er det jo ekstra godt.

 

Sunde opskrifter på sunde supper og tærter:

Lasagnesuppe.

Den lækreste suppe med inspiration fra lasagne serveret med tomatsalat.

Lasagne suppe - nem lasagnesuppe opskrift.

Broccoli suppe med spinat.

En skøn suppe med broccoli, spinat og kokosmælk.

Broccolisuppe med spinat. Vegansk suppe med kokosmælk.

Fantastisk cheeseburger suppe – den børnevenlige version.

Denne suppe smager helt igennem skønt, der er super meget sundhedsværdi i suppen, trods cheddarost og bacon.

Cheeseburgersuppe #hashtagmor

Super lækker salsasuppe med oksekød og pasta.

Denne suppe smager virkelig skønt, og trods pastaen, så giver salsaen formenteligt et spark op på stigen i forhold til forbrændingen. Spar lidt på brødmængden, så er du good to go.

Salsasuppe med oksekød. #hashtagmor

Grøntsagssuppe med kikærter.

Super nem og lækker grøntsags suppe med kikærter

Vegansk grøntsagssuppe med kartofler.

Lækker grøntsagssuppe med masser af grøntsager og kartofler som giver en god mæthed.

Grøntsagssuppe opskrift med kartofler - vegansk suppe med kokosmælk

Tærte med kylling og fetaost.

Den skønneste tærte med masser af kylling, grøntsager og fetaost.

Nem tærte med kylling og fetaost - lækkert tærtefyld med grøntsager

Tærte med oksekød og tomat.

Tærte med oksekød, fetaost, tomater og æggemasse.

Tærte med oksekød - nem madtærte opskrift

Fuldkornstærte med laks og spinat.

Jeg er kæmpe fan af tærter generelt, det er både let at lave og så er det ikke svært at integrerer en masse grøntsager. I denne tærte har jeg fyldt noget skønt laks og masser af grønt i form af blandt andet spinat.

Fuldkorns tærte med laks #hashtagmor

Fuldkornstærte med fetaost.

En anden lækker variant af tærte er denne kødfri variant. Jeg har fyldt den med masser af fetaost og peberfrugt, hvilket er en lækker kombination. Hvis der er rester, kan denne selvfølgelig ligesom de fleste tærter spises til frokost dagen efter.

Fuldkorns tærte med fetaost #hashtagmor

Klassisk tærte med porre og broccoli.

En super let traditionel tærte som de fleste kender. Skinke, broccoli og porre er base i denne skønne tærte. Som topping har jeg selvfølgelig smidt noget ost og nogle lækre tomater. Du kan selvfølgelig også spare lidt på osten, for at få en sundere variant.

Klassisk tærte med skinke, broccoli og porre. #hashtagmor.

Pizzatærte med pepperoni.

Denne tærte er lidt som ovenstående, blot med en anderledes topping, som gør den lidt pizzaagtig. Pizza uden at ryge i den usunde grøft, skønt ikke?

Jeg håber at du har fundet en masse inspiration i denne ret lange og udspecificeret liste. Tusind tak fordi du læste med så langt. Hvis du gerne vil se flere af disse lister, så smid endelig en kommentar enten her på bloggen eller på mine sociale medier.

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Hvordan kan jeg kontaktes?

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Indlægsnavigation

Madplan 30.12.18.
Julehygge i Lalandia og børnetøjs shopping hos www.kids-world.dk

23 comments

  • Anne Sofie Kjeller Larsen
    januar 2, 2019

    Uhm, man blir jo vildt sulten! God inspiration, tak for det 🙂

    Reply
    • admin
      januar 2, 2019

      Selv tak

      Reply
  • Tina
    januar 2, 2019

    åh et godt indlæg, det gemmer jeg lige til jeg skal lave madplan senere! Der er masser af god inspiration og det ser mega lækkert ud der hele <3

    Reply
    • admin
      januar 2, 2019

      Tusind tak Tina! Håber at du finder noget der smager

      Reply
  • linda
    januar 2, 2019

    Hold nu op nogle gode billeder og lækre opskrifter, der er klart en del der skal prøves specielt fordi vi køre den sundere livsstil herhjemme fra nu af fordi jeg ihbertfald er blevet for tyk og har ladet stå til 🙂

    Reply
    • admin
      januar 2, 2019

      Hej Linda.
      Tusind tak for rosen, hvor er det skønt at høre!
      Jeg kender virkelig godt problemet med at holde vægten i skak – det er en evig udfordring herhjemme, haha!

      De varmeste hilsner
      Michelle Elbæk Jensen #hashtagmor

      Reply
  • Susan
    januar 2, 2019

    Det er dejligt med inspiration til lækre retter. Tak for det.

    Reply
    • admin
      januar 2, 2019

      Selv tak! 🙂 ..

      Med venlig hilsen
      Michelle Elbæk Jensen #hashtagmor

      Reply
  • Madplan 06.01.19. Masser af inspiration til børnefamilien. – #Hashtagmor
    januar 5, 2019

    5 stars
    […] udgivet nogle opskrifter på bloggen denne uge, fordi jeg har brugt en hel masse tid på listen med 45 sunde opskrifter (find den evt. her, hvis du har lyst), og derudover har pigerne og jeg holdt ferie – derfor er denne madplan baseret på gamle […]

    Reply
  • Pitabrød med krydret oksestænger og grøntsager – #Hashtagmor
    januar 7, 2019

    5 stars
    […] Vil du gerne have andre sunde retter? Så har jeg lavet en liste med 45 forskellige lækre og sunde … […]

    Reply
  • Kødsovs af svinekød med luksus kartoffelmos. – #Hashtagmor
    marts 21, 2019

    5 stars
    […] Vil du have en sundere ret? Så find en masse af mine sunde og lækre opskrifter lige her. […]

    Reply
  • Frisk pasta med rejer i karrysovs. Mad på 10 minutter. #Hashtagmor
    juni 5, 2019

    5 stars
    […] Vil du hellere prøve en anden opskrift? Så kan du finde en liste over en masse af mine sunde, læk… […]

    Reply
  • Cheeseburger haspere - butterdejssnacks. – #Hashtagmor
    juli 12, 2019

    5 stars
    […] Vil du hellere have en lidt sundere opskrift? Så kan du med fordel kigge på min liste over sunde o… […]

    Reply
  • Tortillia lasagne, super let og lækker opskrift – #Hashtagmor
    juli 22, 2019

    5 stars
    […] Vil du hellere prøve nogle sunde retter? Så finder du en masse inspiration lige her. […]

    Reply
  • Mini farsbrød med de skønneste kartofler i fad - nem hverdagsmad.
    juli 23, 2019

    5 stars
    […] Du kan også prøve en af mine sunde og lækre opskrifter, dem kan du finde lige her. […]

    Reply
  • Hollandaisepasta og laks. Hollandaise baseret ret! #Hashtagmor
    juli 25, 2019

    5 stars
    […] Du kan også finde en anden af mine sunde og lækre opskrifter, lige her på listen med 45 sunde ops… […]

    Reply
  • Spaghetti tærte. Super lækker opskrift #Hashtagmor
    juli 25, 2019

    5 stars
    […] Vil du hellere prøve en af mine sundere retter? Find en på listen her. […]

    Reply
  • Skøn pasta med pesto og kylling. Nem og lækker børnevenlig opskrift.
    januar 14, 2020

    5 stars
    […] Du kan også finde min liste med sunde opskrifter, hvis du hellere vil spise lidt sundt. […]

    Reply
  • One pot boller i karry - den skønneste one pot med ris. – #Hashtagmor
    juni 16, 2020

    5 stars
    […] Flere sunde opskrifter? Find min lange liste lige her. […]

    Reply
  • Opskrift på Svensk pølseret med pasta nem og børnevenlig opskrift.
    december 4, 2020

    5 stars
    […] Vil du hellere prøve en sundere opskrift? Find en af mine 45 sunde opskrifter her. […]

    Reply
  • Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing
    marts 10, 2021

    5 stars
    […] Vil du prøve en anden opskrift med en masse grøntsager? Find min oversigt med 45 sunde opskrifter … […]

    Reply
  • Pizzapasta med pepperoni - pastaret med pepperoni og cheddar
    juli 1, 2021

    5 stars
    […] Du kan også finde en af mine andre lidt sundere opskrifter på min liste over sundere retter. […]

    Reply
  • Pita kebab opskrift med cheddar ost – #Hashtagmor
    januar 26, 2023

    5 stars
    […] Vil du hellere finde en anden opskrift? Så kig gennem min liste med sunde opskrifter lige her. […]

    Reply

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem står bag bloggen?

Profilbillede

Velkommen til #hashtagmor, en madblog til den travle familie.

Jeg er en 32 år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, madplaner og masser af foodspam.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Pizza roulade med salat - madroulade med pizzafyld

Opskrifter med kylling

Risotto med karry og kylling opskrift

Lækkerier

Opskrift på hjemmelavet træstammer - halloween kage edition

Mad på 15 minutter

Sloppy joe opskrift med hotdogbrød

One pot retter

One pot i ovnen med ris og kylling kødboller i karry.
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.