Det er så hyggeligt med skønne salat bowls! Jeg har tidligere delt et par stykker med jer, men med ønske fra flere af mine læsere om mere fisk og flere grøntsager på bloggen, så har jeg udformet denne opskrift på laksebowl. Det er super let og lækkert og nej, det behøver man vel principielt ikke nogen opskrift til, men hey – det er den nemmeste måde for mig at dele det med jer – så ja, i får den alligevel.
Du kan også prøve min tacobowl med pulled salsa chicken – find den her.
Jeg har fyldt masser af skønne grøntsager i min laksebowl, de passer super godt til laksen, men er der noget af det du ikke bryder dig om, så tøv ikke med at skrifte nogle af ingredienserne ud, det skader på ingen måde.
Du kan sagtens putte mange flere sesamfrø på eller undgå dressingen, hvis du ønsker det – eller erstatte dressingen med noget lækkert olie.
Vil du hellere have en anden opskrift med laks? Så prøv mine laksebøffer – let og lækkert.
Jeg elsker glasnudler til denne laksebowl, det smager skønt og giver lidt et asiatisk indspark til bowlen. Hvis du ikke er til det, kan du også bruge enten normale nudler eller helt droppe dette tilbehør. Grøntsagerne kan sagtens bærer retten alene, i det tilfælde kan jeg anbefale lidt ekstra bønner for at få fylde og mæthed i din laksebowl.
Ingredienser:
100 gram ærter.
2-3 gulerødder.
1 hjertesalat hoved.
100 gram edamamebønner.
250 gram glasnudler.
Vand.
300-400 gram varmtrøget laks.
Sesamfrø.
Krydderurtcreme:
5 spsk cremefraiche.
2 spsk mayonnaise.
2 fed hvidløg.
1/2 rødløg.
1 god håndfuld persille.
1 god håndfuld dild.
1 god håndfuld purløg.
Salt.
Fremgangsmåde:
1. Lad dine bønner og ærter tø op i lidt koldt vand.
2. Kog lidt vand og opblød dine glasnudler deri.
3. Skræl dine gulerødder og fortsæt derefter med at skrælle dem i lange stykker.
4. Hak din hjertesalat fint.
5. Du skal nu gøre din krydderurt creme klar, hak dine rødløg og hvidløg (gem evt. en smule rødløg til anretningen), hak alle krydderurter og bland det hele sammen med cremefresie og mayonnaise. Smag til med salt. Stil på køl til det skal spises.
6. Skær din laks over i skiver og anret din tallerken med masser af grøntsager, risnudler, laks og sesam. Server blot din krydderurt creme ved siden af, så man selv kan styre hvor meget eller hvor lidt der skal på.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Du kan også prøve min laksebowl, den smager virkelig lækkert! […]
[…] Søndag: laksebowl. […]
[…] Søndag: laksebowl med risnudler. […]
[…] Søndag: laksebowl med risnudler. […]
[…] Vil du prøve min laksebowl med risnudler? Den smager fantastisk og kan også bruges med dressingen … […]