#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Opskrifter
    • Opskrifter aftensmad
    • Frokost ideer
    • Morgenmad ideer
    • Bagning
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
    • Mad på tid (arbejdstid)
    • Gryderetter
    • Vegatar opskrifter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
  • Bagom bloggeren
    • Mine piger
    • Anmeldelser
  • Ferie og rejse
marts 10, 2021

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Menuen her består af de skønneste krydret oksefrikadeller serveret med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing. Min yoghurt dressing er med hvidløg og persille for at få masser af smag.

Gå til opskrift Udskriv

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Krydret oksefrikadeller med ris

Jeg er ret glad for disse krydret oksefrikadeller serveret med blandt andet lyn stegte grøntsager. De passer perfekt ind i en travl hverdag hvor man stadig bare gerne vil have en masse grøntsager ind i menuen.

Du kan tilføje en masse andre ting til dine krydret oksefrikadeller for at give smag. Deriblandt fetaost i små stykker, purløg, porre eller forårsløg. Du kan også krydre dem med både oregano, paprika og timian hvis du har lyst til at give dem lidt ekstra krydderi.

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressingKrydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Lyn stegte grøntsager

Mine lyn stegte grøntsager består i bund og grund blot af frosne (optøet på panden) blomkålsris, edamamebønner og nogle friske peberfrugter i små tern. Disse tre grøntsager giver en virkelig lækker smag sammen. Pas på med at stege det for længe, det får hurtigt for meget.

Jeg elsker at tilføje forskellige typer grøntsager til panden når jeg laver lynstegte grøntsager. Jeg skærer dem dog altid ret fint for at de ligesom “smelter sammen” i en harmonisk grøntsagsblanding.

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Du kan sagtens bruge andre typer grøntsager når du laver en portion lyn stegte grøntsager. Jeg har gode erfaringer med broccoli i små buketter, majs, ærter og masser af forskellige typer løg. Du kan også sagtens tilføje lidt squash eller aubergine hvis du kan lide det.

Vil du prøve en anden opskrift med en masse grøntsager? Find min oversigt med 45 sunde opskrifter her.

Den skønneste yoghurt dressing

Når du skal lave en yoghurt dressing er der flere ting der er relevant at have med i tankerne. Først og fremmest er det et spørgsmål om at finde det rigtige mælkeprodukt. Jeg er gladest for at bruge en helt almindelig neutral yoghurt. Du kan dog også med fordel bruge enten en græsk yoghurt som du fortynder med lidt vand eller mælk eller en a38 der er lidt mere sur i smagen.

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Når du har styr på din yoghurt så kommer vi til smagsgiver. Der er kæmpe forskel på hvor intensiv man ønsker sin dressing. Jeg kan godt lide at den smager af noget, men sammentid ikke for meget når der er to børn der også helst skal spise med. Du kan derfor sagtens putte mere hvidløg i din yoghurt dressing hvis du er vild med det, eller mindre hvis du ikke er. Derudover kan du sagtens smage din yoghurt dressing til med krydderier i form af både hvidløgspulver, paprika og lidt timian hvis du er til det.

Vil du prøve en anden opskrift med oksefrikadeller? Prøv mit kartoffelfad med oksefrikadeller og bechamelsovs.

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Krydret oksefrikadeller med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing

Menuen her består af de skønneste krydret oksefrikadeller serveret med ris, lyn stegte grøntsager og yoghurt dressing. Min yoghurt dressing er med hvidløg og persille for at få masser af smag. 
Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 30 min
Samlet tid 45 min
Ret Aftensmad, Hovedret
Køkken dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Kødboller

  • 500 gram hakket oksekød
  • 1 helt rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • salt
  • peber
  • 1 bundt persille
  • olie

Tilbehør

  • 400 gram ris
  • salt
  • vand
  • 250 gram blomkålsris
  • 150 gram edamamebønner
  • ½ peberfrugt

Yoghurt dressing med hvidløg

  • 2 dl neutral yoghurt
  • ½ rødløg
  • 8 fed hvidløg
  • 1 bundt persille
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

  • Start med dine kødboller. Dit rødløg skæres i små tern. Dine hvidløg moses i en hvidløgspresser. Hak din persille. Bland finthakket rødløg, hvidløg og persille sammen med oksekød, salt og peber.
  • Stil din fars på køl mens du fortsætter med dine andre ting. (så den kan trække)
  • Hak alle ingredienserne til din yoghurt dressing meget fint. Mos dine hvidløg i en hvidløgspresser. Bland yoghurt, hvidløg, rødløg og persille sammen. Smag til med salt og peber. Hvis du føler at der mangler noget, kan du tilføje ekstra persille og hvidløg. Sæt dressingen på køl.
  • Skær din peberfrugt i mindre stykker. Gem den til senere stegning.
  • Sæt dine ris over, de koges efter anvisning på pakken.
  • Tænd for varmen på en pande med lidt olie. Form dine oksefrikadeller af farsen. Steg dine oksefrikadeller på den varme pande. Vend dem løbende til de er gennemstegt.
  • Steg dine blomkålsris med edamamebønner og peberfrugt på en pande.
  • Når dine grøntsager, ris og oksefrikadeller er færdige serveres alle 4 enheder sammen. Put grøntsager i bunden, ris ovenpå. Tilføj derefter dine oksefrikadeller og til slut lidt yoghurt dressing.
Keyword blomkål, edamamebønner, grøntsager, hakket oksekød, Hvidløg, peberfrugt, Persille, ris, rødløg, yoghurt

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Hvordan kan jeg kontaktes?

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)

Indlægsnavigation

Madplan 07.03.21
To slags hjemmelavet æggesalat – en æggesalat uden karry og en æggesalat med karry

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem er jeg?

Velkommen til #hashtagmor, en blog om mad, børn og mit liv på godt og ondt.

Jeg er en femogtyve år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent, instagrammer og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, lidt for ærlige indlæg, alt for meget foodspam og en blog skrevet, lige fra hjertet.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado. #hashtagmor

Opskrifter med kylling

Kylling i pikantsovs med ovnkartofler

Lækkerier

Lækre lakrids marengs kyskager. #hashtagmor

Mad på 15 minutter

Nem og lækker pasta med crispy bacon.

One pot – nemme retter

One pot pasta med kødboller - nem og lækker børnefavorit. #hashtagmor
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.