#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
juli 5, 2021

42 forskellige sommer opskrifter på lækkert sommermad og sommerretter på grillen

Her om sommeren er det fantastisk med lette sommerretter i varmen. Vi nyder ofte sommer opskrifter som tilbehør til grillen. Det bedste er når man kan lave lækkert sommermad på kort tid, som både er smagfuldt og lækkert – det kan være pasta salater og snacks.

Jeg har delt denne liste op i 3 punkter – lækkert sommermad på kort tid, sommer opskrifter på grillen og tilbehør til grillen og lette sommerretter i varmen. De tre punkter dækker over mad der er hurtigt at bikse sammen, mad der passer godt sammen med kødet på grillen og sidst men ikke mindst retter man kan spise, selvom man kun kan overskue et meget let måltid i varmen.

42 forskellige sommer opskrifter på lækkert sommermad og sommerretter på grillen

Lækkert sommermad på kort tid

Når varmen rammer danmark for alvor og holder fat, så kan det være fristende at blive i haven så meget som muligt. Derfor er lækkert sommermad på kort tid også en helt vildt lækker ting at have i baghånden. Jeg har her samlet nogle opskrifter der ikke tager ret lang tid at bikse sammen, men er velsmagende og

Sprøde sommer sandwich

Disse små sommer sandwich smager skønt med kylling og bacon i. De kunne også sagtens spises med ranch dressingen fra opskriften nedenfor hvis man kunne have lyst til det.

Sprøde sommersandwich med kylling og bacon #hashtagmor

Ranch pastasalat

Jeg er helt vild med denne pastasalat! Dressingen smager eminent og sammen med kylling og bacon er det bare win win!

Ranch pastasalat med kylling og bacon. #hashtagmor

Bacontwisters

Disse banditter smager skønt! De er perfekte til picnic på græsset eller hvis madlavningen bare skal være hurtigt overstået.

Bacontwisters, butterdejsstænger #hashtagmor.

Cheeseburger pastasalat

En virkelig skøn pastasalat med cheddarost og hakket oksekød. Nemt, hurtigt og lækkert.

Cheeseburger pastasalat #hashtagmor

Skinke og pikantost twisters

Disse små banditter er hurtige at lave og kan nydes som små hapsere mens man piller ukrudt op fra bedene eller hvis man indtager aftensmaden på et tæppe. Super lækkert!

Pizza twister med skinke og pikantost af købe pizzadej

Butterdejshapsere med svinekød og gouda

De skønneste små hapsere med svinekød og masser af goudaost. Nemme at lave og så passer de sig selv i ovnen.

Butterdej med fyld af svinekød

Cheeseburger rolls

En nem opskrift på cheeseburger rolls med big mac dip. De smager skønt med hakket oksekød i og masser af lækker salat.

Cheeseburgerrolls med big mac dip #hashtagmor.

Cheeseburger hapsere

En virkelig lækker butterdejshapser med hakket oksekød og masser af ost. Nemme at lave og så smager de skønt!

Cheeseburger haspere - butterdejssnacks. #hashtagmor

Pizzarolls med pepperoni

Disse skønne pizzarolls kan du have klar på kort tid, og så smager de skønt! Hvis du laver ekstra er jeg sikker på at børnene også vil være glade for at få nogle stykker med i madpakken.

Pizzarolls med purløgsdip. #hashtagmor

Frittata med kylling og bacon

Den skønneste frittata med kylling, cheddarost og grøntsager i – serveret med bønner og bacon på toppen. Nemt og lækkert sommermad på kort tid!

Frittata opskrift med kylling - omelet i ovn med ost, bacon og kylling

Nudler med kylling

Denne omgang nudler med kylling indtog vi en del gange sidste sommer ved havebordet. Det er virkelig nemt at lave og smager sammentid lækkert. Du kan med fordel putte flere grøntsager i hvis du har lyst.

Yumyum wok med kylling, nem wok opskrift med yum yum nudler

Madroulade med skinke

Den skønneste madroulade med grøntsager, skinke og hvidløgsost fra buko.

Madroulade med skinke og grøntsager. #hashtagmor

Pasta i pikantsovs med bacon

Den skønneste pastaret med pikantsovs, grøntsager og bacon. Server gerne lidt kylling hertil ved behov.

Pasta i pikantsovs med bacon #hashtagmor

Madroulade med tun

Jeg er vild med madroulade og denne med tun er ingen undtagelse. Det smager skønt og passer perfekt som menuen når den står på sommermad.

Roulade med tunsalat - opskrift med fisk.

Sommer opskrifter på grillen og tilbehør til grillen

Findes der noget bedre en varm dag end en grillaften i familiens selskab? Vi går de varme måneder i møde – det er så skønt! I den forbindelse skal der selvfølgelig lidt tilbehør til grillmaden på bordet. Jeg har lavet en liste over de favoritter jeg har til grill tilbehør. Grillet majs er en selvfølge – men pastasalater, kartoffelsalater og andet godt kan jo varieres i uendeligheder.

42 forskellige sommer opskrifter på lækkert sommermad og sommerretter på grillen

Pikant kartoffelsalat

en af mine favoritter til din grillaften når det kommer til kold kartoffelsalat er den pikante version, den smager helt fantastisk og så er den dejlig nem. Jeg elsker at lave kartoffelsalat af bagte kartofler, egentligt synes jeg også at det er fint nok at lave det af kogte kartofler, men det smager altså bare bedre når de er bagte.

Denne kartoffelsalat servere jeg oftest til frikadeller, men jeg er sikker på at den også ville gøre sig godt til grillmaden. Som tilbehør til eksempelvis en række gode ben eller langtidsstegt hvidløgs marineret kylling. Som tilbehør kan jeg anbefale et par grillede majskolber med rigeligt smør og en blandet salat bestående af iceberg salat, agurk, tomat, peberfrugt og fetaost for at opveje det fede element fra kartoffelsalaten.

Frikadeller med pikant kartoffelsalat #hashtagmor

Pikant pastasalat

Hvis vi i stedet bevæger os hen mod pastasalaten, men stadig bliver i det pikante område, er en pikant pastasalat virkelig ikke at kimse af. Den er let at lave og så smager den helt fantastisk. Igen ville jeg servere den til hvidløgsmarineret kylling eller en god bøf. Det er naturligvis en god ide at servere en grøn salat med iceberg salat, agurk, tomat, peberfrugt og fetaost som i ovenstående tilfælde, men det er ikke lige så nødvendigt da pastasalaten føles lettere end kartoffelsalaten.

Pikant pastasalat.

Klassisk kold kartoffelsalat

Endnu en kartoffelsalat, men denne gang en helt traditionel version. Den passer også super godt til det meste grillmad, men specielt til de grillede pølser og en BBQ marineret kylling eller mørbrad egner den sig særligt godt. Endnu engang er det en god ide at servere denne med grillede majs kolber og en frisk salat bestående af icebergsalat, tomat, agurk og peberfrugt. Denne grillmenu er helt klassisk og i vores husstand altid en sikker vinder.

Klassisk kartoffelsalat med frikadeller. #hashtagmor

Pastasalat med hvidløgsost og bacon

En virkelig skøn pastasalat der bare smager super lækkert! Jeg er vild med den milde smag fra hvidløgsost og grøntsagerne sammen til en god grillpølse eller BBQ marineret kylling.

Pastasalat med kylling, bacon og hvidløgsost.

Cremet pastasalat

Denne cremet pastasalat er her i opskriften serveret med frikadeller, men den kan også med fordel bruges som grilltilbehør med både kylling, bøffer eller koteletter. Den passer også godt sammen med pølser, hvis det skulle have interesse.

Klassisk cremet pastasalat med frikadeller - sund pastasalat opskrift med dressing.  

Pizza på grillen

Pizza på grillen, kan det blive bedre? I forhold til fyldet så er der ligeså mange kombinationer som der er præferencer. Jeg har listet nogle af dem op herunder, fælles for dem alle er at der er tomatsovs i bunden:

  • Mozzerellaost, goudaost, pepperoni og oregano.
  • Mozzerellaost, goudaost, pepperoni, cocktailpølser, skinke og bearnaisesovs.
  • Revet mozzerellaost, goudaost, og mozzerellaosteklump – med hvidløgsolie og frisk persille tilføjet efterfølgende.
  • Mozzerellaost, goudaost, skinke og cocktailpølser.
  • Mozzerellaost, oksekød i små klumper og bearnaisesovs.
  • Mozzerellaost, skinke og ananas.

Pizza på grill - en nem opskrift til sommerens grill menu (nem pizzadej opskrift)

Kartoffelsalat med fetadressing

Denne skønne kartoffelsalat er rørt med en fetadressing. Den smager skønt til en bøf eller kylling på grillen.

Pizzatoppet kylling og kartoffelsalat med fetadressing #hashtagmor

Cheeseburger kartoffelsalat med cheddar

En cheeseburger kartoffelsalat hvor du kan droppe oksekødet og servere den til nogle lækre grillede bøffer. Big mac dressingen smager skønt!

Cheeseburger Kartoffelsalat. #hashtagmor.

Kartoffelsalat med hvidløgsdressing

En skøn kartoffelsalat med hvidløgsdressing – smager dejligt til grillede koteletter.

Kartoffelsalat med hvidløgsost og frikadeller #hashtagmor

Nye kartofler med hvidløg

Det bedste er en omgang kogte nye kartofler med masser af hvidløgssmør til. Virkelig nemt og lækkert!

Græske frikadeller med små hvidløgskartofler.

Kold kartoffelsalat med pesto

Den skønneste kartoffelsalat med grøn pesto, pikant kylling og grøntsager. Kyllingen kan sagtens tilberedes på grillen!

Pikant kylling og kartoffelsalat med Pesto #hashtagmor

Baconsmør til din kartoffel

Du kan med fordel servere denne bacon smør til grillmenuen, den smager perfekt ovenpå nye kartofler eller i en bagt kartoffel, for ikke at glemme en god bøf med baconsmør på toppen!

Baconsmør til dine kartofler. Opskrift på lækkert kryddersmør.

Grillet kartofler og grønt

Vi spiser en del ovnbagte kartofler når der er kartofler på menuen hos os. Men når solen står højt på himlen og varmen er ovre os, så er det skønt at komme udenfor. I den forbindelse bruger jeg ofte grillen til det job – opskriften er som denne, blot i en grillegnet beholder (du kan bruge en sølvbakke) og på grillen i 30-45 minutter.

Indbagt mørbrad med ovnkartofler #hashtagmor

Lette sommerretter i varmen

Disse opskrifter på lette sommerretter i varmen er valgt ud fra at de ikke skal fylde for meget i maven. De er perfekte til de dage hvor det føles alt for varmt til at lave og indtage mad, men sammentid er vigtigt at få noget indenbords. Pastasalater er blandt andet virkelig lækkert her!

42 forskellige sommer opskrifter på lækkert sommermad og sommerretter på grillen

Rissalat med rejer

En skøn rissalat med fetaost, rejer, grøntsager og dressing.

Rissalat med rejer #hashtagmor

Spicy chicken rolls 

De skønnest rolls med kylling, ost og grøntsager. Serveret med sweet chili sauce.

Spicy chicken rolls med sweet chili sovs #hashtagmor

Simpel pastasalat

Ønsker du en let variant af pastasalat kan denne klart anbefales. Hvis der skal spares på kalorierne kan bacon undlades og der kan tilsættes ekstra bønner, salat m.m. En traditionel pastasalat som egner sig godt til det meste grillmad, eksempelvis en god grillet pølse med grillet brød og ketchup, sennep og remolade til at dyppe i men også med fordel kan spises med frikadeller som i opskriften.

Frikadeller med pastasalat #hashtagmor

Laksebowl med glasnudler

En nem omgang salat serveret som en bowl med laks, glasnudler og en skøn hjemmerørt dressing.

Laksebowl - lækre salater med krydderurtcreme. #hashtagmor

Tacorolls med ramsløgsdip

De skønneste tacorolls med en let ramsløgsdip. Perfekte i varmen.

Græske frikadeller og nye kartofler med hvidløg

De lækreste græske frikadeller med fetaost serveret med nye kartofler og majs (selve tilbehøret finder du også i kategorien med tilbehør på grillen)

Græske frikadeller med små hvidløgskartofler.

Koldskål med bær

Jeg er vild med koldskål – men her ved jeg også at vi skiller vandene. Det er ikke alle der synes det passer sig som aftensmad, men jeg synes godt at det kan gå på en meget varm dag.

En sommer koldskål opskrift med ristede havregryn og bær.

Pastasalat med fetadressing

Skøn pastasalat med fetadressing – den er let og lækker!

Pastasalat med fetadressing, #hashtagmor

Honningmarineret laks og garniture

Laks og grøntsager er perfekt hvis det skal være meget nemt. Du kan også sagtens droppe sovs og de lidt tungere grøntsager og serverer laksen ovenpå en salat.

Honning laks med hvidløg og garniture tilbehør til laks

Pastasalat ala clubsandwich

Denne pastasalat er super frisk og lækker. Du kan sagtens droppe kylling og bacon i pastasalaten og i stedet marinere noget kylling i karry/olie, omvikle det med bacon og smide det på grillen. Derudover kan man altid smække et par pølser på grillen og som tilbehør nogle grillede majs med rigeligt smør og salt. Mums! Men pastasalaten er virkelig lækker, bare som den er.

Pastasalat ala club sandwich #hashtagmor

Cremet frisk ostepasta med bacon

En virkelig lækker pastaret med kylling og bacon.

Cremet frisk oste pasta med kylling og bacon #hashtagmor

Fyldt kylling med bulgursalat

En skøn fyldt kylling med parmaskinke serveret på en bund af bulgursalat.

Bulgursalat med fyldt kylling - en nem og lækker opskrift på bulgur salat.

Pastasalat ala cæsarsalad

Denne pastasalat er inspireret af cæsarsalad. Det smager virkelig skønt og er nemt at lave!

Cæsar salad pastasalat - den børne og mandevenlige version. #hashtagmor

Frisk pasta med kylling, bacon og pikantsovs

En frisk pasta serveret med kylling, bacon og pikantsovs på toppen.

Frisk pasta med kylling og bacon. En skøn pastaret med pikant sovs.

Jeg håber at i har fået masser af inspiration til både at lave nogle sunde og børnevenlige sommerretter i dette indlæg. Jeg ved at alle disse mange mange opskrifter har bragt glæde hos mine børn og min mand – og jeg er sikker på at både dig og din eventuelle familie kan finde en masse opskrifter heri der kan gøre madlavningen i varmen både sjovere og mere smagfuld.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Hvordan kan jeg kontaktes?

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)

Indlægsnavigation

Madplan 04.07.21.
Stegte ris med æg, stegt flæsk på pande og grøntsager

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem er jeg?

Velkommen til #hashtagmor, en blog om mad, børn og mit liv på godt og ondt.

Jeg er en femogtyve år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent, instagrammer og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, lidt for ærlige indlæg, alt for meget foodspam og en blog skrevet, lige fra hjertet.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado. #hashtagmor

Opskrifter med kylling

Kylling i pikantsovs med ovnkartofler

Lækkerier

Lækre lakrids marengs kyskager. #hashtagmor

Mad på 15 minutter

Nem og lækker pasta med crispy bacon.

One pot – nemme retter

One pot pasta med kødboller - nem og lækker børnefavorit. #hashtagmor
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.