Denne pastaret er en super skøn pasta i pikantsovs med masser af bacon. Super let og lækker ret som er færdig på ingen tid.
Jeg har brugt fuldkorns pasta skruer, men man kan selvfølgelig bruge præcis det man har lyst til. Man kan også bruge penne eller ens favorit pasta – hvis det ikke er en af ovenstående.
Vil du hellere have en kold pastasalat? Prøv min pikant pastasalat, opskriften finder du her.
Som sovs har jeg brugt pikantost og lidt mælk. Det smager skønt og behøver ingen krydderier eller andet smag. Sovsen ligger sig let omkring pastaen hvilket bare er mega lækkert. Pastaen kan også spises kold dagen efter på madpakken, hvilket altid er godt hvis der er rester. Jeg havde smidt en masse bacon i retten, det er sgu lækkert!
Du kan også sagtens smide noget kylling eller skinketern i, hvis du har lyst til lidt ekstra kød.
Jeg har også en lækker opskrift med kylling i pikantsovs her på bloggen, find den her.
Squash, peberfrugt og forårsløg har jeg brugt af grøntsager til pastaretten. Man kan også bruge revet gulerødder, lidt hakket broccoli eller ens favoritgrøntsag.
Jeg har gemt en smule af toppingen, som jeg smed ovenpå pastaretten da den var mixet sammen. Det ser bare flottere ud når man servere det, meeeen det er jo ikke en nødvendighed.
Mængde: 4 personer.
Tilberedningstid: 20 minutter.
Heraf arbejdstid: 15 minutter.
Ingredienser:
250 gram fuldkornsskruer.
300 gram bacon (fint hakket, købt i Fakta).
1 squash.
1 stor snack peberfrugt.
2 forårsløg.
1 pakke pikantost (bruger den fra buko).
Evt. Lidt mælk.
Fremgangsmåde:
1. Kog pastaen efter anvisning på pakken.
2. Steg dit bacon på en stor pande.
3. Skyl din peberfrugt, squash og forårsløg.
4. Skær grøntsagerne i mindre stykker.
5. Steg grøntsagerne sammen med din bacon (grøntsagerne skal ikke have ret længe).
6. Hæld vandet fra din pasta når den er færdigkogt.
7. Tilsæt din pikantost til pastaen og rør rundt til det er smeltet sammen. Tilsæt evt en smule mælk hvis du vil have retten mere “sovset”.
8. Bland bacon og grøntsager i pastaen (jeg tog lidt fra som jeg toppede pastaen med til sidst).
Server straks din pasta i pikantsovs.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Du kan også prøve min skønne pasta med pikantsovs og bacon, det er endnu en lækker pastaret herf… […]
Uhhh