Jeg ELSKER bacon, ost og butterdej joo.. denne opskrift er 3 i 1, win win. Jesper er normalt ikke så vild med bacon, så stakkels ham, når man tænker over hvor meget bacon der er i min mad generelt. Men da han fik en af disse bacontwisters, var han slet ikke i tvivl om at DE var fantastiske! Super nem og lækker opskrift på butterdejsstænger!
Jeg laver ofte mad med bacon, prøv min kylling rulle med baconkartofler, opskriften er her.
Vi spiste i haven hvor pigerne rendte rundt med en bacontwister hver. Butterdejsstænger er helt geniale som en snack, men også som aftensmad, med en masse grøntsager. Nu er ærtesæsonen endelig kommet, og det kunne være lækkert med en håndfuld pil selv ærter som tilbehør. Vi fik dog bare gnavegrønt til vores butterdejsstænger, for når der først er ærter indenfor dørene i vores hus, så har Jesper spist dem på 5 minutter.
En lækker purløgsdip ville være velegnet til denne ret – find min opskrift her.
Vejret er i den grad med os lige pt – og det er så skønt at kunne bruge en masse timer udendørs sammen med børnene! Vi åbner blot terrassedøren når vi kommer hjem, og så løber pigerne ind og ud som de har lyst til. Det er virkelig noget jeg kommer til at savne når vi flytter i lejlighed om 14 dages tid. Wauw det er snart! Det bliver dog også skønt – vi flytter hen i et område hvor flere af vores favoritlegepladser er i gåafstand og der ligger en rigtig fin legeplads lige nedenfor døren. Bonus er klart at JEG ikke skal slå græsset minimum en gang pr uge – og derudover satser jeg på at også rengøringen bliver nemmere i 67 kvm end 180 kvm 😜 Mere tid til børnene og mere tid til bloggen, trods manglende opvaskemaskine og fælles vaskeri.
Bacontwisters, nemme og lækre butterdejsstænger
Ingredienser
Butterdejsstænger
- 1 rulle butterdej
- 1 pakke bacon (i skiver)
- 1/2 pakke hvidløgsost (jeg bruger buko)
Tilbehør
- ½ agurk
- ½ peberfrugt
- 2-3 gulerødder
Sådan gør du
- Rul din butterdejsrulle ud og smør smøreosten ud over hele den ene side.
- Læg baconstrimlerne udover butterdejen - ved siden af hinanden uden overlap.
- Skær pladen ud i 8 stykker (hvis der er 8 stykker bacon på - ellers flere/færre, der er som regel 7-9 stykker bacon i en pakke.)
- Fold stykkerne på midten (på langs) og twist dine butterdejsstænger nogle gange.
- Læg dine bacontwisters på en bageplade med bagepapir.
- Bag dine butterdejsstænger i en forvarmet ovn, 180 grader i ca 20 minutter - husk at holde øje så de ikke får for meget.
- Server de lækre bacontwisters med masser af valgfri gnavegrønt.
Velbekomme.
Mange blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg kan findes på instagram hvor du kan følge med, i mit liv som madelskende mor og kontorassistent på fuldtid. Du kan følge med på bloggens facebook, hvor jeg deler alle nye indlæg. Desuden kan jeg følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er også velkommen til at smide en kommentar. Både her, på facebook eller instagram svare jeg hurtigst muligt.
Tak for opskriften. Har lige lavet dem, dog med pikant ost. Er du vild de er gode, nemme og hurtige at lave😊
Hej Mette,
Tusind tak for din kommentar – det er jeg SÅ glad for at høre. Det er altid helt fantastisk når folk bruger de opskrifter man ligger op 🙂 .. Tak for rosen og ha’ en fantastisk aften.
De varmeste hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Kan bacon twisterne fryses ned?
Jeps – gør endelig det 🙂 ..
Med venlig hilsen
Michelle Elbæk Jensen
[…] Vil du hellere prøve nogle andre hapsere? Prøv mine bacontwisters. […]
Kan man lave dem uden ost? Eller bliver de for tørre og kedelige?
Hej 🙂
Jeg ville ikke undvære noget “smørelse” men du kan sagtens bruge tomatsovs, pesto eller noget andet i den stil i stedet for osten 🙂
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
[…] Bacontwisters. […]
Kan de fryses ?
Ja 🙂
[…] Bacon twisters. […]
[…] Bacontwisters. […]