Frikadeller med fetaost og masser af skønne krydderurter, serveret med små hvidløgskartofler og majs. Super let og lækker aftensmad som også med fordel kan serveres for gæster.
Skal du have gæster, så lav endelig rigeligt kartofler, de kan nemlig sagtens bruges som tilbehør dagen efter. En tur på panden i lidt smør, så smager de skønt igen.
Jeg bruger blot en ganske almindelig hvidløgs-/persille smør til kartoflerne, men man kan selvfølgelig bruge præcis ens favorit.
Du kan prøve min lækre bacon smør hvis det kunne friste. Opskriften finder du her.
Lav gerne en salat til retten også, hvis du har lyst. Det gør retten mere mættende og så smager det jo også bare fantastisk med en salat ikke?
Du kan desuden sagtens lave en skøn tzatziki som tilbehør hertil, det er bestemt også anbefalelsesværdigt.
Mangler du en opskrift på tzatziki? Find den sammen med min opskrift på græsk burger.
Mængde: 4 personer.
Tilberedningstid: 45 minutter.
Heraf arbejdstid: 30 minutter.
Ingredienser:
500 gram hakket svinekød.
100 gram fetaost.
1 æg.
Lidt mel.
Evt. Mælk.
Salt.
Peber.
1 lille rødløg.
En håndfuld purløg.
En håndfuld persille.
600 gram små nye kartofler.
En portion hvidløgs/urtesmør – gerne hjemmelavet.
Salt.
En håndfuld persille.
2-3 majskolber.
Salt.
Smør.
Ærter.
Tilberedning:
1. Hak dit løg, purløg og persille til din fars. Bland dit svinekød med æg, mel, mælk, salt og peber til du har en god og sammenhængende fars. Bland løg, purløg, persille og fetaost i farsen. Sæt farsen på køl.
2. Gør dine kartofler klar til kog. Det samme med dine majs. Jeg koger begge dele i samme gryde med lidt salt.
3. Form og steg dine frikadeller ved middel varme.
4. Put kartoflerne i en skål når de er gennem kogte – tilsæt hvidløgssmør og drys med persille.
5. Server dine frikadeller med kartofler, majs og masser af smør.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Græske frikadeller med små hvidløgskartofler. Super lækre græske frikadeller med små hvidløgskartofler. ærter og friske lækre […]
[…] Vil du have inspiration til andre retter med disse kartofler? Prøv mine græske frikadeller med hvi… […]
[…] Lørdag: græske frikadeller med små kartofler og majs. […]
[…] også bacon kartofler, crispy kartofler, ovnbagte rodfrugter, gratineret grøntsager, ovnkartofler, små hvidløgskartofler, timian garniture, bacon flødekartofler, sesam gulerødder, pommes Anna eller smørbagte […]