#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
december 14, 2022

Andesteg – langtidsstegt and med appelsin

En virkelig lækker andesteg der er perfekt til jul, mortensaften og andet. Mør og lækker langtidsstegt and med appelsin og laurbærblade i vandet der giver en god smag til anden.

Gå til opskrift Udskriv

Nu er julen snart over os og mange spiser and i den anledning. Hjemme hos os spiser vi altid lidt af hvert. Det giver altid en masse gode rester dagen efter og det er jo lækkert. Opskriften på langtidsstegt and egner sig også virkelig godt til mortens aften hvor vi altid får and herhjemme.

Andesteg - langtidsstegt and med appelsin

Mør og langtidsstegt and med appelsin og laurbærblade.

Min langtidsstegte andesteg med appelsin får en skøn smag fordi det ligger i appelsinsaft og suger væsken til sig. Det gør at man ender med en mør og sammentid saftigt andesteg med et hint af appelsin. Man smager ikke som sådan appelsinen i anden. Altså det dominerer ikke på nogen måde. Jeg synes bare det giver en skøn smag til min langtidsstegte and.

Jeg har masser af væske i fadet fordi det er min erfaring at det giver en mere mør and. Du kan dog sagtens fjerne alt væsken den sidste tid så anden bliver sprød hele vejen omkring. Jeg lader dog lidt væske ligge efter at have taget noget fra til sovsen. Det gør for mig ikke noget at hele anden ikke bliver sprød – der er mange der alligevel ikke gider spise andeskindet hjemme hos os.

Har du masser af væske til overs så kan jeg kun anbefale dig at du fryser det ned i små bøtter. Det er genialt med en lækker hjemmelavet andefond som du kan bruge i en brun sovs hvis i bare skal have frikadeller, medister eller noget andet hvor i vil have brun sovs men ikke har noget fond. Hvis du fryser det ned lader du det blot tø op i en times tid inden det skal i sovsen.

Andesteg - langtidsstegt and med appelsin

Har du problemer med at få en god sovs? Der kan ske flere ting. Det første er klumper af mel i sovsen. Her er det vigtigt at man starter ud med en melbolle som stille og roligt udblødes med væske. Jeg tilføjer en lille smule af gangen og sørger for at røre det godt ud inden der tilføjes mere væske. Hvis du er uheldig at få klumper i sovsen kan det redes med en stavblender. Nu kommer vi til smagen. Her balancerer jeg den med salt, peber og syltetøj for at få smagene ud af sovsen. Er din fond ikke kraftig nok kan du også smide en halv til en hel boullion terning i. Jeg bruger grøntsagsboullion til de fleste sovse hvis det er nødvendigt med boullion.

Lækker mør andesteg

Andesteg er en af mine favoritter. Jeg er ikke flæskestegstypen – bevares flæskesteg smager også godt, men til jul laver jeg det ikke for min egen skyld. En mør langtidsstegt hel and er klart at foretrække, men ellers kan man også sagtens lave både andebryster eller andelår.

Vil du have noget mere inspiration til menuen? Så har jeg delt mine mange favoritter lige her:

And: du kan både lave langtidsstegt andebryster, langtidstegt andelår eller sous vide tilberedte andebryster.
Tilbehør: almindelige klassiske brune kartofler på en pande eller mine brune kartofler lavet i ovnen smager skønt hertil! Du kan finde min opskrift på brun sovs her.
Risalamande: lav nemt og hurtigt din risengrød til risalamanden med min opskrift på risengrød i ovnen.
Småkager: jeg kan anbefale dig at lave håkonskager, finskbrød, fedtebrød med romglasur, pebernødder eller peberkager til gaveåbningen.

Andesteg - langtidsstegt and med appelsin

Andesteg - langtidsstegt and med appelsin

Andesteg - langtidsstegt and med appelsin

En virkelig lækker andesteg der er perfekt til jul, mortensaften og andet. Mør og lækker langtidsstegt and med appelsin og laurbærblade i vandet der giver en god smag til anden.
5 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 4 timer t 30 minutter min
Samlet tid 4 timer t 40 minutter min
Ret Aftensmad, jul
Køkken dansk
Antal 1 hel and

Ingredienser
  

  • 1 hel and
  • Vand (væsken skal samlet set dække omkring 4 cm)
  • 3-4 hele appelsiner. (saften derfra)
  • Salt.
  • Peber.
  • Laurbærblade.
  • Neliker.

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 125 grader almindelig ovn.
  • Start med at gøre din and klar. Den skal bare vaskes og hvis der sidder lidt fjer tilbage kan de også plukkes af.
  • Find et fad frem med plads til anden. Pres dine appelsiner og hæld væsken ned i fadet. Tilføj laurbærblade, neliker og vand til din appelsinsaft.
  • Dup anden tør indvendigt og udvendigt. Gnid anden med salt og peber indvendigt og udvendigt. Læg anden i fadet med brystet op ad. Der skal være en god mængde væske i fadet med anden.
  • Sæt fadet i ovnen i 2,5 til 3 timer - hæld vand henover anden løbende. Cirka hver halve time.
  • Skrue ovnen op til 150 grader og lad anden stege videre i cirka 1 time
  • Skrue igen ovnen op, denne gang på 225 grader hvor anden skal have cirka 30 minutter indtil den er sprød og lækker. Jeg plejer at tage væske fra ved dette step, så der er en god fond til sovsen.
  • Anden skal være omkring 75 grader hvis du bruger termometer og ellers kan du også tjekke med en kødnål at der ikke løber rød væske fra anden.
  • Server anden med tilbehør bestående af brune og hvide kartofler, andesovs, rødkål og franske kartofler.
Keyword And, jul, julemiddag, langtidsstegt and, mortens aften

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Hvordan kan jeg kontaktes?

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Indlægsnavigation

Sirupssnitter – sprøde karamel småkager med smag af karamel
Madplan 18.12.22.

3 comments

  • Fedtebrød med romglasur - lækre romsnitter – #Hashtagmor
    december 20, 2022

    5 stars
    […] du kan både lave en hel langtidsstegt and, langtidsstegt andebryster, langtidstegt andelår eller sous vide tilberedte andebryster. […]

    Reply
  • Klassiske brunede kartofler med sukker og smør af kartofler fra glas – #Hashtagmor
    december 5, 2023

    5 stars
    […] Langtidsstegt andesteg med appelsin. […]

    Reply
  • Nem og lækker Madplan 24.12.23. – #Hashtagmor
    december 22, 2023

    5 stars
    […] opskrift på en hel langtidsstegt and er at foretrække. Men hvis du gerne vil have mindre mad så kan du både lave langtidsstegt […]

    Reply

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem står bag bloggen?

Profilbillede

Velkommen til #hashtagmor, en madblog til den travle familie.

Jeg er en 32 år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, madplaner og masser af foodspam.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Pizza roulade med salat - madroulade med pizzafyld

Opskrifter med kylling

Risotto med karry og kylling opskrift

Lækkerier

Opskrift på hjemmelavet træstammer - halloween kage edition

Mad på 15 minutter

Sloppy joe opskrift med hotdogbrød

One pot retter

One pot i ovnen med ris og kylling kødboller i karry.
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.