En virkelig lækker andesteg der er perfekt til jul, mortensaften og andet. Mør og lækker langtidsstegt and med appelsin og laurbærblade i vandet der giver en god smag til anden.
Start med at gøre din and klar. Den skal bare vaskes og hvis der sidder lidt fjer tilbage kan de også plukkes af.
Find et fad frem med plads til anden. Pres dine appelsiner og hæld væsken ned i fadet. Tilføj laurbærblade, neliker og vand til din appelsinsaft.
Dup anden tør indvendigt og udvendigt. Gnid anden med salt og peber indvendigt og udvendigt. Læg anden i fadet med brystet op ad. Der skal være en god mængde væske i fadet med anden.
Sæt fadet i ovnen i 2,5 til 3 timer - hæld vand henover anden løbende. Cirka hver halve time.
Skrue ovnen op til 150 grader og lad anden stege videre i cirka 1 time
Skrue igen ovnen op, denne gang på 225 grader hvor anden skal have cirka 30 minutter indtil den er sprød og lækker. Jeg plejer at tage væske fra ved dette step, så der er en god fond til sovsen.
Anden skal være omkring 75 grader hvis du bruger termometer og ellers kan du også tjekke med en kødnål at der ikke løber rød væske fra anden.
Server anden med tilbehør bestående af brune og hvide kartofler, andesovs, rødkål og franske kartofler.