Herhjemme står pølse retter altså højt i kurs. Noglegange er de mest simple retter altså også bare de nemmeste og lækreste. Jeg har ofte lavet en af mine pølse retter når tingene skal gå hurtigt, denne inklusiv – og uden for mange ingredienser er retten faktisk også super billig at lave. Spaghetti med pølser og tomatsovs, intet fancy navn, ingen fancy ingredienser, blot helt igennem børnevenlige ingredienser og den letteste fremgangsmåde til en af mine favorit pølse retter.
Hvilken tomatsovs skal du bruge til pølse retter som denne?
Vælg din favorit tomatsovs som base til denne omgang pasta med pølser, det kan enten være en købt variant eller en hjemmelavet. Jeg har altid en hjemmelavet variant i fryseren, det smager fantastisk og det er super let at lave en stor portion, som kan fryses i mindre portioner.
Du kan også med fordel servere min kylling i pikantsovs med ovnkartofler – opskriften får du her.
Hvad kan man bruge som topping på denne spaghetti med pølser?
Jeg topper min spaghetti med pølser med en helt masse parmesanost og masser af ristet saltet græskarkerner. Har du nogensinde toppet en ret med græskarkerner? Hvis ikke – prøv det, seriøst! Det smager skønt og så er de små banditter fyldt med de sunde fedtstoffer. Parmesanosten derimod der ikke specielt sund, men hey – det smager bare skønt.
Flere grøntsagsforslag til denne pasta med pølser?
Har du lyst til at putte flere grøntsager i denne omgang pasta med pølser, så er det virkelig skønt med squash, disse skal blot skæres i mindre stykker og steges sammen med pølserne inden tomatsovsen puttes på panden. Du kan også med fordel dampe lidt broccoli og spise ved siden af, eller grønne bønner, som også smager skønt til retten. Sidst men ikke mindst, kan du koge lidt gulerødder skåret i mindre stykker sammen med din spaghetti, det giver en dejlig sødme til retten, som kun gulerødder kan gøre det. Generelt er det nemt at tilføje grøntsager til pølse retter som denne, og kun fantasien sætter grænser.
Vil du gerne servere nogle sundere retter? Så find min store oversigt lige her.
Nem og lækker spaghetti med pølser og tomatsovs
Ingredienser
- 300 gram spaghetti (gerne grov)
- vand
- olie
- salt
- 500 gram røde pølser
- 1 løg
- 1 portion tomatsovs (gerne hjemmelavet)
- græskarkerner
- olie
- salt
- nanbrød
- parmasanost
- evt. basilikum til pynt
Sådan gør du
- Kog dit spaghetti i rigeligt vand, med olie og salt, efter anvisning på pakken.
- Skær dit løg i mindre stykker og steg det på en varm pande.
- Skær pølserne i mindre stykker og steg dem på panden med løget.
- Hæld din tomatsovs på panden når både pølser og løg er stegt.
- Varm olie i en kasserolle, hæld græskekernerne i olien og tilsæt salt efter smags præferencer.
- Put det færdigkogte spaghetti direkte over i din tomat og pølse sovs og rør godt sammen, du behøver ikke at dryppe alt vandet af, det gør intet at lidt af vandet ryger med over i tomatsovsen.
- Server din pastaret med ristet græskarkerner, parmesanost, frisk basilikum og lunt nan brød.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Du kan også prøve min spaghetti med pølser og tomatsovs lidt ala denne ret. Super lækkert! […]
Vi var 2 voksne og 4 mindre børn og blev alle godt mætte.
Jeg serverede en portion salat som tilbehør til min kone og jeg, og der var rigeligt mad i overskud. Nemt og lækkert. Tak!
[…] Mandag: nem og lækker spaghetti med pølser og tomatsovs. […]
Tak for mad!
Det smagte virkelig godt og var nemt at lave udfra instruktionen.
Super lækker og nem opskrift. Det er ikke sidste gang jeg laver den! Tak for det gode arbejde.
Med venlig hilsen
Jens Jensen
Super dejlig opskrift! Kan den laves med kylling i stedet? Grete.
Det kan den ihvertfald. Brug lidt kylling bryst og steg det først med lidt salt og peber. God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Michelle Elbæk Jensen #hashtagmor
[…] Søndag: spaghetti med pølser og tomatsovs. […]
[…] Søndag: spaghetti med pølser og tomatsovs […]
[…] Du kan også lave pølser og spaghetti efter min lækre opskrift her. […]