Endnu en uge er ved at nå sin ende. Jeg håber at i alle er klar på en masse lækre opskrifter herfra. Jeg håber i er klar på, endnu en ny madplan her fra mig, fortæl mig endelig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Før vi kommer til ugens madplan, finder i lidt forklaring på mine madplaner – forklaringen er næsten ens hver uge. Madplanen på hashtagmor.dk er her jeg samler alle uges opskrifter, laver en udførlig og opdelt indkøbsliste og selvfølgelig viser billeder af maden. Denne madplan som jeg netop har færdiggjort, er som altid en madplan baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler ved behov gerne op med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød, ekstra pasta eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Min madplan er altid lavet ud fra de retter jeg har delt med jer i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.
Jeg har ingen pris på min madplan – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, fredagsslik, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken og derfor ville vi formentligt kunne handle billigere ved at undgå dette.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – der er links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: græske mini farsbrød med ovnbagte kartofler og tzatziki.
De her små venner er så lækre! De er fyldt med den dejligste salte fetaost, masser af løg, hvidløg og peberfrugt. Derudover serveres de med sprøde ovnbagte kartofler. Lav kartofler til både mandag og tirsdag – så slår du to fluer med et smæk!
Mandag: Frikadeller og pikant kartoffelsalat.
Den pikante kartoffelsalat er en af mine favoritter, den smager super godt, og så er den også god dagen efter i madpakken, mums! Brug kartoflerne fra igår, og spar dermed en masse ovn-tid. Den skønne pikante kartoffelsalat serveres med frikadeller som nydes til kartoffelsalaten.
Tirsdag: smagfuld risotto med peberfrugt.
Jeg er vild med risotto, det er ret nemt at lave og så smager det også helt fantastisk. Ellie spiser virkelig meget af den her risotto. Der er en god portion, så hvis i har rester kan den sagtens tages med på madpakken.
Onsdag: butterdejsstang med skinke og pikantost.
Denne butterdejsstang smager super lækkert – jeg er vild med den! Jeg servere den med salat, det er der skrevet ingredienser på indkøbslisten til. (1/2 rød snackpeberfrugt, gulerødder (rives eller skæres i små tern), iceberg salat og dressing. Fetaosten har jeg også skrevet på, men det er selvfølgelig ikke alle der har lyst til det.)
Billedet herunder er med porre og skinketern, men på indkøbslisten er der skrevet ingredienser på som passer til opskriften i linket.
Torsdag: nem og lækker spaghetti med pølser og tomatsovs.
Denne skønne spaghetti med pølser og tomatsovs er vildt nem at producere. Jeg elsker virkelig nem mad om torsdagen, fordi det er en lang dag på arbejdet, men også fordi det altid er skønt med lette smagfulde retter.
Fredag: kæmpe hvidløgsmarineret rejer med kartofler og hvidløgssmør.
Disse hvidløgsmarineret rejer smager skønt og er perfekte som en slags fredags tapas som man ofte kan have lyst til efter en lang men dejlig uge.
Lørdag: pandekager med kylling og karry.
Disse lækre pandekager med fyld af salat, kylling og karrydressing er denne uges lørdagsmenu. Ost og den lækreste sprødstegte bacon udgør en uundværlig del af pandekagen.
Som altid finder du herunder en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
200-250 gram mel.
Karry dressing.
Cremefresie dressing.
500 gram risottoris.
300 gram grov spaghetti.
2 stk grøntsagsboullion.
2 spsk mayonaise.
1 dl havregryn.
1 glas tomatsovs.
Græskarkerner.
Nanbrød x 2 dage.
Olie.
Krydderier:
Salt.
Peber.
Karry.
Timian.
Paprika.
Oregano.
Mejeri og kølevarer:
3 æg.
6 dl mælk.
1 rulle butterdej.
1 pakke skinkestrimler.
1 pakke bacon i skiver.
500 gram røde pølser.
100 gram parmasanost.
200 gram smør.
300 gram fetaost.
100 gram cheddarost.
400 gram buko pikantost.
250 gram græsk yougurt.
Kød:
2 kylling bryster.
500 gram hakket svinekød.
400 gram hakket oksekød.
Frugt og grøntsager:
1 icebergsalat.
1 agurk.
500 gram gulerødder.
1 broccoli hovede.
6 røde snack peberfrugt.
3 rødløg.
3 løg.
14 fed hvidløg.
2 kilo små kartofler.
5-6 bagekartofler.
Krydderurter:
En smule frisk purløg.
To gode håndfuld persille.
Evt. basilikum til pynt.
Frost:
400 gram kæmpe rejer.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, eller på min facebook eller instagram, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg er at finde på min instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.