Endnu en uge er ved at nå sin ende, og som altid betyder det jo en ny madplan fra mig. Jeg håber at i er klar på en ny madplan. Husk at fortælle mig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Ugens madplan, er her hvor jeg samler alle uges opskrifter, afrunder med en indkøbsliste og undervejs selvfølgelig præsentere med billeder af maden. Madplanen er som altid baseret på en familie på 4, vi har 2 yngre børn som grundet deres alder, ikke spiser lige så meget som større børn, vi har dog stort set altid rester tilbage, som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8-10 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Hvordan planlægger jeg min madplan?
Min madplan er altid lavet ud fra de retter der er udgivet på bloggen i ugens løb, men derudover smider jeg andre retter ind, de andre dage. Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har selvfølgelig også fokus på variation, blandt andet mellem forskellige typer kød, fisk og tilbehør der varierer mellem ris, pasta, kartofler og salater. Jeg håber derfor at min madplan falder i alles smag, og at de fleste familier både kan spare penge og tid ved at følge min madplan.
Hvad koster det at følge min madplan?
Jeg har ingen pris på min madplan – dette skyldes at jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid et lager af forskellige fødevarer: hakket tomat, pastatyper, frost grøntsager og krydderier på lager – men jeg skriver selvfølgelig alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Af den årsag kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr. uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: mexicansk lasagne
En skøn lasagne med salsa, ost og masser af smag. Den er også børnevenlig selvom den sagtens kan gøres stærk.
Mandag: pindsvin på grøntsagsbund
En børnevenlig favorit. Pindsvin af kartoffelmos med pølser i, serveret på en bund af grøntsager.
Tirsdag: rissalat med rejer
Jeg er vild med denne rissalat med edamamebønner, tomat, rødløg masser af rejer og fetaost.
Onsdag: Quesadillas med kylling
Disse quesadillas er både nemme at lave og stadig virkelig smagfulde og lækre!
Torsdag: kæmpe tartelet tærte med kylling, bacon og asparges
Min nyeste opskrift på bloggen, en virkelig fjollet udgave af tarteletter som viste sig at blive helt fantastisk!
Fredag: kylling i pikantsovs med kartofler
Kylling i pikantsovs med ovnbagte kartofler smager skønt. Det er en opskrift som er et kæmpe hit her på bloggen.
Lørdag: laksebøffer med bacon
De skønne laksebøffer med bacon, garniture og hollandaise.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
Olie.
Jævning.
100 gram mel.
2 breve knorrs hollandaisesauce.
2 poser tacospice.
2 terning hønseboullion.
1 terning grøntsagsboullion.
8 styk tortilla wraps (alm størrelse)
2 glas salsa.
2 små dåser majs
1 lille dåse ananas
250 gram ris.
1/3 pakke lasagne plader
½ liter mornaysovs.
thousend Island dressing.
Krydderier:
salt.
peber.
timian.
paprika.
hvidløgspulver.
Kød:
600 gram laks.
1000 gram kyllingbryst.
500 gram hakket kylling.
500 gram hakket oksekød.
Mejeri og kølevarer:
400 gram bacon i skiver.
2 pakker cocktailpølser.
1 rulle butterdej (fersk butterdej)
250 gram smør.
2 liter mælk.
Creme fresie.
200 gram buko pikantost.
fetaost.
250 gram mozerellaost.
250 gram cheddarost.
Frugt og grøntsager:
1 broccoli hoved.
1 blomkål hoved.
1 kilo bagekartofler
500 gram kartofler
1 kilo gulerødder
2 fed hvidløg
2 stk forårsløg
2 rødløg
3 løg.
1 citron.
2 snackpeberfrugt.
cherry tomater.
1 hjertesalat.
1 salathoved.
1 agurk.
Frisk persille.
Frostvarer:
200 gram kødboller.
400 gram rejer.
100 gram edamamebønner.
200 gram gulerødder.
200 gram bønner.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du prøve en gammel madplan her. Du kan altså også altid gå over til min budget madplan hvis finanserne skal gemmes lidt.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!