#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
marts 6, 2020

Madplan 08.03.20.

Endnu en uge er ved at nå sin ende, og som altid betyder det jo ny madplan fra mig. Jeg håber at i er klar på en ny madplan. Husk at fortælle mig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:

Madplan 08.03.20.

Ugens madplan, er her hvor jeg samler alle uges opskrifter, afrunder med en indkøbsliste og undervejs selvfølgelig præsentere med billeder af maden. Madplanen er som altid baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som grundet deres alder, ikke spiser lige så meget som større børn, vi har dog stort set altid rester tilbage, som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8-10 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Hvordan planlægger jeg min madplan?

Min madplan er altid lavet ud fra de retter der er udgivet på bloggen i ugens løb, men derudover smider jeg andre retter ind, de andre dage. Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har selvfølgelig også fokus på variation, blandt andet mellem forskellige typer kød, fisk og tilbehør der varierer mellem ris, pasta, kartofler og salater. Jeg håber derfor at min madplan falder i alles smag, og at de fleste familier både kan spare penge og tid ved at følge min madplan.

Hvad koster det at følge min madplan?

Jeg har ingen pris på min madplan – dette skyldes at jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid et lager af forskellige fødevarer: hakket tomat, pastatyper, frost grøntsager og krydderier på lager – men jeg skriver selvfølgelig alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Af den årsag kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr. uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.

Søndag: laksebowl med risnudler.

Super lækker salat med varmtrøget laks og risnudler. Jeg servere desuden en lækker hjemmerørt dressing til salaten. Du kan med fordel lave ekstra mad og dermed have en nem og lækker madpakke til ugens løb.

Laksebowl - lækre salater med krydderurtcreme. #hashtagmor

Mandag: kartoffelsuppe med pesto.

En skøn kartoffelsuppe med fyldt pasta, bacon og pesto på toppen. Det er en himmelsk kombination. Du kan sagtens springe pastaen over, for at få mindre kulhydrater.

Super lækker kartoffelsuppe med pesto og bacon. #hashtagmor

Tirsdag: kartoffelbake med skinke og pølser.

Har du forsøgt dig med min kartoffelbake? Hvis ikke – så er det helt sikker ved at være på tide. En masse lækre ingredienser blandet sammen til en skøn kombination.

Kartoffelbake med skinke og pølser.

Onsdag: ciabatta flutes med tunsalat og cheddarost.

Super skønne ciabatta flutes der er bagt i ovnen med en hjemmerørt tunsalat.

Ciabatta flutes med tun salat og cheddarost

Torsdag: bløde tacos med pulled chicken.

Skøn aftensmad med pulled chicken! Hvis dagen passer dårligt i forhold til den lange stegetid, kan du med fordel bytte lidt rundt på menuerne.

Bløde tacos med pulled chicken. #hashtagmor

Fredag: ananasbøffer med kartofler og bearnaise.

Virkelig skøn og nem fredagsret – lækre hapsere med bøf, bacon, ananas og ost! Serveret med kartofler og bearnaise.

Ananas bøf med bacon og ost. Skønne pindemadder som snacks til fest.

Lørdag: kylling i peberfrugtsovs med ovnkartofler.

Denne ret med kylling smager virkelig lækkert! Den serveres i en peberfrugtsovs med krydret ovnkartofler.

Pandekylling med peberfrugtsovs. #hashtagmor

Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:

Kolonialvarer:
1 ciabatta flutes (de aflange)
250 gram glasnudler.
Sesamfrø.
Mayonnaise.
Sweet chili sovs.
Grøn pesto.
Olie.
1 dåse tun.
1/2 dåse hakket tomat
4 skriver ananas. (fra dåse)
Tandstikker.
Jævning.
0.5 liter mornaysovs.
3 stk boullion terninger.
2 pakker mini tortilliapandekager.

Krydderier:
Salt.
Peber.
Oregano.
Timian.
Hvidløgspulver.
Paprika.

Frugt og grøntsager:
1 hjertesalat hoved.
3 snack peberfrugt.
4 store tomater.
1 agurk.
400 gram peberfrugter
2000 gram kartofler.
500 gram små kartofler.
100 gram broccoli.
100 gram blomkål.
900 gram gulerødder.
6 rødløg.
3 forårsløg.
5 fed hvidløg.
2 porre.

Kød:
900 gram kylling bryst.
500 gram hakket oksekød.

Mejeri og kølevarer:
300-400 gram varmtrøget laks.
8 bacon skiver.
200 gram bacon (tern)
1 pakke skinke strimler.
1 pakke cocktailpølser.
5 dl cremefraiche.
1 pakke fyldt tortellini
150 gram Mozerellaost.
100 gram cheddarost.
cheddarost i blok.
4 skiver ost.
1 bøtte bearnaisesovs.
Mælk.

Krydderurter:
Persille.
Dild.
Purløg.

Frostvarer:
100 gram ærter.
100 gram edamamebønner.

De varmeste blogger hilsner

Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du prøve en gammel madplan her. Du kan altså også altid gå over til min budget madplan hvis finanserne skal gemmes lidt.

Du er velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, på min facebook eller på min instagram profiler, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg virkelig stor pris på.

Jeg er at finde på min mere private instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Jeg har desuden også en mad profil på instagram – ved navn hashtagmor_blog som du kan følge. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)

Indlægsnavigation

Bacondadler – lækre dadler med bacon tapas.
Roulade med tunsalat – opskrift med fisk.

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem er jeg?

Velkommen til #hashtagmor, en blog om mad, børn og mit liv på godt og ondt.

Jeg er en femogtyve år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent, instagrammer og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, lidt for ærlige indlæg, alt for meget foodspam og en blog skrevet, lige fra hjertet.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado. #hashtagmor

Opskrifter med kylling

Kylling i pikantsovs med ovnkartofler

Lækkerier

Lækre lakrids marengs kyskager. #hashtagmor

Mad på 15 minutter

Nem og lækker pasta med crispy bacon.

One pot – nemme retter

One pot pasta med kødboller - nem og lækker børnefavorit. #hashtagmor
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.