Poke Bowl med laks - nem opskrift med hjemmelavet krydderurte dressing.
Til denne poke bowl med laks har jeg også lavet en lækker creme fraiche dressing med krydderurter og rødløg. Denne dressing kan bruges til alle mulige forskellige opskrifter men jeg er specielt glad for den til fisk.
Skræl dine gulerødder og fortsæt derefter med at skrælle dem i lange stykker. Hak din hjertesalat fint.
Du skal nu gøre din krydderurt creme klar, hak dine rødløg og hvidløg (gem evt. en smule rødløg til anretningen), hak alle krydderurter og bland det hele sammen med cremefresie og mayonnaise. Smag til med salt og peber. Stil på køl til det skal spises.
Skær din laks over i skiver og anret din tallerken med masser af grøntsager, risnudler, laks og sesam. Server blot din hjemmelavet krydderurt dressing ved siden af, så man selv kan styre hvor meget eller hvor lidt der skal på.