Det er så lækkert og hyggeligt med skønne laksebowls! Jeg har tidligere delt et par stykker med jer, men med ønske fra flere af mine læsere om mere fisk og flere grøntsager på bloggen, så har jeg udformet denne opskrift på poke bowl med laks. En nem opskrift med hjemmelavet krydderurte dressing. Det er super let og lækkert og nej, det behøver man vel principielt ikke nogen opskrift til, men hey – det er den nemmeste måde for mig at dele det med jer – så ja, i får den alligevel. Til denne poke bowl med laks har jeg også lavet en lækker creme fraiche dressing med krydderurter og rødløg. Denne dressing kan bruges til alle mulige forskellige opskrifter men jeg er specielt glad for den til fisk.
Du kan også prøve min tacobowl med pulled salsa chicken – find den her.
Poke Bowl med laks – nem opskrift med hjemmelavet krydderurte dressing.
Jeg har fyldt masser af skønne grøntsager i min poke bowl med laks, de passer super godt til laksen, men er der noget af det du ikke bryder dig om, så tøv ikke med at skrifte nogle af ingredienserne ud, det kan man sagtens. Jeg elsker derudover at serverer glasnudler til denne poke bowl, det smager skønt og giver lidt et asiatisk indspark til bowlen. Normalt bruger man ris i sin poke bowl men jeg synes bare risnudler kan noget. Hvis du ikke er til det, kan du også bruge enten kogte ris, normale nudler eller helt droppe dette tilbehør. Grøntsagerne kan sagtens bærer retten alene, i det tilfælde kan jeg anbefale lidt ekstra bønner for at få fylde og mæthed i din poke bowl.
Poke bowl er en populær ret, der stammer fra Hawaii og består af rå fisk, grøntsager, ris og forskellige smagstilsætninger. En af de mest populære varianter er poke bowl med laks, da laks er en velsmagende og proteinrig fisk, der passer perfekt til denne ret. Laks i en poke bowl giver en virkelig lækker smag, der kombineres med en række forskellige smagfulde grøntsager. Du kan sagtens putte mange flere sesamfrø på eller undgå dressingen, hvis du ønsker det. Du kan også erstatte dressingen med noget lækkert olie. Dette skaber en unik smagskombination, der er både sund og tilfredsstillende.
Poke Bowl til frokost
Udover at være en delikat spise, er poke bowl med laks også en sund måde at få følelsen af at spise sushi på. Laks er rig på omega-3 fedtsyrer, der er vigtige for en sund hjerne og hjertefunktion. Grøntsagerne i poke bowlen bidrager med fiber, vitaminer og mineraler, mens risene giver en stærk og stabil energikilde. Næste gang du er på udkig efter en sund og velsmagende aften opskrift, så prøv en poke bowl med laks. Du vil ikke fortryde det!
Creme Fraiche Dressing med Krydderurter og Rødløg – En Smagfuld og Lækker Dressing til Alle Lejligheder.
Hjemmelavet krydderurte dressing er en nem og overkommelig måde at tilføje en ekstra smag til din madlavning. Ved at lave din egen dressing får du fuld kontrol over ingredienserne. Creme fraiche dressing med krydderurter og rødløg er en lækker og alsidig dressing, der passer til en række forskellige retter. Dressingen er nem at lave og kan skræddersy smagen efter dine personlige præferencer.
Krydderurte dressing kan laves med en række forskellige urter, såsom persille, dild og purløg. De friske urter tilsættes til din creme fraiche og mayonnaise sammen med løg og hvidløg. Det blandes sammen til en cremet og smagfuld dressing og smages til med salt og peber. Udover at være en forfriskende smagsforstærker, er hjemmelavet krydderurte dressing også en sund alternativ til de færdige dressinger. De er ofte fyldt med tilsætningsstoffer og højt indhold af salt og sukker. Når du laver din egen dressing, kan du vælge de bedste og friske ingredienser, der passer til din smag.
Hjemmelavet krydderurte dressing er en lækker og all-round tilføjelse til en række forskellige retter. Alt fra salater til grillet kød og specielt til fisk. Næste gang du vil have en lækker og velsmagende dressing til dit måltid synes jeg du skal prøve en creme fraiche dressing med krydderurter og rødløg. Det er så lækkert.
Vil du hellere have en anden opskrift med laks? Så prøv mine laksebøffer – let og lækkert.
Poke Bowl med laks - nem opskrift med hjemmelavet krydderurte dressing.
Ingredienser
Poke bowl med laks
- 100 gram ærter.
- 2-3 gulerødder.
- 1 helt hjertesalat hoved.
- 100 gram edamamebønner.
- 250 gram glasnudler.
- Vand.
- 300-400 gram varmtrøget laks.
- Sesamfrø.
Hjemmelavet krydderurte dressing
- 5 spsk creme fraiche.
- 2 spsk mayonnaise.
- 2 fed hvidløg.
- ½ rødløg.
- 1 god håndfuld persille.
- 1 god håndfuld dild.
- 1 god håndfuld purløg.
- Salt.
- Peber.
Sådan gør du
- Lad dine bønner og ærter tø op i lidt koldt vand.
- Kog lidt vand og opblød dine glasnudler deri.
- Skræl dine gulerødder og fortsæt derefter med at skrælle dem i lange stykker. Hak din hjertesalat fint.
- Du skal nu gøre din krydderurt creme klar, hak dine rødløg og hvidløg (gem evt. en smule rødløg til anretningen), hak alle krydderurter og bland det hele sammen med cremefresie og mayonnaise. Smag til med salt og peber. Stil på køl til det skal spises.
- Skær din laks over i skiver og anret din tallerken med masser af grøntsager, risnudler, laks og sesam. Server blot din hjemmelavet krydderurt dressing ved siden af, så man selv kan styre hvor meget eller hvor lidt der skal på.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Du kan også prøve min laksebowl, den smager virkelig lækkert! […]
[…] Søndag: laksebowl. […]
[…] Søndag: laksebowl med risnudler. […]
[…] Søndag: laksebowl med risnudler. […]
[…] Vil du prøve min laksebowl med risnudler? Den smager fantastisk og kan også bruges med dressingen … […]
[…] Søndag: laksebowl […]
[…] Laksebowl med krydderurtecreme. […]
[…] Laksebowl med krydderurtecreme. […]
[…] Du kan også prøve min salat bowl med laks og risnudler. […]