#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Opskrifter
    • Opskrifter aftensmad
    • Frokost ideer
    • Morgenmad ideer
    • Bagning
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
    • Mad på tid (arbejdstid)
    • Gryderetter
    • Vegatar opskrifter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
  • Bagom bloggeren
    • Mine piger
    • Anmeldelser
  • Ferie og rejse
januar 19, 2019

Madplan 20.01.19.

Endnu en uge er ved at være slut og det nye år er godt igang. Jeg håber at i alle er klar på en masse nye og spændende opskrifter herfra. En anden ting jeg håber i er klar på, er endnu en ny madplan fra mig. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:

Madplan 20.01.19. #hashtagmor

Før vi kommer til ugens madplan, finder i lidt forklaring på mine madplaner – forklaringen er næsten ens hver uge. Madplanen på hashtagmor.dk er her jeg samler alle uges opskrifter, laver en udførlig og opdelt indkøbsliste og selvfølgelig viser billeder af maden. Denne madplan som jeg netop har færdiggjort, er som altid en madplan baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler ved behov gerne op med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød, ekstra pasta eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Min madplan er altid lavet ud fra de retter jeg har delt med jer i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.

Jeg har ingen pris på min madplan – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken og derfor vi i formenteligt kunne handle billigere ved at undgå dette.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – der er links til opskrifter ved klik på navnet.

Søndag: mini farsbrød med de skønneste kartofler i fad.
En helt ny opskrift her på bloggen, bestående af kartofler ala “fløde” kartofler, tilsat grøntsager og med smagfulde farsbrød på toppen. Let og lækkert.

Mini farsbrød med de skønneste kartofler i fad - nem hverdagsmad. #hashtagmor

Mandag: one pot creamy pasta.
Denne one pot pasta er både super nem og lækker. Vi elsker den herhjemme både børn og voksne!

Tirsdag: tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado.
Disse sandwich smager virkelig skønt og er super som en hurtig hverdagsfavorit. Du kan selvfølgelig også vælge noget andet fyld, hvis du ikke er glad for tun, men prøv hellere denne version, bare en enkelt gang.

Tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado. #hashtagmor

Onsdag: smagfuld risotto med peberfrugt.
Denne lækre risotto er vegansk men ikke desto mindre den skønneste risotto man kan forestille sig. Den smager helt igennem pragtfuldt og så er den tilmed ret nem at lave.

Torsdag: brændende kærlighed med crispy bacon.
En super klassisk og lækker ret, godt med bacon og massevis kartoffelmos, let ret som de færreste går galt i byen med.

Brændende kærlighed med crispy bacon og pølser #hashtagmor

Fredag: hjemmelavet crispy nuggets med cremet pasta.
Nuggets smager skønt! Og så er det også super børnevenlig, dejlig fredagsret.

Crispy kylling nuggets med cremet pasta #hashtagmor.

Lørdag: pandekager med laks og dilddressing.
Pandekager er vitterligt en klassisk børnefavorit. Jeg er vild med det, pigerne er vilde med det – Jesper brokker sig big time hvis de er uden is, men vi er alligevel alle enige om at pandekager er skønt, også til aftensmad, denne gang med laks og dilddressing i – mums!

Pandekager med laks og dilddressing #hashtagmorPandekager med laks og dilddressing #hashtagmor

Som altid finder du herunder en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:

Kolonialvarer:
2 x 1/2 liter mornaysovs.
1/2 liter tomatsovs.
2 dl rasp.
250 gram pasta.
2 grov flutes.
2 dåser tun.
4 spsk pesto.
200-250 gram mel.
500 gram risottoris.
5 grøntsagsfond eller boullion.

Krydderier:
Salt.
Peber.
Dild.
Løgpulver.

Frugt og grøntsager:
2 rød peberfrugt.
4 røde snackpeberfrugter.
1 kilo alm. kartofler.
1,5 kilo bagekartofler.
1 porre.
3 tomater.
Icebergsalat.
Agurk.
200 gram revet gulerod.
Persille til pynt.
2 avokado.
1 rødløg.
4 almindelige løg.
En smule frisk purløg.

Mejeri og kølevarer:
150 gram ost (gerne emmentaler.)
3 pakke bacon i strimler.
1 bakke smør.
1 liter mælk.
Pølser. (Valgfri)
500 gram frisk pasta.
1/2 liter madlavningsfløde.
3 mozerella ostekugle.
4 æg.
1 pakke røget eller gravet laks.
2 dl cremefresie.

Kød:
500 gram hakket svinekød.
500 gram hakket oksekød.
450 gram kylling bryster.

Frost:
2 dl majs.
Ærter.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.

Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, eller på min facebook eller instagram, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg stor pris på.

Jeg er at finde på min instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)

Indlægsnavigation

Brændende kærlighed med pølser og crispy bacon
Inspiration til de lækreste pitabrød.

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem er jeg?

Velkommen til #hashtagmor, en blog om mad, børn og mit liv på godt og ondt.

Jeg er en femogtyve år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent, instagrammer og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, lidt for ærlige indlæg, alt for meget foodspam og en blog skrevet, lige fra hjertet.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Tun sandwich med smeltet mozzerella og avokado. #hashtagmor

Opskrifter med kylling

Kylling i pikantsovs med ovnkartofler

Lækkerier

Lækre lakrids marengs kyskager. #hashtagmor

Mad på 15 minutter

Nem og lækker pasta med crispy bacon.

One pot – nemme retter

One pot pasta med kødboller - nem og lækker børnefavorit. #hashtagmor
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.