#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
juli 17, 2021

Madplan 18.07.21.

Endnu en uge er ved at nå sin ende, og som altid betyder det jo en ny madplan fra mig. Jeg håber at i er klar på en ny madplan. Husk at fortælle mig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:

Madplan 18.07.21

Ugens madplan, er her hvor jeg samler alle uges opskrifter, afrunder med en indkøbsliste og undervejs selvfølgelig præsentere med billeder af maden. Madplanen er som altid baseret på en familie på 4, vi har 2 yngre børn som grundet deres alder, ikke spiser lige så meget som større børn, vi har dog stort set altid rester tilbage, som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8-10 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Hvordan planlægger jeg min madplan?

Min madplan er altid lavet ud fra de retter der er udgivet på bloggen i ugens løb, men derudover smider jeg andre retter ind, de andre dage. Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har selvfølgelig også fokus på variation, blandt andet mellem forskellige typer kød, fisk og tilbehør der varierer mellem ris, pasta, kartofler og salater. Jeg håber derfor at min madplan falder i alles smag, og at de fleste familier både kan spare penge og tid ved at følge min madplan.

Hvad koster det at følge min madplan?

Jeg har ingen pris på min madplan – dette skyldes at jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid et lager af forskellige fødevarer: hakket tomat, pastatyper, frost grøntsager og krydderier på lager – men jeg skriver selvfølgelig alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Af den årsag kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr. uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.

Søndag: stegte rejer i hvidløg

Disse stegte rejer i hvidløg er serveret på en omgang hvidløgsris. Virkelig lækkert og smagfuldt!

Stegte rejer i hvidløg og ris med smag af hvidløg

Mandag: æggesalat

Du kan servere denne æggesalat på rugbrød eller i sandwich.

To slags hjemmelavet æggesalat - en æggesalat uden karry og en æggesalat med karry

Tirsdag: pikant farsbrød med ovngrøntsager

Et skønt farsbrød med pikantost og grøntsager serveret med ovnbagte kartofler, grøntsager og masser af bearnaise.

Pikant farsbrød med ovnbagte rodfrugter. #hashtagmor

Onsdag: ovnbagte krydret kartofler med tun

En skøn opskrift på ovnbagte kartofler med masser af krydderier, bagt fetaost, hvidløg og tun. Nemt og lækkert!

Ovnbagte krydret kartofler med bagt fetaost, hvidløg og tun. #hashtagmor

Torsdag: madroulade med oksekød

En madroulade med pikantost, oksekød og grøntsager. Nem opskrift med masser af smag.

madroulade med oksekød #hashtagmor.

Fredag: ranch pastasalat

En salat med kylling, pasta, cheddarost, salatgrønt og bacon. Serveret med hjemmelavet ranch dressing.

Ranch pastasalat med kylling og bacon. #hashtagmor

Lørdag: hawaii kylling i fad

Kylling, ananas, mozzerellaost og broccoli i karrysovs serveret med ris.

Hawaii kylling i fad - kylling i karry med ris.

Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:

Kolonialvarer:
250 gram pasta.
800 gram ris.
1 grøntsagsboullion.
1 hønseboullion.
1 dåse kokosmælk.
1 dåse tun.
1 dåse ananas.
Olie.
Mayonnaise.
Jævning.
75 gram hvedemel.
50 gram fuldkornsmel.
Valgfri brød. (rugbrød eller sandwich brød)

Krydderier:
Peber.
Salt.
Karry.
Timian.
Chilipulver.
Hvidløgspulver.
Tørret persille.
Tørret rosmarin.

Mejeri og kølevarer:
400 gram rejer.
4 stykker serrano skinke.
200 gram forstegt kylling.
1 – 2 pakker bacon.
12 æg.
100 gram smør.
1 bøtte bearnaisesovs.
5 dl skummetmælk.
2 spsk cremefraiche.
100 gram feta.
300 gram buko pikantost.
100 gram cheddarost i blok.
1 bøf mozzerella.

Kød:
500 gram kylling bryst.
500 gram hakket svinekød.
250 gram hakket oksekød.

Frugt og grøntsager:
25 fed hvidløg.
2 almindeligt løg.
4 rødløg.
½ porre.
600 gram små kartofler.
4-6 kartofler (mellem/store).
800 gram gulerødder.
½ broccoli hoved.
1 pastinak.
3 Majskolber.
2 rød peberfrugt.
En god håndfuld cherrytomater.
1 agurk.
1 hjertesalat.
En smule peberfrugt.
Persille.
Purløg.

Frostvarer:
Brød som tilbehør til en ret.

De varmeste blogger hilsner

Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du prøve en gammel madplan her. Du kan altså også altid gå over til min budget madplan hvis finanserne skal gemmes lidt.

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Hvordan kan jeg kontaktes?

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Indlægsnavigation

Madplan 11.07.21.
Durum boller – nem opskrift på boller med durummel

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem står bag bloggen?

Profilbillede

Velkommen til #hashtagmor, en madblog til den travle familie.

Jeg er en 32 år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, madplaner og masser af foodspam.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Pizza roulade med salat - madroulade med pizzafyld

Opskrifter med kylling

Risotto med karry og kylling opskrift

Lækkerier

Opskrift på hjemmelavet træstammer - halloween kage edition

Mad på 15 minutter

Sloppy joe opskrift med hotdogbrød

One pot retter

One pot i ovnen med ris og kylling kødboller i karry.
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.