Madroulade er altid en sikker vinder – det var min veninde Camilla der introducerede mig til den og som altid har jeg justeret i opskriften, blandt andet har jeg tilført fuldkorn (det er jo så pokkers sundt, som man siger) og ændret i fyldet. Denne madroulade med oksekød er baseret på en form for pandekage roulade med fyld af oksekød, grøntsager og pikantost.
Du kan varierer en pandekage roulade på alle mulige måder. Jeg elsker muligheden for bare at tømme grøntsagsskuffen helt og få en masse grøntsager der måske er lige på grænsen til sidste salgsdato integreret i din madroulade.
Jeg har tidligere delt en opskrift på bigmac roulade, den finder du her.
Madroulade med oksekød – også mad til gæster
Madroulade med oksekød er nem mad hvis man får gæster. Det kan tilberedes i forvejen og blot puttes i ovnen 20 minutters tid inden den skal serveres. Sammentid smager det vildt godt og variationerne er uendelige. Vi laver også ofte mad roulade / pandekage roulade med skinke og broccoli, eller med kylling og bacon. Vi laver derudover også ofte nedenstående uden oksekødet men med ekstra grøntsager.
Madroulade med oksekød og grøntsager er også perfekt på en frokostbord eller en aften buffet, hvis man gerne vil have en nem ret med på menuen der kan give lidt ekstra lækkerhed med masser af grøntsager og minimal indsats tidsmæssigt.
Få flere grøntsager i maden med denne pandekage roulade
Det kan være svært at få nok grøntsager i kosten med mindre man integrere det i maden. Specielt når det gælder børn er min erfaring. Herhjemme elsker børnene gnavegrønt men sammentid tror jeg aldrig jeg har fået dem til at spise en klassisk grøn salat med agurk, iceberg, tomat og ærter eller lign. De går simpelthen bare udenom. Friske grøntsager skal serveres i små skåle eller være integreret i maden, hvilket også er helt okay for mig.
Hvis du vil have endnu flere grøntsager integreret i denne pandekage roulade, så kan du med fordel tilføje fintskåret spidskål eller svampe der er skåret i mindre stykker i kødet. Du kan også putte både revet gulerødder, broccoli, blomkål og squash i retten, disse ingredienser kan sagtens puttes i din pandekage roulade dej – her skal de bare hakkes i meget små stykker. Igen er det kun fantasien der sætter grænserne.
Jeg har også delt en opskrift på madroulade med kylling, den finder du her.
En eller flere mad roulade af gangen?
Her er opskriften på en enkelt roulade, men du kan også sagtens lave to og servere rester dagen efter eller fryse den anden ned. Jeg laver også ofte to mad roulader på en gang og giver min mand resterne med i madpakke de næste dage. Det er han ret glad for, når det sker. Min mand får samtlige rester med på madpakke herhjemme. Engang i mellem fryser jeg det ned i små poser og andre gange ryger det bare på køl. I denne uge har han eksempelvis både fået lasagnesuppe, pasta med kødboller og hjemmebagt pizza med til frokost. Om der er flere rester i ugens løb eller han skal en tur ned i fryseren og hente spaghetti / kødsovs eller en anden lækker middagsret, det kan kun tiden vise.
Vil du have inspiration til madpakkerne? Så kan du finde en masse skønne opskrifter lige her.
Madroulade med oksekød - en skøn pandekage roulade
Ingredienser
Pandekage roulade dej
- 75 gram hvedemel
- 50 gram fuldkornsmel
- 5 dl skummetmælk
- 4 hele æg
- salt
Fyld til din pandekage
- ½ porre
- ½ rød peberfrugt
- 250 gram hakket oksekød
- 150 gram buko pikantost
- salt
Sådan gør du
- Rør mel og æg godt sammen. Tilsæt mælken lidt af gangen.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld dejen ud på pladen.
- Sæt det i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter.
- Brun kødet på en tør pande.
- Skær grøntsagerne.
- Når kødet er brunet tilsættes grøntsagerne. Husk at røre godt rundt.
- Put pikantosten oveni panden.
- Når “pandekagen” er færdig puttes fyldet ovenpå og den rulles sammen.
- Serveres straks eller puttes på køl og varmes i ovnen inden servering. Madrouladen kan også fryses – så du kan roligt lave dobbelt portion.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
Hvor ser det lækkert ud 🙂 Den opskrift kommer på ugens madplan 🙂
Det er jeg glad for at høre! Dejligt når det man laver giver mening for andre 🙂
Hmm jeg bliver helt sulten. Hvor ser det godt ud! 😀
Tusind tak Simone! 🙂
Man kan også bruge den samme pandekage, men så med tun mouss i. Når den er kold ( godt at lave den dagen før) skæres den i skiverlægges på salatbund og pyntes med rejer og evt kvarte æg, kaviar. Der serveres en kold sovs af creme fraiche smagt til med ketchup, paprika, lidt sukker salt og peber.
Ej hvor lyder det lækkert! Tak for tippet ❤
Ser super lækkert ud. Skal absolut prøves
Den enkelte portion, hvor mange personer regner du den til?
Og den dobbelte, bager du så kun een pandekage, eller to?
Dobbelt er dobbelt af det hele, både fyld og pandekage 🙂
Vi spiser lidt over en halv (enkelt portion) 2 voksne og 2 børn – og så er der til madpakker dagen efter. 🙂
Hej,
Lækker blog
Hvis man laver i forvejen og de skal lunes hvor længe skal de så have og på hvad?
Hej Marianne.
Tusind tak for rosen!
Ca. 20-25 minutter på 180 grader, fordi den er ruller med fyld. Men jeg plejer at dække den over med søvlpaprir så den ikke bliver mørk 🙂
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen #hashtagmor
[…] Prøv også min madroulade med oksekød – let og lækker! […]
[…] Vil du hellere prøve en helt traditionel madroulade – så prøv denne med oksekød. […]