Madbudgetter, madspild og ja penge generelt er noget jeg går meget op i. Som dem der følger med på bloggen nok har lagt mærke til, så offentliggøre jeg hver uge vores madplan for den kommende uge – ofte også med en pris på de vare jeg har købt til formålet. Dette gør jeg af den simple årsag – det interessere mig! Jeg gør alt hvad jeg kan for at minimere madspild i vores husstand – det betyder ikke at jeg aldrig smider noget ud, for selvfølgelig gør jeg det. Det kan stort set ikke undgås. Men jeg forsøger altid at bruge maden inden den når dertil, hvor sidste mulighed er skraldespanden. Når jeg tænker på hvor mange der på verdensplan sulter hver dag, så føler jeg egentligt at jeg lidt har pligt til det? Derudover har jeg erfaret hvor meget vi egentligt spare på månedlig basis ved at gøre disse små ting.
Planen med dette indlæg er ikke at give nogle dårlig samvittighed, men hvis blot jeg kan få en læser til at følge et råd, så er mit mål nået! Alt gør en forskel! 🙂
1. Lav en madplan;
Det siger sig selv, man kan planlægge sig ud af det meste – når jeg eksempelvis putter pitabrød i madplanen så putter jeg typisk også lasagne med salat eller mexicanske madpandekager, netop så vi både kan få et varieret udvalg af grøntsager til retterne men så vi sammentid undgår at smide halve salat hoveder m.m. direkte i skraldespanden.
2. Brug resterne fra grøntsager;
Hvor ofte smider man ikke stokken fra broccoli i skraldespanden, eller toppen fra ens porre? Det sker relativt ofte, hvis ikke hvergang man laver mad med de grøntsager. Jeg bruger altid hele min porre (udover rødderne i bunden) og stokken fra broccoli smager super fint i sammenkogte retter eller “bønner ala mexico“.
3. Biksemad;
Jeg gemmer ofte de små stykker hamburryg, enkelte pølser og lignende i fryseren. Når jeg så kun har en ret med kartofler på i en uge, så laver jeg biksemad dagen efter – på den måde kan vi både få brugt grøntsager, kartofler og alle de små kødrester fra fryseren. Simpelt, nemt og lækkert! Jeg servere det oftest med bearnaisesovs og spejlæg!
4. Køb små portioner – eller brug fryseren;
Gulerødder, løg, tomat og peberfrugt kommer ofte i relativt store beholdere. Det er selvfølgeligt fint nok hvis man er en stor familie eller hvis man spiser meget af den pågældende ting. Jeg synes dog ofte at jeg er kommer ned i bunden af min pose med gulerødder og så er de ikke så spændende længere. Når du alligevel river gulerødder til råkost eller skærer løg til dine frikadeller så lav noget ekstra og put det i små fryseposer. På den måde har du nemme grøntsager til en anden dag – og sammentid undgår du madspild og spare penge, win win win!
Både tomat, gulerødder, løg, peberfrugt og squash gør sig godt i fryseren.
5. Brug dine rester;
Tapas – det smager fantastisk, det er nemt at servere for sine gæster og så er det jo skønt med alle de variationer man kan lave. Men kender vi det ikke alle sammen, en halv ost, en kvart pølse og en masse pesto – hvordan dælen skal vi få det spist? Skær det i små stykker og brug også de rester i sammenkogte retter – dine smagsløg vil takke dig for den ekstra forkælelse næste gang du laver sammenkogte retter!
6. Frys også små rester;
Pasta med kødsovs, kylling i karry og andre retter der ofte kommer på bordet hos jer – der er måske kun hvad der svare til 1.5 portion tilbage når i er færdige med maden – det ender i skraldespanden, men hvorfor? Endnu engang er jeg fortaler for fryseren – frys det ned og når du så har 2-3 poser liggende med samme rest, så har du faktisk næsten gratis mad til jer alle.
7. Madpakker;
Hvis ovenstående ikke er tiltalende for dig eller det er en ret som kun sjældent kommer på bordet i netop jeres hustand – så er det altid lækkert at få rester med på madpakken, at slippe for den normale rugbrødsmad er jo egentligt bare skønt i sig selv.
8. Køb “stop madspild”:
Jeps, jeg er typen der ribber køledisken for hakket oksekød, hakket svinekød, kylling m.m. hvis der er små gule “stop madspilds” mærkater på. Fordi 1. Det er billigt og 2. Jeg hader at dyr dør, uden grund.
Dernæst fylder jeg en masse ting på madplanen med netop den type kød i de kommende uger – og så tager jeg blot en pakke op af fryseren om morgen og stiller den i køleskabet.
Vær dog obs på ting som laks – det skal bruges rimelig hurtigt trods indfrysning da det ellers fordærves. Men lugt til alle datovare når de åbnes.
Vi er en familie på 4, jeg køber ofte økologisk og vores madbudget er således:
1000 kr. pr uge, deraf:
100 kr. til bleer (køber libero trippelkasser når de er på tilbud)
100 kr. til mme (jeps, Ellie spiser stadig en del af det.)
100 kr. til takeaway.
100 kr. til ferie (okay det giver ikke umiddelbart mening, men jeg fandt ud af at jeg ikke havde brug for pengene til mad – og hvem elsker ikke ferie?)
600 kr. til mad og diverse.
Vi lever super godt, spiser lækkert – synes jeg selv. Men jeg har fokus på tilbud og madspild og dermed kan vi leve så billigt. Inden vi fik børn brugte Jesper og jeg 550 kr. pr uge på alt mad og diverse.
Jeg handler oftest i rema1000, men ellers køber vi også ting i bilka, lidl, kvickly, aldi, spar og fakta. Så basic all around shopping..
Jeg håber at i kan bruge bare nogle af mine små råd – og så vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske jer en skøn lørdag!
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er altid velkommen til at kommentere her på bloggen, på min facebookside eller min instagram hvis du har spørgmål til en af mine opskrifter eller andet. Ris og ros modtages også med kyshånd.
“Stop madspil”…….? Hvilke spil skal vi stoppe?
😀
Tak fordi du gjorde mig opmærksom på den fejl – når man skriver madspild så mange gange i en tekst så sker det desværre at der smutter et enkelt d. Ha’ en skøn aften!
I ligeste måde 🙂 🙂
Utroligt, at I kan leve så billigt, men det gælder vel bare om at bruge pengene fornuftigt og “genbruge” resterne. Super gode tips, tror vidst liiiige, jeg er nødt til at genoverveje vores madvaner 🙂 Tak for inspiration!
Kram,
http://nikkilund.dk
Tusind tak! Ja det kan virkelig overvejes – både for miljøet og pengepungen ?
Dejligt du skriver hvor meget i bruger om ugen på mad. Ville ønske vores budget lå dernede, men har en mand der spiser for to og to piger der ofte spiser som voksne.
Jeg går også ind gor at bruge alt og gør stor brug af vores fryser ligesom dig.
Vi gør ikke så meget i biksemad, da jeg så skal skrælle vildt mange kartofler og der synes jeg er spild. Derimod bruger jeg det pasta og ris, vi har frosset ned. Bliver også vildt godt.
De få kartofler jeg har i overskud, bruges enten i madpakker el som jævning i sovse. Ris kan faktisk også bruges som jævning fandt jeg ud af…….
Rester af kartoffelmos pisker jeg med æg og hælder over grøntsager i muffinsforme.
Det er sikkert tricks du allerede kender…….
Vi prøver at spare, men det er nogen gange bare svært.
Det kan virkelig også være svært at spare. Og ingen skal gå sultene i seng, så det er jo endnu svære for dig! 🙂
Jeg kendte faktisk ikke til de tips i forhold til jævning af sovs – jeg er nemlig ikke ret god til at lave sovs, desværre! Men det er en af de ting som jeg jævnligt øver mig på, så dine tips er super brugbare ? Tak!
Jeg elsker min fryser, og muligheden for at kunne fryse ned i portioner og gemme. Og hvis man er ok med at være lidt kreativ, så kan rester blive til en lækker aftensmad, selvom den måske lige består af ting man normalt ville sætte sammen. 😉
Ellers må mit bedste sparetip være at bage brød selv. Og holde godt øje med tilbuddene, ikke kun aviserne, men også dato nedsatte varer. Der sparer jeg ofte mange penge.
Det gør jeg også! Jeg fik 17 pakker hakket kød igår (kylling, okse og svinekød) med lavt fedt indhold til 255 kr – det var datovare og tilbud ?
Godt råd at bage selv! Tak ? Det gør jeg også engang i mellem ?
Gode tips! Jeg laver tit mad til en uge af gangen, så smider jeg alt i jeg har og fryser ned ved behov. Det kan godt blive lidt kedeligt i længden men så skifter jeg somregel bare tilbehøret ud ?
Ej det lyder også som en god ide! Så får man alligevel noget forskelligt 🙂
Vi er begyndt at gemme alle rester af grønsager vi ikke får brugt (grove stilke, toppe, kedelig grønsager fra køleskabet, rester fra aftensmaden der eller var røget ud mv. Det sker tit herhjemem at vi får lavet lidt for mange bagte rodfrugt) i fryseren (OH YES, jeg elsker også min fryser). Når vi så synes der er en god portion, kommer det hele i en gryde med løg, hvidløg, chili, krydderier, tomatpure og nogle flåede tomater. Koger det i 1-2 timer, til det hele er mørt, blender hele molevitten og så er der super lækker grønsagssovs/tomatsovs.
Vi bruger grønsagssovsen til alt.. Spagetti kødsovs, som den er som grønsagssuppe med lidt bacon, chiliconcarne, gryderette mv. Det smager super lækkert, og så får man også puttet en masse forskellige grønsager i børnene, i stedet for kun at bruge dåse tomater.
Forleden fik jeg lavet cirka 3 L, og det eneste jeg købte til det var 4 dåser hakkede tomater og en dåse tomatpure = 25 kr. 🙂
Ej det lyder altså også vildt lækkert! Det må jeg prøve