Endnu en uge er ved at nå sin ende, og som altid betyder det jo en ny madplan fra mig. Jeg håber at i er klar på en ny madplan. Husk at fortælle mig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Ugens madplan, er her hvor jeg samler alle uges opskrifter, afrunder med en indkøbsliste og undervejs selvfølgelig præsentere med billeder af maden. Madplanen er som altid baseret på en familie på 4, vi har 2 yngre børn som grundet deres alder, ikke spiser lige så meget som større børn, vi har dog stort set altid rester tilbage, som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8-10 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Hvordan planlægger jeg min madplan?
Min madplan er altid lavet ud fra de retter der er udgivet på bloggen i ugens løb, men derudover smider jeg andre retter ind, de andre dage. Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har selvfølgelig også fokus på variation, blandt andet mellem forskellige typer kød, fisk og tilbehør der varierer mellem ris, pasta, kartofler og salater. Jeg håber derfor at min madplan falder i alles smag, og at de fleste familier både kan spare penge og tid ved at følge min madplan.
Hvad koster det at følge min madplan?
Jeg har ingen pris på min madplan – dette skyldes at jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid et lager af forskellige fødevarer: hakket tomat, pastatyper, frost grøntsager og krydderier på lager – men jeg skriver selvfølgelig alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Af den årsag kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr. uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: nachos med oksekød
Disse nachos med oksekød er serveret med hjemmelavet salsa og goucamole.
Mandag: pastasalat med tun
En skøn pastasalat med tunsalat på toppen. En skøn kombination.
Tirsdag: stegt spidskål med hakket svinekød
Stegt spidskål med hakket svinekød, nemt og lækkert!
Onsdag: laksebøffer med garniture
De skønneste bacon omviklet laksebøffer med hollandaise og garniture, nemt og lækkert.
Torsdag: wok med kylling
Wok med nudler, kylling kebab og masser af grøntsager.
Fredag: krydret oksefrikadeller, ris, grøntsager og yoghurtdressing
Denne opskrift med krydret oksefrikadeller på en bund af ris og lyn stegte grøntsager serveret med en hvidløgs dressing på en base af yoghurt.
Lørdag: kyllingrulle med bearnaise
En skøn kyllingrulle med bearnaise og hasselback kartofler. Super nemt og lækkert!
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
1 pose nachos.
Olie.
3 dåser tun.
1 lille dåse majs.
Citron- eller limesaft.
2 breve knorrs hollandaisesauce.
2 blokke nudler (a 125 gram cirka)
1 kilo ris.
300 gram pasta.
Krydderier:
Salt.
Peber.
Karry.
Spidskommen.
Chili.
Hvidløgspulver.
Paprika.
Timian.
Mejeri og kølevarer:
100 gram cheddarost.
200 gram mozzerellaost.
3 dl cremefresie 18 %.
2 pakker bacon.
bearnaisesovs.
50 gram smør.
4-5 dl mælk.
2 dl neutral yoghurt
Kød:
750 gram hakket oksekød.
500 gram hakket svinekød.
400 gram hakket kylling.
600 gram laks.
Frugt og grøntsager:
3 løg.
5 rødløg.
17 fed hvidløg.
500 gram små kartofler.
500 gram gulerødder.
1 broccoli hoved.
1 blomkål hoved.
½ spidskål.
1 agurk.
300 gram tomater
2 avokadoer
Citron.
2 peberfrugt.
2 snackpeberfrugt.
Krydderurter:
Frisk basilikum.
Purløg.
Persille.
Frostvarer:
500 gram ærter.
1 dl ærter og gulerødder.
50 gram majs.
600 gram blomkålsris.
150 gram edamamebønner.
2 hvidløgsflutes.
300 gram kylling kebab.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du prøve en gammel madplan her. Du kan altså også altid gå over til min budget madplan hvis finanserne skal gemmes lidt.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!