En skøn opskrift på butterdej med fyld af svinekød og feta creme. Opskriften er inspireret fra det græske køkken og fuld af smag. Det var et kæmpe hit hos særligt den yngste i husstanden og opskriften kunne også sagtens nydes i madpakken dagen efter.
Butterdej med fyld af svinekød og feta creme serveret med tzatziki
Opskrifter på butterdej med fyld af svinekød eller andet kød er altid et kæmpe hit hjemme hos os. Både børn og voksne er vilde med kombinationen af butterdej og hakket kød af forskellige varianter. Et aspekt med ost er også næsten altid tilstede hvilket er sindssygt lækkert. Denne kombination har masser af feta creme ovenpå kødet som giver en skøn smag ned igennem kødet. Serveret med tzatziki giver det et frisk pust til den ellers lidt tunge butterdej.
Vil du prøve nogle andre opskrifter på butterdej med fyld, så har jeg en masse her:
- Butterdejsstang med skinke og pikantost.
- Cheeseburger hapser med oksekød og cheddar.
- Hapser med gouda og svinekød.
- Butterdej med fyld af oksekød.
- Butterdejspakker med jordbær.
- Butterdejspakker med kylling og bacon.
- Butterdejssnegle med svinekød.
- Cheeseburger butterdejsstang med oksekød.
- Bacontwisters.
- Frøsnapper med pikantost og dild.
Butterdej med fyld inspireret fra det græske køkken
En af mine ynglings ting fra det græske køkken er tzatziki. Det smager bare virkelig skønt med den friske agurk og masser af hvidløg. Jeg kan godt lide at lave tzatziki med creme fraiche i stedet for græsk yoghurt da jeg altid har creme fraiche i køleskabet hvilket jeg sjældent har med græsk yoghurt. Jeg har dog også engang i mellem planlagt med at spise virkelig meget tzatziki i en periode og der køber jeg den græske yoghurt i stedet for at en mere autentisk smag.
Det er vigtigt at få så meget væske ud fra dit agurk som muligt, for at undgå en for vandet tzatziki. Agurk indeholder virkelig meget vand. Jeg vrider agurken i hånden i små portioner og derefter putter jeg nogen gange lidt salt henover den revet agurk for at trække det sidste væske ud derfra.
Butterdej med fyld af svinekød og feta creme
Equipment
- 1 minihakker
Ingredienser
Butterdej med fyld af svinekød
- 2 ruller butterdej.
- 400 gram hakket svinekød.
- 1 helt rødløg.
- 4 fed hvidløg. (til farsen)
- 1 hel snackpeberfrugt.
- 1 tsk oregano.
- 1 tsk salt.
- 300 gram fetaost. (jeg brugte puck.)
- 4 fed hvidløg. (til dressingen)
- Lidt vand.
- Lidt olie til pensling.
- Oregano til toppen.
Tzatziki
- 1 hel agurk.
- 2 dl fed creme fraiche.
- 3 fed hvidløg.
- Lidt god olie.
- Salt. (til tilsmagning)
Græsk inspireret salat
- ½ agurk.
- 250 gram cherry tomater.
- ½ rødløg.
- 100 gram fetaost. (jeg brugte nogle af resterne fra ovenstående puck salatost)
- Lidt oregano.
Sådan gør du
Start med at lave butterdej med fyld
- Start med at forvarme ovnen. 180 grader varmluft.
- Din fars skal røres. Tag dine løg, hvidløg og peberfrugt og hak det fint. (jeg hakkede det i en minihakker for at spare tid)
- Bland din hakket svinekød med løg, hvidløg, peberfrugt, oregano og salt. Rør det godt sammen.
- Skyl din minihakker hvis du har brugt den og gør klar til at lave feta creme. Smuldre fetaen en smule og tilsæt lidt vand + dine 4 fed hvidløg. Blend til du opnår en lind creme af fetaen.
- Rul din første plade butterdej ud og læg den på en bageplade med bagepapir på. Fordel farsen udover og tryk den ud til kanterne. (farsen skal tilberedes fra rå tilstand)
- Fordel derefter din fetacreme på toppen af farsen og smør det godt ud.
- Afslut med endnu en rulle butterdej. Pensel den med en smule olie (jeg har en sprøjteflaske med olie som jeg bruger) og drys oregano på toppen.
- Sæt nu din butterdej i ovnen i 30 minutter (til kødet er gennemstegt og butterdejen er hævet fint op og er lysebrunt)
Fortsæt med din tzatziki
- Nu er det tid til at lave tzatziki. Start med at rive din agurk. Pres så meget vand ud af den revne agurk som muligt. Put agurken i en skål.
- Pres dine hvidløg ned i agurken. Put creme fraiche ned til agurken og smag til med lidt olie og salt. Stil den på køl så den kan trække indtil maden er klar til servering.
Afslut med din græsk inspireret salat
- Vask alle grøntsagerne. Skær dine agurker, tomater og rødløg i grove stykker og bland dem sammen.
- Skær fetaen ud i grove stykker og bland det sammen med grøntsagerne.
- Nu er du klar til servering så snart din butterdej med fyld er færdig i ovnen.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!