På en kold efterårsdag, en vinterdag med sne og slud eller sågar en varm sommerdag hvor det hele bare skal gå hurtigt, så er kartoffelsuppe eller suppe generelt altså ikke at kimse af. Jeg er vild med en lækker kartoffel porre suppe, på alle årets dage. Og at det sammentid er et virkelig hurtigt måltid mad er altså kun en fordel. Du skal prøve min kartoffelsuppe opskrift toppet med bacon og pesto.
Du kan altså også prøve min cheeseburger suppe, den er SÅ god!
Kartoffelsuppe opskrift med pesto og bacon
Man kan selvfølgelig diskutere om der skal porre i sådan en kartoffelsuppe, men det synes jeg nu ret godt om, så det skal der altså i min. En anden ting der også skal masser i af, er masser af bacon og en god pesto på toppen.
Den med pestoen er en ny opdagelse fra min side – men ikke desto mindre end helt fantastisk opdagelse! Det smager altså skønt med en oliefyldt og lækker pesto på toppen.
Pastaen i min kartoffel porre suppe.
Jeg har desuden toppet min kartoffel porre suppe med tortellini, dette var egentligt for mandens skyld, men dog ikke nødvendigt. Han var glad for suppen uden pastaen – og det var vi andre også. Men jeg lader dette være op til jer.
Du kan også sagtens bruge almindelig pasta eller suppehorn til denne kartoffelsuppe opskrift. Eller som nævnt, helt springe over pastaen.
Vil du gerne bage noget brød selv? Så prøv dette ostebrød, mums!
Hvis du vil have en mega nem, ret hurtig og velsmagende kartoffelsuppe, så finder du opskriften her:
Kartoffel porre suppe - skøn kartoffelsuppe med bacon
Ingredienser
Kartoffel porre suppe
- 1000 gram kartofler
- 1 stor porre
- 1-2 stk boullion terninger (grøntsags)
- salt
- vand
Tilbehør
- 200 gram bacon (tern)
- grøn pesto
- 1 pakke fyldt tortellini (smag efter eget ønske)
Sådan gør du
- Skræld dine kartofler, skær dem i mindre stykker og put kartoflerne i en stor gryde.
- Rens dine porre, skær dem over i mindre stykker. Tilføj dine porre til din gryde.
- Fyld vand i gryden så det dækker dine grøntsager - smid din boullion i gryden.
- Kog din suppe i 15 til 20 minutter. I mens steger du din bacon og koger din pasta efter anvisning på pakken.
- Tag lidt af vandet fra suppen, gem det, det kan blive nødvendigt når suppen er blendet. Blend din kartoffel porre suppe og smag til med salt. Tilføj eventuelt lidt ekstra væske til suppen (det du tog fra før) så den får den helt rette konsistens.
- Server din kartoffel porre suppe med tortellini, pesto klatter og masser af bacon. Du kan også sagtens servere lidt brød til, hvis du skulle have lyst.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Søndag: super lækker kartoffelsuppe med bacon, pesto og pasta. […]
[…] Mandag: kartoffelsuppe med pesto. […]
[…] Kartoffelsuppe med bacon og pesto. […]
Super skøn suppe. Tak for mad!
Skønt at høre!
Velbekomme.
Med venlig hilsen
Michelle Elbæk Jensen
[…] Vil du have en anden opskrift med tortellini? Så kan du prøve min kartoffelsuppe med bacon og pest… […]