De her skønne ananas bøf med bacon og ost. De fungere virkelig godt som snacks til fest, som forret, aftensmad eller som en klassisk pindemad. Nemt og lækkert!
Ananas bøf med bacon og ost.
De skønneste ananas bøf med bacon og ost kan laves på mange forskellige måder – men herhjemme er jeg altså kæmpe fan af at servere dem som små pindemadder. Du kan selvfølgelig også blot forme store bøffer og bruge ananas i ringe og en hel skive ost på hver. Du skal naturligvis også bruge mere bacon, men det giver jo nærmest sig selv, aldrig gå ned på bacon vel? Det er klart!
Disse skønne pindemadder kan med fordel bruges som snacks til fest.
Skal du holde fest? Så skal du helt sikkert også bruge nogle snacks til fest – som med fordel kunne bestå af forskellige pindemadder. Pindemadder er perfekte at have stående på et velkomstbord men du kan også servere dem til forret eller ganske enkelt til aftensmad som jeg gjorde denne gang.
Har du brug for andre ideer til snacks til fest? Så kan jeg anbefale dig altid at stille en skål saltede mandler frem, de smager helt vildt godt, og er nemme at lave. Du kan også lave nogle små brød som du servere med en aioli – her kan jeg både anbefale den traditionelle aioli med hvidløg eller min favorit aioli med persille og hvidløg. Du kan også sagtens lave nogle små brød med ost og tomat som pindemadder – ved at skære dem i mindre stykker når de er tilberedt. De er altså også et hit som snacks til fest er min erfaring!
Ananas bøf med bacon og ost. Skønne pindemadder som snacks til fest.
Ingredienser
Bøf
- 500 gram hakket oksekød. (lav fedtprocent)
- ½ rødløg. (fint hakket)
- 50 gram revet ost.
- salt. (mængde efter smag)
- peber. (mængde efter smag)
- hvidløgspulver. (mængde efter smag)
- paprika. (mængde efter smag)
Derudover
- 8 bacon skiver.
- 4 skiver ost.
- 4 skriver ananas. (fra dåse)
- tandstikker.
Tilbehør
- 500 gram kartofler.
- olie.
- salt.
- peber.
- hvidløgspulver.
- timian.
- 1 bøtte bearnaisesovs. (valgfrit mærke)
- gnavegrønt. (peberfrugt, agurk, gulerødder, tomat m.v.)
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til dine bøffer. Del dejen i 16 lige små bøffer. Form og steg dem let.
- Skær dine 8 skiver bacon over i halve. Så du nu har 16 skiver bacon.
- Skær dine 4 skiver ost i 4 mindre kvadrater. Så du nu har 16 skriver ost. Gentag med dine ananas skiver.
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
- Læg dine 16 skiver bacon på et skærebrat (bare et par skiver af gangen). Placer en bøf på hver, et stykke ananas og fold derefter dit bacon rundt om ananas bøffen. Læg en skive ost på toppen og put en tandstik ned din ananas bøf. Læg dem derefter i et ovnfast fad.
- Rens og skær dine kartofler i mindre stykker. Læg dem i et ovnfast fad. Hæld lidt olie på dem. Put derefter krydderier på efter smag.
- Sæt begge fade i ovnen ca. 30 minutter.
- Inden maden er færdig, skal der selvfølgelig varmes lidt bearnaise og skæres nogle grøntsager.
- Server derefter din ret, rygende varm og lækker.
Velbekomme.
Varmeste hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Vil du gerne følge med på min instagram hvor jeg deler mit liv som mad blogger, mor til to og kontorassistent? Eller vil du følge med på facebook, hvor jeg deler nye opskrifter og desuden river gamle opskrifter frem til tider?
Du kan naturligvis også følge mig på pinterest profil under navnet #hashtagmor.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar eller en besked til mig. Både ved spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg kan.
[…] Ananasbøffer […]