Endnu en uge er ved at nå sin ende, og som altid betyder det jo ny madplan fra mig. Jeg håber at i er klar på en ny madplan. Husk at fortælle mig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Ugens madplan, er her hvor jeg samler alle uges opskrifter, afrunder med en indkøbsliste og undervejs selvfølgelig præsentere med billeder af maden. Madplanen er som altid baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som grundet deres alder, ikke spiser lige så meget som større børn, vi har dog stort set altid rester tilbage, som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8-10 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Hvordan planlægger jeg min madplan?
Min madplan er altid lavet ud fra de retter der er udgivet på bloggen i ugens løb, men derudover smider jeg andre retter ind, de andre dage. Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har selvfølgelig også fokus på variation, blandt andet mellem forskellige typer kød, fisk og tilbehør der varierer mellem ris, pasta, kartofler og salater. Jeg håber derfor at min madplan falder i alles smag, og at de fleste familier både kan spare penge og tid ved at følge min madplan.
Hvad koster det at følge min madplan?
Jeg har ingen pris på min madplan – dette skyldes at jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid et lager af forskellige fødevarer: hakket tomat, pastatyper, frost grøntsager og krydderier på lager – men jeg skriver selvfølgelig alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Af den årsag kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr. uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: laksebowl med risnudler.
Super lækker salat med varmtrøget laks og risnudler. Jeg servere desuden en lækker hjemmerørt dressing til salaten. Du kan med fordel lave ekstra mad og dermed have en nem og lækker madpakke til ugens løb.
Mandag: kartoffelsuppe med pesto.
En skøn kartoffelsuppe med fyldt pasta, bacon og pesto på toppen. Det er en himmelsk kombination. Du kan sagtens springe pastaen over, for at få mindre kulhydrater.
Tirsdag: kartoffelbake med skinke og pølser.
Har du forsøgt dig med min kartoffelbake? Hvis ikke – så er det helt sikker ved at være på tide. En masse lækre ingredienser blandet sammen til en skøn kombination.
Onsdag: ciabatta flutes med tunsalat og cheddarost.
Super skønne ciabatta flutes der er bagt i ovnen med en hjemmerørt tunsalat.
Torsdag: bløde tacos med pulled chicken.
Skøn aftensmad med pulled chicken! Hvis dagen passer dårligt i forhold til den lange stegetid, kan du med fordel bytte lidt rundt på menuerne.
Fredag: ananasbøffer med kartofler og bearnaise.
Virkelig skøn og nem fredagsret – lækre hapsere med bøf, bacon, ananas og ost! Serveret med kartofler og bearnaise.
Lørdag: kylling i peberfrugtsovs med ovnkartofler.
Denne ret med kylling smager virkelig lækkert! Den serveres i en peberfrugtsovs med krydret ovnkartofler.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
1 ciabatta flutes (de aflange)
250 gram glasnudler.
Sesamfrø.
Mayonnaise.
Sweet chili sovs.
Grøn pesto.
Olie.
1 dåse tun.
1/2 dåse hakket tomat
4 skriver ananas. (fra dåse)
Tandstikker.
Jævning.
0.5 liter mornaysovs.
3 stk boullion terninger.
2 pakker mini tortilliapandekager.
Krydderier:
Salt.
Peber.
Oregano.
Timian.
Hvidløgspulver.
Paprika.
Frugt og grøntsager:
1 hjertesalat hoved.
3 snack peberfrugt.
4 store tomater.
1 agurk.
400 gram peberfrugter
2000 gram kartofler.
500 gram små kartofler.
100 gram broccoli.
100 gram blomkål.
900 gram gulerødder.
6 rødløg.
3 forårsløg.
5 fed hvidløg.
2 porre.
Kød:
900 gram kylling bryst.
500 gram hakket oksekød.
Mejeri og kølevarer:
300-400 gram varmtrøget laks.
8 bacon skiver.
200 gram bacon (tern)
1 pakke skinke strimler.
1 pakke cocktailpølser.
5 dl cremefraiche.
1 pakke fyldt tortellini
150 gram Mozerellaost.
100 gram cheddarost.
cheddarost i blok.
4 skiver ost.
1 bøtte bearnaisesovs.
Mælk.
Krydderurter:
Persille.
Dild.
Purløg.
Frostvarer:
100 gram ærter.
100 gram edamamebønner.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du prøve en gammel madplan her. Du kan altså også altid gå over til min budget madplan hvis finanserne skal gemmes lidt.
Du er velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, på min facebook eller på min instagram profiler, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg virkelig stor pris på.
Jeg er at finde på min mere private instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Jeg har desuden også en mad profil på instagram – ved navn hashtagmor_blog som du kan følge. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.