Nu hvor julen nærmer sig, så skal der selvfølgelig bages. Disse håkonskager med marcipan er en fast del af vores julebag, det er en form for specier småkager med marcipan og sukkerkant. Min favorit af alle julesmåkager med marcipan! De smager virkelig lækkert og de er ret nemme at lave.
Specier småkager med marcipan og sukkerkant
Håkonskager med marcipan og citron smager skønt. Jeg bager flere portioner hvert år til jul og jeg kunne i princippet også sagtens finde på at bage dem på et andet tidspunkt hvis lysten bød sig. Småkagerne er sprøde med en blødere midte og knasende sukker i kanterne. Den syrlige citron i småkagerne stammer fra citronskallen og det er en af håkonskagers fordele. Disse julesmåkager med marcipan er en slags specier småkager med sukkerkant, citron og marcipan.
Du kan også bage pebernødder – det er en af favoritterne når børnene bager.
Håkonskager med marcipan
Vi bager altid en masse julesmåkager, det høre sig til årstiden og så er det bare en af de hyggeligste ting i december at lave med familien. Vi har bagt mange portioner julesmåkager allerede både mig og pigerne alene, alle 4 og også et par gange med venner fra børnehaven og skolen der har været på legeaftaler. Det er så skønt at se børn omhyggeligt blande småkagedejen og forme forskellige julesmåkager med marcipan eller uden.
Julesmåkager med marcipan
Disse håkonskager med marcipan kan holde sig lækre i mindst en uge. Længere har de ikke holdt herhjemme. Jeg plejer at ligge dem i en kagedåse med et stykke bagepapir henover som gør at låget slutter helt tæt og kagerne dermed ikke mister deres sprødhed.
Skal aftensmaden være både julevenlig og nem? Så kan jeg anbefale en omgang risengrød lavet i ovnen.
Håkonskager - lækre julesmåkager med marcipan og sukkerkant
Ingredienser
Dejen til dine håkonkager
- 2 spsk vaniljesukker
- 75 gram flormelis
- 200 gram smør (jeg bruger saltet smør)
- 100 gram marcipan (revet)
- 1 citron (kun skallen herfra - helst usprøjtet)
- 250 gram hvedemel
Til kanterne på dine jule småkager
- æggehvide
- perlesukker
Sådan gør du
- Start med at blande mel, vanilje og flormelis i en skål.
- Vask din citron og riv skallen ned i skålen. Bland det sammen med melblandingen.
- Riv din marcipan ned i skålen og bland det let sammen med melet løbende mens du river. Fortsat med at rive din smør. Det lyder skørt men det giver den bedste forudsætning for at blande din håkonskage dej sammen. Fortsæt med at blande sammen mens du river din smør ned i blandingen.
- Når alle ingredienserne er landet i skålen skal det blandes sammen. Det gøres nemmest med dine hænder. Bland det hele godt sammen til en lind masse.
- Del din dej i to stykker og form dem til ruller. De skal nu på køl og have lov at samle sig lidt inden de skæres ud. Jeg plejer at have dem på køl minimum 30 minutter men det bedste er klart længere tid, gerne dagen efter - så lang tålmodighed har jeg dog sjældent når jeg beslutter mig for at bage.
- Når din håkonskage dej har kølet tilpas længe skal den smøres med lidt æggehvide og rulles i perlesukker så du får den lækre kant. Skær den derefter ud i småkager der er cirka ½ cm tykke og læg dem på en bageplade med bagepapir. Hvis du ikke synes du har fået nok sukker på i første omgang kan du rulle hver enkel småkage i lidt ekstra sukker.
- Derefter skal dine småkager bages - i en forvarmet ovn, 170 grader varmluft i cirka 10-12 minutter.
- Læg dine færdige småkager ud på en rist så de kan køle lidt. Nyd dem derefter eller pak dem i en kagedåse - de forsvinder dog altid overraskende hurtigt herhjemme.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Du kan også bage en omgang håkonskager mens du er igang – de skønne småkager med citron, m… […]
[…] Håkonskager med citron og marcipan. […]
[…] Håkonskager med marcipan og citron. […]
[…] til risalamanden med min opskrift på risengrød i ovnen. Småkager: jeg kan anbefale dig at lave håkonskager, finskbrød, fedtebrød med romglasur, pebernødder eller peberkager til […]
[…] Håkonskager med marcipan og citron. […]