Sommeren er ovre os, og endnu en uge er ved at nå sin ende. Jeg håber at i er klar på, endnu en ny madplan her fra mig og fortæl mig endelig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Min madplan er altid lavet ud fra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.
Jeg har ingen pris på min madplan – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: cremet spaghetti med kylling rulle.
Super skøn kylling rulle serveret på en bund af cremet spaghetti. En super let og lækker ret.
Mandag: rissalat med rejer.
Nem og lækker rissalat med masser af smag fra løg. Toppet med masser af rejer, lidt frisk skåret fetaost og thousend island dressing.
Tirsdag: pasta i pikantsovs med bacon.
Denne pastaret er en super skøn pasta i pikantsovs med masser af bacon. Super let og lækker ret som er færdig på ingen tid.
Onsdag: kødboller med cremet tomatpasta.
En hurtig ret til en travl hverdag – som sammentid smager super lækkert.
Torsdag: kylling boller i karry.
Jeg elsker boller i karry, og min variant med kylling er virkelig virkelig lækker! Du kan med fordel krydre bollerne med friske krydderurter – men det smager også skønt uden.
Fredag: madroulade med skinke og grøntsager.
Nemt og lækkert aftensmad! Madrouladen er en klassiker som vi elsker herhjemme. Eventuelle rester kan bruges til madpakken.
Lørdag: pizzatærte med pepperoni.
Som oplagt lørdags menu finder du her en tærte, forklædt som pizza – genial måde at få lidt ekstra grønt i både mand og børn.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
Olie.
Thousend island dressing.
250 gram spaghetti.
250 gram fuldkornsskruer.
300 gram suppehorn.
1 karton mornaysovs.
1 dl havregryn.
700 gram ris.
250 gram hvedemel.
150 gram fuldkornsmel.
En portion/el. glas tomatsovs.
Krydderier:
Salt.
Peber.
Karry.
Oregano.
Frugt og grøntsager:
4 forårsløg.
2 rødløg.
1 løg.
Cherrytomater.
1 hjertesalat.
4-5 gulerødder.
2 snack peber.
1 peberfrugt.
frisk hakket persille.
1/2 broccoli.
1 porre.
1 squash.
Mejeri og kølevarer:
Fetaost.
3 mozerellakugler.
200 gram buko hvidløgsost.
200 gram buko pikantost.
150 gram revet mozerella.
150 gram blødt smør.
12 dl skummetmælk.
8 æg.
4 skiver parmaskinke.
400 gram rejer.
50 gram mini pepperoni.
400 gram skinkestrimler.
300 gram bacon (fint hakket).
Frostvarer:
100 gram edamanebønner.
2 dl frost majs.
Kød:
900 gram hakket kylling.
1 medister.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, eller på min facebook eller instagram, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg er at finde på min instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.