#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
marts 23, 2019

Madplan 24.03.19.

Endnu en uge er ved at være slut. Jeg håber at i alle er klar på en masse lækre opskrifter herfra. Jeg håber i er klar på, endnu en ny madplan her fra mig, fortæl mig endelig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:

Madplan 24.03.19. #hashtagmor

Før vi kommer til ugens madplan, finder i lidt forklaring på mine madplaner – forklaringen er næsten ens hver uge. Madplanen på hashtagmor.dk er her jeg samler alle uges opskrifter, laver en udførlig og opdelt indkøbsliste og selvfølgelig viser billeder af maden. Denne madplan som jeg netop har færdiggjort, er som altid en madplan baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler ved behov gerne op med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød, ekstra pasta eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.

Min madplan er altid lavet ud fra de retter jeg har delt med jer i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.

Jeg har ingen pris på min madplan – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, fredagsslik, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken og derfor ville vi formentligt kunne handle billigere ved at undgå dette.

I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – der er links til opskrifter ved klik på navnet.

Søndag: lasagne med grøntsagslåg.
Denne lasagne er super lækker, og så er det en skøn måde at få ekstra grøntsager ind i hverdagen. Grøntsagslåget er blot en grøntsagsmos, den kan laves af præcis de grøntsager man har lyst til, jeg brugte spidskål, squash, gulerødder og porre hvilket smagte super godt. I indkøbslisten er det blot angivet som 1000 gram grøntsager – så tøm skufferne for de rester der måtte være hvis du har købt andre grøntsager i større mængder end angivet i indkøbslisten.

Mandag: kødsovs af svinekød og luksus kartoffelmos.
Super let og lækker mandagsret på denne uges madplan, med masser af smag og mæthed.

Kødsovs af svinekød med luksus kartoffelmos. #hashtagmor

Tirsdag: laksebowls.
En fantastisk hverdagsret med masser af grøntsager, laks og den skønneste krydderurt creme. En af grundene til at placere retten om mandagen er at man så kan sørge for at have masser af rester til madpakken i løbet af ugen.

Laksebowl - lækre salater med krydderurtcreme. #hashtagmor

Onsdag: cremet pasta med tomatsovs og kylling.
Denne pastaret er klart i toppen af vores pastaret liste. Kylling, tomat/flødesovs og grøntsager. Nemt og lækkert.

Torsdag: tortillia panini.
Disse små panini-venner er relativt lette at lave, men også ret omfangsrige, hvis man tager varianten med pulled chicken – så med mindre du har tid til at vente på det, så brug forstegt kylling i stedet. Jeg har skrevet forstegt kylling på indkøbslisten, ret det endelig hvis du hellere vil lave en omgang pulled chicken.

Tortillia panini #hashtagmor

Fredag: pizzarolls med purløgsdip.
Disse rolls er perfekte som fredagsmenu, server dem med en god omgang gnavegrønt for at øge sundhedsværdien i dem – bonus er at gnavegrønt er mega lækkert med purløgsdippen på!

Af gnavegrønt har jeg tilføjet 1/2 agurk, 1 snackpeberfrugt og 3 store gulerødder.

Pizzarolls med purløgsdip. #hashtagmor

Lørdag: nachos med oksekød, serveret med hjemmelavet salsa og guacamole.
Nachos er virkelig oplagt weekendhygge – og chips til aftensmad, det kan man godt godkende ikke?? Hvis det er en anelse for meget for jer, så server en salat til – men jeg vælger løsningen uden, i anledning af lørdag selvfølgelig.

Nachos med hjemmelavet salsa og guacamole #hashtagmor

Som altid finder du herunder en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.

Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.

Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
Olie.
1 pose nachos.
2 grøntsagsboullion.
2 dåser tomatpure.
2 glas tomatsovs.
1 dåse hakket tomater.
2 pk små tortilliapandekager.
En pakke tortillia (store, 6 styks)
3 dl mayo.
Mornaysovs.
250 gram fuldkornspasta.
250 gram glasnudler.
Sesamfrø.
Salsa.
1 lille dåse majs.

Krydderier:
Salt.
Peber.
Paprika.
Oregano.
Basilikum.
Spidskommen.
Hvidløgspulver.

Mejeri og kølevarer:
300 gram cheddarost.
500 gram mozzerellaost.
1 liter cremefraiche.
200 gram smør.
5 dl mælk.
Madlavningsfløde efter behov.
250-350 gram frisk pasta.

Kød:
750 gram hakket oksekød.
500 gram hakket svinekød.
500 gram kyllingbryster.
2 pakker forstegt kylling.
300-400 gram varmtrøget laks.
Pepperoni.

Frugt og grøntsager:
400 gram tomater.
Frisk basilikum.
2 advokadoer.
Citron.
1250 gram kartofler.
1500 gram gulerødder.
8 fed hvidløg.
4 rødløg.
1 agurk.
2 hjertesalat hoved.
1 hel squash.
Persille.
Dild.
Purløg.
2 snackpeber.
1000 gram grøntsager (jeg brugte spidskål, squash, gulerødder og porre)

Frostvarer:
100 gram ærter.
100 gram edamamebønner.

De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.

Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, eller på min facebook eller instagram, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg stor pris på.

Jeg er at finde på min instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Indlægsnavigation

Kødsovs af svinekød med luksus kartoffelmos.
Budgetmadplan #3, nem og billig madplan.

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem står bag bloggen?

Profilbillede

Velkommen til #hashtagmor, en madblog til den travle familie.

Jeg er en 32 år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, madplaner og masser af foodspam.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Pizza roulade med salat - madroulade med pizzafyld

Opskrifter med kylling

Risotto med karry og kylling opskrift

Lækkerier

Opskrift på hjemmelavet træstammer - halloween kage edition

Mad på 15 minutter

Sloppy joe opskrift med hotdogbrød

One pot retter

One pot i ovnen med ris og kylling kødboller i karry.
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.