Endnu en uge er ved at nå sin ende, og som altid betyder det jo ny madplan fra mig. Jeg håber at i er klar på, endnu en ny madplan og husk at fortælle mig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Ugens madplan, er her hvor jeg samler alle uges opskrifter, afrunder med en indkøbsliste og undervejs selvfølgelig præsentere med billeder af maden. Madplanen er som altid baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som grundet deres alder, ikke spiser lige så meget som større børn, vi har dog stort set altid rester tilbage, som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8-10 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Hvordan planlægger jeg min madplan?
Min madplan er altid lavet ud fra de retter der er udgivet på bloggen i ugens løb, men derudover smider jeg andre retter ind, de andre dage. Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har selvfølgelig også fokus på variation, blandt andet mellem forskellige typer kød, fisk og tilbehør der varierer mellem ris, pasta, kartofler og salater. Jeg håber derfor at min madplan falder i alles smag, og at de fleste familier både kan spare penge og tid ved at følge min madplan.
Hvad koster det at følge min madplan?
Jeg har ingen pris på min madplan – dette skyldes at jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid et lager af forskellige fødevarer: hakket tomat, pastatyper, frost grøntsager og krydderier på lager – men jeg skriver selvfølgelig alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Af den årsag kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr. uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: super lækker kartoffelsuppe med bacon, pesto og pasta.
Efteråret kalder på masser af suppe, og denne kartoffelsuppe er altså en af favoritterne. Har du prøvet med pesto på suppen? Hvis ikke – så skal du altså gøre dig selv den tjeneste.
Mandag: fuldkornstærte med laks og spinat.
Tærte er altså også bare en super skøn efterårsret. Denne er kombineret med fisk, hvilket også er et hit.
Tirsdag: kylling boller i karry med ris.
Nem og lækker opgradering af den traditionelle boller i karry. Jeg er næsten gladere for denne variant, end den traditionelle, på trods af at jeg faktisk altid har haft boller i karry som livret da jeg var barn.
Onsdag: cremet frisk oste pasta med kylling og bacon.
Denne pastaret er altså en af favoritterne. Jeg er ret vild med mornaysovs, som man nok også kan se på bloggen, det giver altså bare en god og cremet smag til mange retter.
Pastaen er toppet med bacon og persille – for altså, hvad smager det ikke skønt ovenpå?
Torsdag: kødsovs med låg af bagt kartoffelmos
Jeg er altså ret vild med denne opskrift som “resteret” – denne gang er det dog en selvstændig opskrift, men kniber tiden i denne uge, kan du lave en dobbelt portion og blot spise kartoffelmos med kødsovs på dag et.
Fredag: one pot – farsbrød og flødekartofler.
Skønt farsbrød med flødekartofler i et og samme fad. Denne ret er altså både super let og lækker. Kæmpe hit i vores husstand.
Lørdag: rejer ala creme – serveret med nachos.
Noglegange må lørdagsmenuen altså gerne være en smule mere usund end resten af ugen. Med disse nachos har du ihvertfald sørget for at få masser af kalorier indenbors. Nå men altså, denne dip – rejer ala creme opvejer altså en del – den smager nemlig virkelig godt og er alle kalorierne værd!
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
3 stk boullion terninger (grøntsags)
Olie.
140 gram tomatpure (en dåse)
1 pose nachos chips.
4 dl hvedemel.
1 dl fuldkornsmel.
300-400 gram ris.
2 x ½ liter mornaysovs
1 lille dåse majs.
1 bøtte grøn pesto.
Krydderier:
Salt.
Peber.
Oregano.
Basilikum.
Karry.
Frugt og grøntsager:
1 stor porre.
2750 gram kartofler.
600 gram gulerødder.
4 rødløg.
1 tomat.
3/4 iceberg salat hoved.
4 forårsløg.
1/3 broccoli.
2 gode håndfulde spinat.
Agurk.
1 gul peberfrugt.
Persille.
Mejeri og kølevarer:
4 æg.
Mælk.
1 liter fløde.
250 gram cremefresie.
125 gram smøreost.
450 gram mozerellaost.
300 gram cheddarost.
1 mozerella ostekugle.
200 gram smør.
200 gram rejer.
250 gram varmtrøget eller forstegt laks.
400 gram bacon (strimler)
200 gram bacontern.
1 pakke fyldt tortellini.
250 gram frisk pasta.
Kød:
1000 gram hakket svinekød.
300 gram kylling bryst.
500 gram hakket kylling.
Frostvarer:
100 gram ærter.
1 hvidløgsbrød.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du finde en gammel madplan her. Du kan altså også altid gå over til min budget madplan hvis finanserne skal gemmes lidt.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, på min facebook eller på min instagram profiler, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg virkelig stor pris på.
Jeg er at finde på min mere private instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Jeg har desuden også en mad profil på instagram – ved navn hashtagmor_blog som du kan følge. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.