One pot pasta er virkelig nemt og lækkert, vi har netop fået en ny favorit her i husstanden, “cheesy taco”. Jeg lavede denne skønne one pot pasta onsdag aften, og endnu engang er der tale om en mega hurtig ret, uden ret meget opvask #winwin.
Jeg er endelig blevet rask, og jeg nyder virkelig at kunne lidt mere end jeg har kunnet den sidste uge. Igår sov jeg en middagslur på sofaen og da jeg vågnede kunne jeg mærke en klar forbedring!
Jeg hentede pigerne klokken 15.00 og vi byggede et par snemænd sammen med Jesper.
Opskriften fra onsdag aften, på den nyeste one pot pasta kan du læse herunder, men hvis du i stedet vil prøve nogle andre opskrifter er der her nogle foreslag:
One pot pasta – kylling.
One pot pasta ala carbonara.
One pot pasta – vegatarisk.
One pot pasta med kødboller.
Nu til opskriften på denne one pot pasta:
Mængde: 4 personer.
Forberedelsestid: 30 minutter.
Heraf arbejdstid: 15 minutter.
Ingredienser:
400 gram hakket oksekød.
250 gram pasta.
200-300 gram gulerødder.
200-300 gram broccoli.
1 rødløg.
1 porre.
1 pose taco spice.
1 glas salsa.
200 gram cheddarost.
1 liter vand.
Topping:
50 gram cheddarost.
Hakket persille.
Fremgangsmåde:
1. Brun kødet i en stor gryde.
2. Mens kødet steger vasker og skære du grøntsagerne og løget.
3. Når kødet er færdigstegt tilsættes pasta, hakket grøntsager, løg, salsa, vand, cheddarost og tacospice.
4. Lad retten simre til pastaen og grøntsagerne er færdigkogt og det meste af vandet er fordampet det tager ca 15 minutter.
Retten serveres straks med et drys cheddarost og hakket persille på toppen.
Velbekommen,
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Vil du følge med på mine sociale medier?
Engang i mellem er det rart at følge folk på de sociale medier, for vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke lige bliver påmindet og inspireret til det. Jeg er at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har dog også en instagram der kun er dedikeret til mad og opskrifter – hashtagmor_blog.
Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op og desuden også engang i mellem river ældre opskrifter frem fra gemmerne, for at dele yderligere inspiration med mine skønne følgere derinde.
Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor hvor jeg også deler masser af nye og ældre opskrifter. Kort sagt, jeg er nok at finde på de fleste platforme, og så er det jo bare at vælge din favorit.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
Det ser godt nok lækkert ud! Det må jeg prøve at lave en dag 🙂
Tusind tak! Hvor er det dejligt at høre!
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
[…] En anden favorit på one pot fronten, er denne cheesy taco pasta. Find opskriften her. […]
[…] anden af mine one pots? Så finder du her en masse inspiration til nem mad her (klik på teksterne) One pot cheesy taco pasta. One pot pasta med bearnaise. One pot pasta med kødboller. One pot fraseret porre. One pot bøf […]
Hej. Jeg skal prøve at lave denne ret i aften. Jeg vil dog høre dig. Kan den fryses?☺️
Vh Simone
Det kan den sagtens ja 🙂