Sommeren er ovre os, og endnu en uge er ved at nå sin ende. Jeg håber at i er klar på, endnu en ny madplan her fra mig og fortæl mig endelig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Min madplan er altid lavet ud fra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.
Jeg har ingen pris på min madplan – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: one pot – farseret porre med hasselback kartofler.
Denne one pot er farseret porre på den nemmest mulige måde, serveret med hasselback kartofler og masser af smørsovs er retten både let at lave og super smagfuld.
Mandag: fuldkornstærte med laks.
Fisk minimum en gang om ugen er mit forsøg herhjemme – det lykkes de fleste uger. Tærte er en sikker vinder det spiser vi jævnligt – denne version med laks smager fantastisk.
Vi servere en salat som tilbehør som beskrevet i opskriften.
Tirsdag: cremet pasta med soltørret tomat og kæmpe nuggets.
Den her pasta smager super skønt og det samme gør sig gældende for mine kæmpe store nuggets! Vi elsker denne ret herhjemme.
Onsdag: pastasalat med kylling, bacon og hvidløgsost.
Denne pastasalat er både nem og lækker, jeg er fan! Den smager super godt og er fyldt med lækre ingredienser. Bonus: Jesper fik madpakker med i 2 dage med af resterne fra denne ret.
Torsdag: hollandaisepasta og laks.
Denne skønne pastaret er fyldt med det lækreste laks og selvfølgelig hollandaisesovs. Det er et sikkert hit hvis man er til laks og hollandaise, og så er det faktisk også en af bloggens allerførste fiske opskrifter.
Fredag: chili cheddar bagelsburgers.
Super let og lækker fredagsmenu, disse skønne bagel burgers er hurtige at lave og så passer de perfekt til en fredag hvor hyggen i de fleste familier står øverst på planen.
Lørdag: tapas.
Som lørdagsmenu har jeg skrevet tapas på. Det smager skønt og det var også det vi spiste i ugen der gik, så det faldt mig ret naturligt. Jeg har tilføjet følgende i indkøbslisten: Chiabatta brød, digestive kiks, aioli, pesto, valgfri tapas pølse, serranoskinke, valgfri ost. Du kan selvfølgelig tilføje lige præcis det du har lyst til til denne menu, kun fantasien sætter grænser.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
250 gram fuldkornspasta.
500 gram pasta.
2 breve knorr hollandaisesovs.
Chiabatta brød.
Digestive kiks.
Rasp.
Olie.
2 dl hvedemel.
1 dl fuldkornsmel.
4 chili/cheddar bagels.
Salat mayonnaise.
1 boullion eller fond portion.
1/3 glas soltørret tomat.
Krydderier:
Salt.
Peber.
Hvidløgspulver.
Kød og fisk:
4 stykker laks.
500 gram svinekød.
500 gram kylling bryster.
500 gram hakket oksekød.
Frugt og grøntsager:
1/2 blomkålshoved.
1 broccolihoved.
1 porre.
500 gram små kartofler.
6 forårsløg.
2 gode håndfulde spinat.
1 iceberg salat.
1 agurk.
2 snack peberfrugt.
En god portion champignons.
2 rødløg.
Purløg som topping.
Mejeri og kølevarer:
350 gram smør.
5 dl mælk.
Aioli.
Pesto.
Valgfri tapas pølse.
Serranoskinke.
Valgfri tapas ost.
250 gram varmtrøget eller forstegt laks.
150 gram revet mozerella.
6 æg.
1 mozerella ostekugle.
1/4 liter madlavningsfløde.
150 gram bacon i tern.
200 gram forstegt kylling.
2 pakker buko hvidløgsost.
Cheddarost i skiver eller en blok.
1 pakke bacon i skiver.
Frost:
Majs.
2 dl ærter.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, eller på min facebook eller instagram, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg er at finde på min instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.