Endnu en uge er ved at være slut, og endnu en ny madplan er klar fra mig. Min madplan for denne uge indeholder følgende:
Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Min madplan er altid lavet ud fra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.
Jeg har ingen pris på min madplan – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: butterdejssnegle med kartofler og mayonnaise.
De her små venner er sprøde og lækre, jeg er fan af både look, konsistens og smag. Endnu en skøn opskrift på nem og lækker mad. Mine butterdejssnegle serveres med ovnbagte kartofler, mayonnaise og lidt gnavegrønt – Mums! (Jeg har skrevet 4 gulerødder og 1/2 agurk på indkøbslisten)
Mandag: tunbøffer, græskarfritter og krydderurtecreme.
Tunbøffer er virkelig en skøn form for fisk – de er nemme at tilberede og så er de desuden både sunde og relativt billige på frost, af fisk at være. Min favorit creme til tunbøfffer er klart min hjemmelavet krydderurtcreme, fyldt med masser af friske krydderurter.
Tirsdag: kylling i pikantsovs med ovnkartofler.
Denne ret er med pendulfart strøget ind på listen over de mest læste opskrifter her fra bloggen, derudover er der allerede flere af jer der har skrevet til mig at i har haft god succes med retten, det er virkelig skønt! Den skal selvfølgelig også på denne uges madplan, den er fantastisk.
Onsdag: mexicanske pandekager.
Når det skal være super nemt, så kan jeg i den grad anbefale at putte mexicanske pandekager på menuen. Det smager super skønt, og så er det virkelig nemt at lave.
Torsdag: ristaffel med kikærter i karry.
Denne ristaffel er super skøn. Den er vegansk men har stadig masser af smag, fylde og mæthed. Jeg har erstattet kyllingen jeg normalt bruger med kikærter og tilføjet ekstra grøntsager. Som tilbehør/topping har jeg skrevet følgende på indkøbslisten: 3 bananer, 3 kiwier, kokosmel og peanuts.
Fredag: den lækreste møre and med tilbehør.
Nu er det snart jul og højsæson for and og julemad – men man kan altså sagtens spise and hele året, hvis man spørger mig!
Jeg er helt vild med and – men noglegange kan det godt være uoverskueligt at lave en hel and, specielt på hverdage – andebryster bliver bare ikke altid lige så møre og lækre vel? Det er der råd for ved at følge min nemme opskrift her.
Lørdag: mørbradgryde med ris.
Denne mørbradgryde er super lækker og cremet. Den er spækket med kød i form af svinemørbrad, pølser og bacon – derudover er retten baseret på peberfrugtsovs hvilket giver masser af smag. Jeg servere retten med ris, derudover er der skrevet 3 gulerødder og 1/2 agurk på indkøbslisten, som gnavegrønt.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
1/2 dåse hakket tomat.
1 grøntsagsfond (knorr).
Jævning.
250-350 gram ris.
Kokosmel.
Peanuts.
1 dåse kikærter.
3 terning grøntsagsboullion.
1 dåse kokosmælk.
Bulgur (eller ris)
1 glas kartofler.
100 gram sukker.
4 spsk mel.
Evt. Kulør.
Rødkål.
Mayonnaise/miraclewip.
Ca 250 gram pasta.
Olie.
Tomatpure.
1 pose mexi krydderi (tacospice).
Majs på dåse.
8 styks tortilla pandekager.
Salsa.
Krydderier:
Oregano.
Karry.
Paprika.
Hvidløgspulver.
Salt.
Peber.
Timian.
Frugt og grønt:
400 gram peberfrugter.
3 bananer.
3 kiwier.
1000 gram kartofler.
300 gram gulerødder.
1 hokkaido græskar.
2 fed hvidløg
2 gode håndfuld persille.
1 god håndfuld dild.
1 god håndfuld purløg.
9 Gulerødder.
Tomater.
Ærteskud til 2 dage.
2 Agurker.
750 gram kartofler.
3 rødløg.
Kød:
1 svinemørbrad.
2 kyllingbryster.
2 store andebryst. (600 gram i alt)
4 tunbøffer.
500 gram hakket svinekød.
500 gram oksekød.
Mejeri og kølevarer:
4-6 pølser.
1 pakke bacon.
En pakke buko pikantost.
1l mælk.
20 gram smør.
1 stor bøtte cremefraiche.
1 rulle butterdej.
Chedderost (gerne en blok).
Frostvarer:
300 gram broccoli/blomkål/gulerødder.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, eller på min facebook eller instagram, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg er at finde på min instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
[…] du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare […]