Endnu en uge er ved at være slut. Jeg håber at i alle er klar på en masse lækre opskrifter herfra. Jeg håber i er klar på, endnu en ny madplan her fra mig, fortæl mig endelig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Min madplan er altid lavet ud fra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.
Jeg har ingen pris på min madplan – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: pastasalat med kylling, bacon og hvidløgsost.
Denne pastasalat er både nem og lækker, jeg er fan! Den smager super godt og er fyldt med lækre ingredienser. Bonus: Jesper fik madpakker med i 2 dage med af resterne fra denne ret.
Mandag: skønne sprøde tun hapsere.
Disse nemme hapsere med en lækker tunblanding smager fantastisk! Jeg har skrevet lidt grøntsager på madplanen til grøntsagsstænger – 1/2 agurk, 1 peberfrugt og 3 gulerødder.
Tirsdag: wok med kylling og nudler.
Skøn skøn wokret med kylling, karry, kokos, grøntsager og fuldkorns nudler, super let at lave og vildt lækkert.
Onsdag: frisk pasta med rejer i karrysovs.
Super lækker opskrift på en virkelig nem og hurtig ret, et kæmpe hit i vores familie, og så tager det kun 10 minutter at tilberede.
Torsdag: ristaffel med kikærter i karry.
Denne ristaffel er super skøn. Den er vegansk men har stadig masser af smag, fylde og mæthed. Jeg har erstattet kyllingen jeg normalt bruger med kikærter og tilføjet ekstra grøntsager. Som tilbehør/topping har jeg skrevet følgende på indkøbslisten: 3 bananer, 3 kiwier, kokosmel og peanuts.
Når ja, og så beklager jeg selvfølgelig de 3 dage i streg, sådan kan det gå når man sidder i 30 graders varme på Mallorca en onsdag aften og laver madplanen klar til deling lørdag, ved at putte de to sidst nye opskrifter ind i planen som var klar hjemmefra. Min computer er i Danmark og fra en mobiltelefon er det ikke vildt nemt at rette for meget. Dog lover jeg at der er tale om 3 velsmagende og meget forskellige retter – så jeg håber på tilgivelse fra jer.
Fredag: kylling i pikantsovs med ovnkartofler.
Denne ret er med pendulfart strøget ind på listen over de mest læste opskrifter her fra bloggen, derudover er der allerede flere af jer der har skrevet til mig at i har haft god succes med retten, det er virkelig skønt! Den skal selvfølgelig også på denne uges madplan, den er fantastisk.
Lørdag: chili cheddar bagelsburgers.
Super let og lækker lørdagsmenu, disse skønne bagel burgers er hurtige at lave og så passer de perfekt til en lørdag hvor hyggen i de fleste familier står øverst på planen.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonial:
Kokosmel.
Peanuts.
Salat mayonnaise.
Jævning.
1 terning grøntsagsboullion.
Bulgur. (eller ris)
500 gram pasta.
250 gram fuldkorns nudler.
1 chiabattabrød.
2 dåser tun.
1 dåse kokosmælk.
1 dåse kikærter.
2 små dåser majs.
1 dåse kokosmælk.
Krydderier:
Salt.
Peber.
Karry.
Paprika.
Hvidløgspulver.
Timian.
Frugt og grøntsager:
2 agurker.
2 røde peberfrugter.
1 snackpeber.
3 bananer.
3 kiwier.
Salat.
Lime.
1 god håndfuld sukkerærter.
500 gram kartofler.
600 gram gulerødder.
1 løg.
3 fed hvidløg.
2 rødløg.
2 forårsløg.
1-2 tomater.
Krydderurter:
Persille.
Purløg.
Mejeri og kølevarer:
Cheddarost i skiver eller en blok.
Revet mozerellaost efter smag.
En pakke buko pikantost.
To pakker buko hvidløgsost.
1 pakke bacon i skiver.
150 gram bacon i tern.
500 ml madlavningsfløde.
400 gram frisk pasta.
200 gram forstegt kylling.
Kød:
500 gram hakket oksekød.
250 gram kylling.
300 gram rejer.
2 kyllingbryster.
Frostvarer:
4 chili/cheddar bagels.
150 gram edamamebønner.
300 gram broccoli/blomkål/gulerødder.
2 dl ærter.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, eller på min facebook eller instagram, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg er at finde på min instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.