Jeg har set flere lave lækre sukkerbrunede kartofler i ovnen, så det var jeg også nødt til at forsøge mig med i denne periode hvor vi ikke har et optimalt køkken. Disse nemme brunede kartofler i ovn er en skøn sammenblanding som hygger sig i ovnen mens man passer alle de andre ting til julemenuen. Opskriften på virkelig lækre sukkerbrunede kartofler har jeg testet af flere omgange og nu er den klar til at dele med jer.
Nemme brunede kartofler i ovn
Det er altid at foretrække at lave sine sukkerbrunede kartofler på panden. Det smager bare lige det bedre. Men hvis pladsen på komfuret er trang eller hvis tiden til at stå og røre i sukker og kartofler er mangelfuld så kan du uden problemer lave disse nemme brunede kartofler i ovn i stedet for. Til mine sukkerbrunede kartofler i ovnen bruger jeg farin i stedet for almindelig sukker som jeg normalt ville bruge. Det giver den flotte farve som vi er van til fra brunede kartofler men smagen er selvfølgelig lidt anerledes.
Når du nu er igang med de nemme opskrifter – så kan du også med fordel lave risengrøden i ovnen.
Opskriften på virkelig lækre sukkerbrunede kartofler
Når du laver sukkerbrunede kartofler kan du vælge den nemme variant med kartofler fra glas. Du kan også vælge at koge små kartofler selv og pille dem. Uanset hvilken måde du gør det på så skal de bare i ovnen i et ovnfast fad lag på lag med brun farin og smør. Jeg lavede min portion af 2 glas glaskartofler, 200 gram brun farin og 40 gram smør. Du kan putte mere eller mindre af både brun farin og smør i, alt efter dine præferencer.
Det er vigtigt at du får drænet dine kartofler rigtig godt for væske. Som man måske kan fornemme på mine billeder er der væske i bunden af mit fad. Det er en blanding af smeltet smør og vand. Det betyder ikke noget for smagen men det er klart anbefalelsesværdigt at få det minimeret for det sviner nemmere når der skal tages brunede kartofler op fra fadet og ligges på din tallerken.
Server dine sukkerbrunede kartofler til juleanden, til flæskestegen eller til din skinke med grønlangkål – det passer perfekt til masser af lækre retter. Husk at servere masser af brun sovs hertil – det er et must. Jeg vil den næste tid skrive mine opskrifter på and, en af mine favoritter til julen. Jeg planlægger at lave forskellige udskæringer, men jeg kan desværre ikke love at få dem alle delt inden jul.
Foretrækker du den klassiske variant på panden? Så har jeg også delt en opskrift på det.
Nemme brunede kartofler i ovn - opskriften på virkelig lækre sukkerbrunede kartofler
Ingredienser
- 2 glas små kartofler
- 200 gram brun farin
- 40 gram smør
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Hvis du bruger glas kartofler er det første du skal at skylle dem. Jeg skyller mine og putter dem retur i glasset fordi jeg pt. forsøger at minimere opvask men det bedste er klart at smide dem i et dørslag så de også kan dryppe bedre af.
- Fordel halvdelen af kartoflerne i bunden af et fad.
- Smid halvdelen af din farin ovenpå og omkring halvdelen af smørret (jeg havde nogle små pakker smør der var ved at udløbe, så dem brugte jeg).
- Læg endnu et lag kartofler ovenpå og fordel resten af din farin + smør oven på.
- Sæt dit fad i ovnen. Jeg lader mit stå i ovnen omkring 40 minutter men du skal selvfølgelig tjekke det undervejs og røre i det cirka hvert 10 minut.
- Når dine sukkerbrunede kartofler er gennemvarme og karamellen har sat sig på kartoflerne er de klar til servering.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Vil du have nemme brunede kartofler hertil? Prøv min variant af brunede kartofler lavet i ovnen. […]
[…] Vil du have nemme brunede kartofler hertil? Prøv min variant af brunede kartofler lavet i ovnen. […]
Rigtig god opskrift. SÅ meget nemmere. Smager ikke 100% som på panden, men det er meget nemmere at styre i ovnen og de bliver fint ensartede i farven
Tusind tak for din kommentar! Jeg er virkelig glad for din tilbagemelding. 🙂
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen
Virkelig nemme brunede kartofler det smager som dem man laver på en pande.
Jeg har lavet disse brunede kartofler mange gange med stor succes. Tak for opskriften!
[…] Når jeg laver andebryst uanset om det er sous vide eller ej så skal der være kogte kartofler, brune kartofler (Denne opskrift er lavet i ovnen og den er super nem), brun sovs (brug det væske der er tilbage i posen som fond i sovsen) og rødkål. Du kan også […]
[…] kun lave sovsen fra denne opskrift – brug væsken fra dine andebryster som fond.) Brune kartofler i ovnen. Derudover: 500 gram almindelige kartofler. Chips. […]
[…] andebryster, langtidstegt andelår eller sous vide tilberedte andebryster. Tilbehør: mine brune kartofler lavet i ovnen smager skønt hertil! Du kan finde min opskrift på brun sovs her. Risalamande: lav nemt og […]
[…] Vil du gerne lave de brune kartofler i ovnen? Så find min opskrift på brune kartofler i ovnen lige… […]
[…] tilberedte andebryster. Tilbehør: almindelige klassiske brune kartofler på en pande eller mine brune kartofler lavet i ovnen smager skønt hertil! Du kan finde min opskrift på brun sovs her. Risalamande: lav nemt og hurtigt […]
[…] Brunede kartofler i ovnen. […]