Hvis du bruger glas kartofler er det første du skal at skylle dem. Jeg skyller mine og putter dem retur i glasset fordi jeg pt. forsøger at minimere opvask men det bedste er klart at smide dem i et dørslag så de også kan dryppe bedre af.
Fordel halvdelen af kartoflerne i bunden af et fad.
Smid halvdelen af din farin ovenpå og omkring halvdelen af smørret (jeg havde nogle små pakker smør der var ved at udløbe, så dem brugte jeg).
Læg endnu et lag kartofler ovenpå og fordel resten af din farin + smør oven på.
Sæt dit fad i ovnen. Jeg lader mit stå i ovnen omkring 40 minutter men du skal selvfølgelig tjekke det undervejs og røre i det cirka hvert 10 minut.
Når dine sukkerbrunede kartofler er gennemvarme og karamellen har sat sig på kartoflerne er de klar til servering.