En skøn omgang kold kartoffelsalat kan man altid klemme ned. Min kartoffelsalat er baseret på små ovnbagte kartofler – det er nemlig den måde jeg bedst kan lide kartoffelsalat på, men også kogte kartofler kan bruges hvis man hellere vil have den variant. Denne opskrift er på pikant fyldt kylling med bacon og en fantastisk kold kartoffelsalat med pesto – super let og lækkert.
Jeg har tidligere lagt en opskrift ud på pikant kartoffelsalat, den lækre opskrift kan i finde her.
Fantastisk kold kartoffelsalat med pesto
Jeg timer som regel min kartoffelsalat dagen efter en anden ret med ovnbagte kartofler – på den måde spare man en masse tid i køkkenet og man får udnyttet ovnens energi optimalt ved at lade flere kartofler stege deri på en gang, det tager trodsalt lidt mere end 5 minutter at ovnbage sådan en omgang kartofler.
Min kold kartoffelsalat med pesto tager udgangspunkt i pasta/pesto som efterhånden er en ret kendt ret. Derudover serveres den med rigelige mængder af verdens bedste krydderi – bacon, i form af pikant fyldt kylling omviklet af bacon. Mums!
Vil du hellere have en pastasalat? Så prøv min pastasalat ala club sandwich.
Kartoffelsalaten tager ingen tid at bikse sammen, hvis blot man i forvejen har lavet kartoflerne – hvis ikke tager det selvfølgelig lidt længere tid, men det er ikke aktiv tid, så du kan med god samvittighed sætte dig på gulvet og lave perleplader med børnene eller hvis du ikke er velsignet med sådanne krapyler, så kan du i ro og mag se det nye afsnit af ldit favorit program mens du venter.
Pikant fyldt kylling med bacon
Noget af det obligatorisk tilbehør til en omgang grill i haven er hjemmelavet kold kartoffelsalat hvis man spørger mig. Men man kan også sagtens spise den som nem aftensmad eller hvis der kommer gæster til aftensmad. Hvis du vælger retten som grillmenu kan din pikant fyldt kylling med bacon sagtens steges på en grill også. Jeg tør dog ikke komme med en præcist tidsangivelse på grillstegning. Det afhænger blandt andet af grilltypen, hvor ofte man ser til maden og temperaturen. Så i stedet kan jeg henstille til at holde godt øje med din pikant fyldt kylling med bacon og eventuelt smide et stegetermometer i dem. Mine fik ca. 15 minutter for fuld smadder på vores gasgrill sidst jeg lavede dem på grillen.
Mangler du inspiration til din grillaften? Så har jeg her skrevet om tilbehøret til en grill aften.
Tilbehør til retten
Jeg servere min kartoffelsalat og pikante kylling med en omgang gnavegrønt – men det er ligeså fint blot at lave en omgang salat on the side, alt efter humør og lyst.
Men nu til opskriften, jeg har herunder skrevet hvad der skal bruges og en fremgangsmåde der beskriver tilberedningen.
Pikant fyldt kylling med bacon og en fantastisk kold kartoffelsalat med pesto.
Ingredienser
Kold kartoffelsalat med pesto
- 800 gram kartofler
- olie
- salt
- peber
- 100 gram pesto (jeg brugte grøn)
- 2 dl edamamebønner
Pikant fyldt kylling med bacon
- 4 stykker kylling bryst
- 100 gram pikantost (jeg bruger buko pikantost)
- 8 skiver bacon
- salt
- peber
Tilbehør
- Grøntsager til gnavegrønt (vi brugte agurk, peberfrugt og gulerødder)
Sådan gør du
- Rens kartoflerne, skær dem over ved behov - læg dem i et ildfast fad og drys med salt, peber og olie. Hvis du har kartofler fra dagen før kan disse også med fordel bruges - og så springer du blot ned til punkt 3.
- Sæt kartoflerne i ovnen til de er godt møre og let lysebrune - det tager ca. 35-45 minutter på 180 grader. Lad dem køle af.
- Skær en lang rille i kyllingen og put pikantost ned i rillerne. Vikle bacon omkring og sæt dem i ovnen ved 180 grader i cirka 20-25 minutter så de er gennemstegte.
- Bland pesto og edamamebønner - vend de afkølet kartofler i pestoen.
- Skær grøntsagsstænger ud og server din kolde kartoffelsalat med pesto sammen med din varme pikante fyldt kylling med bacon
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Pikant kylling med pesto kartoffelsalat. Denne måde at servere sin kylling på er vitterligt en klassisker, kylling, pikantost og bacon, jeg elsker det! Min kartoffelsalat er fyldt med grøntsager og pesto, super skøn kartoffelsalat. […]
[…] Pikant kylling og kartoffelsalat med pesto. denne kartoffelsalat er super lækker med masser af pesto og bønner i, kyllingen er saftig og […]
[…] Lørdag: Pikant kylling og kartoffelsalat med pesto. denne kartoffelsalat er super lækker med masser af pesto og bønner i, kyllingen er saftig og lækker og derudover serveres retten med gnavegrønt, i love it! […]
[…] Jeg har tidligere lavet dette kød med en lækker pesto kartoffelsalat til. Prøv den her. […]
[…] Vil du hellere have kartofler end pasta? Prøv min pesto kartoffelsalat, den opskrift finder du her. […]
[…] Tirsdag: kartoffelsalat med pesto og pikant kylling. […]
[…] Kartoffelsalat med pesto. […]