Den nemmeste frøsnapper med remonce opskrift. En af mine skønne brunch opskrifter til buffet bordet, hvor du med fordel kan lave dem ekstra små. Jeg har brugt købt butterdej, for at gøre det ekstra nemt og det er altså et kæmpe hit!
Opskrift på frøsnapper med remonce
Jeg er vil med frøsnapper med remonce og husker tydeligt når min farfar kom hjem med dem fra bageren i min barndom. Dengang smurte vi smør på – og det kan jeg stadig godt finde på. De smager dog også lækkert uden! Jeg ville gerne lave min egen opskrift på frøsnapper med remonce og som temaet på bloggen, så skulle det være let at lave. Mine opskrifter har sjældent ret meget arbejdstid og det er med vilje – jeg ved godt at de færreste har overskud af tid i hverdagen og derfor forsøger jeg selvfølgelig at få så mange nemme opskrifter som muligt ind i hverdagsmadlavningen.
Brunch opskrifter til buffet bordet
Hvis du har et buffet bord til en brunch er det lækkert med forskellige brunch opskrifter. Denne opskrift på frøsnapper med remonce egner sig glimrende til det formål. Du kan i det tilfælde sagtens lave dem ekstra små. Det gør du ved at skærer dit butterdej over på midten først (på den lange side). Derefter har du 2 stykker næsten kvardratiske butterdej. Nedenstående process kan nu foretages blot med to stykker i stedet. Det giver dobbelt så mange frøsnapper med remonce.
Har du en brunch der skal laves? Så kan jeg anbefale dig følgende opskrifter også:
- Hønsesalat med bacon.
- Skinkesalat.
- To slags æggesalat.
- Durum boller.
- Cookies ala snickers med karamel, chokolade og peanuts.
- Æggeletter.
- Mini tærter i tarteletskaller.
Alle disse opskrifter egner sig glimrende til en brunch buffet.
Frøsnapper med remonce opskrift
Ingredienser
- 50 gram smør.
- 50 gram sukker.
- 1 tsk vaniljesukker.
- 1 rulle butterdej.
- Sesamfrø.
- Birkes.
- Smør eller æg til pensling.
Sådan gør du
- Start med din remonce. Rør sukker og smør sammen med vanilje til en ensartet masse.
- Tænd nu ovnen på 180 grader varmluft.
- Rul din butterdej ud, smør remonce på ⅔ af butterdejen (på den lange side).
- Fold den del uden remonce henover halvdelen af den del med remonce. Fold derefter remoncedelen indover så du nu har tre lag butterdej med remonce imellem hvert lag. Pensel den øverste side først - fordel birkes udover siden og tryk det lidt ned i dejen. Vend din butterdej om og pensel derefter den nederste side. Fordel sesam udover denne side og tryk igen godt ned så de ikke falder af.
- Find en bageplade og læg bagepapir herpå.
- Skær dit butterdej ud i 8 stykker på den korte led.
- Twist dine frøsnappere to gange og læg dem på bagepladen. Husk at have god afstand mellem dine frøsnappere.
- Bag dem i ovnen i cirka 12-15 minutter til de er gennembagte og lysebrune.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!