Juni, kære juni – der er sommer på menuen! Endnu en uge er ved at nå sin ende, og som altid betyder det jo ny madplan fra mig. Jeg håber at i er klar på en ny madplan. Husk at fortælle mig hvis der er noget i ønsker anerledes. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Ugens madplan, er her hvor jeg samler alle uges opskrifter, afrunder med en indkøbsliste og undervejs selvfølgelig præsentere med billeder af maden. Madplanen er som altid baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som grundet deres alder, ikke spiser lige så meget som større børn, vi har dog stort set altid rester tilbage, som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8-10 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Hvordan planlægger jeg min madplan?
Min madplan er altid lavet ud fra de retter der er udgivet på bloggen i ugens løb, men derudover smider jeg andre retter ind, de andre dage. Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har selvfølgelig også fokus på variation, blandt andet mellem forskellige typer kød, fisk og tilbehør der varierer mellem ris, pasta, kartofler og salater. Jeg håber derfor at min madplan falder i alles smag, og at de fleste familier både kan spare penge og tid ved at følge min madplan.
Hvad koster det at følge min madplan?
Jeg har ingen pris på min madplan – dette skyldes at jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid et lager af forskellige fødevarer: hakket tomat, pastatyper, frost grøntsager og krydderier på lager – men jeg skriver selvfølgelig alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Af den årsag kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr. uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: små græske farsbrød med ovnkartofler.
Nem og lækker opskrift på græsk farsbrød i miniture størrelse, serveret med ovnbagte kartofler og en skøn tzatziki. Her kan du med fordel lave ekstra, så der er rigeligt til dine pitabrød i morgen.
Mandag: pitabrød med græsk bøf og tzatziki.
Det her er en helt fantastisk og nem opskrift, på smagfulde pitabrød med bøf ala Grækenland. Brug resterne af tzatzikien fra igår her.
Tirsdag: pikant pastasalat
En sommerklassisker med skønne farver og fantastisk smag!
Onsdag: hawaii rulle med ovnkartofler og bearnaise.
Nem og lækker variant af min kylling rulle, med ananas og serranoskinke.
Torsdag: stegt fiskefilet med persillesovs og kartofler.
En skøn opskrift med fisk på menuen. Jeg har i indkøbslisten tilføjet fiskefiletter fra frost, men du kan selvfølgelig også lave dine egne hvis du hellere vil det. Der er vejledning til det i opskriften. Server resten af grøntsagerne fra posen vi brugte halvdelen af igår.
Fredag: butterdejssnegle og ovnkartofler.
De skønneste butterdejssnegle er en hverdagsfavorit herhjemme. Serveret med masser af miraclewip og en god håndfuld grøntsager, kan menuen altså ikke gå galt. Du kan med fordel smide nogle ekstra kartofler i ovnen her, for at udnytte varmen, og nå at køle dem ned – til lørdagens menu. Bare helt almindelige små ovnkartofler (det kan du læse mere om i lørdagens opskrift).
Lørdag: Pikant kartoffelsalat med frikadeller.
Jeg er mega fan af denne kartoffelsalat med en cremet pikantdressing. Nemt og lækkert! For at spare køkkentid kan du med fordel lave kartoflerne fredag, så de når at køle ned til i dag.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
Olie.
4 pita brød.
250 gram pasta.
4 spsk mayonnaise.
Salatmayonaise til dip.
1 lillle dåse ananas i skiver.
1 dl havregryn.
Sukker.
4 spsk mel.
Boullion (grøntsagsboullion)
Krydderier:
Salt.
Peber.
Timian.
Oregano.
Karry.
Paprika.
Hvidløgspulver.
Kød:
900 gram hakket oksekød.
500 gram hakket kylling.
1000 gram hakket svinekød.
Mejeri og kølevarer:
250 gram buko pikantost.
200 gram fetaost.
1.5 mozzerella ostekugle.
500 gram græsk yougurt.
150 gram bacon i tern.
1 pakke serranoskinke (4 skiver)
Bearnaisesovs.
2 spsk smør.
1,5 liter mælk.
1 rulle butterdej.
1 æg.
Frugt og grøntsager:
4 rødløg.
1 almindeligt løg.
11 fed hvidløg.
2 snackpeber.
1 rød peberfrugt.
1250 gram kartofler.
2,6 kilo små kartofler.
2 agurk.
1 hjertesalat.
500 gram gulerødder.
2 potter persille.
Frostvarer:
2 dl ærter.
1 pose frysegrønt.
2 dl edamamebønner.
4-8 stk paneret fiskefilet.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du prøve en gammel madplan her. Du kan altså også altid gå over til min budget madplan hvis finanserne skal gemmes lidt.
Du er velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, på min facebook eller på min instagram profiler, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg virkelig stor pris på.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Engang i mellem er det rart at følge folk på de sociale medier, for vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke lige bliver påmindet og inspireret til det. Jeg er at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har dog også en instagram der kun er dedikeret til mad og opskrifter – hashtagmor_blog.
Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op og desuden også engang i mellem river ældre opskrifter frem fra gemmerne, for at dele yderligere inspiration med mine skønne følgere derinde.
Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor hvor jeg også deler masser af nye og ældre opskrifter. Kort sagt, jeg er nok at finde på de fleste platforme, og så er det jo bare at vælge din favorit.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] du har lyst til noget andet kan du i stedet finde en anden madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare […]
[…] du har lyst til noget andet kan du i stedet finde en anden madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare […]