April er ved at løbe fra os – en måned fyldt med dejlig mad og gode minder, omend også en måned fyldt med mærkelige tanker og corona-kaos! Endnu en uge er ved at nå sin ende, og som altid betyder det jo ny madplan fra mig. Jeg håber at i er klar på en ny madplan. Husk at fortælle mig hvis der er noget i ønsker anerledes, så jeg kan gøre det bedst muligt fremadrettet. Min madplan for denne uge indeholder følgende retter:
Ugens madplan, er her hvor jeg samler alle uges opskrifter, afrunder med en indkøbsliste og undervejs selvfølgelig præsentere med billeder af maden. Madplanen er som altid baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som grundet deres alder, ikke spiser lige så meget som større børn, vi har dog stort set altid rester tilbage, som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8-10 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Hvordan planlægger jeg min madplan?
Min madplan er altid lavet ud fra de retter der er udgivet på bloggen i ugens løb, men derudover smider jeg andre retter ind, de andre dage. Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover. Jeg har selvfølgelig også fokus på variation, blandt andet mellem forskellige typer kød, fisk og tilbehør der varierer mellem ris, pasta, kartofler og salater. Jeg håber derfor at min madplan falder i alles smag, og at de fleste familier både kan spare penge og tid ved at følge min madplan.
Hvad koster det at følge min madplan?
Jeg har ingen pris på min madplan – dette skyldes at jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid et lager af forskellige fødevarer: hakket tomat, pastatyper, frost grøntsager og krydderier på lager – men jeg skriver selvfølgelig alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvarer. Af den årsag kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca. pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr. pr. uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Søndag: one pot farsbrød og flødeagtige kartofler.
Jeg er ret stor fan af de her lette og lækre one pot retter, som bare kan smides i ovnen, mens man får styr på andre opgaver. Let og lækkert!
Mandag: pastasalat med tunsalat.
Denne pastasalat med tun smager skønt! Du kan med fordel lave ekstra og bruge som madpakke i ugens løb.
Tirsdag: madroulade med laks og spinat.
Skøn madroulade med laks og cremet spinat. En hurtig opskrift til den travle hverdag. (300 gram gulerødder, ½ agurk og 1 snackpeber)
Onsdag: risret med kylling, bacon og grøntsager.
Virkelig lækker risret som er perfekt på de travle dage. Fyldt med grøntsager og dermed også på den sunde side af skalaen. (300 gram gulerødder, ½ agurk og 1 snackpeber)
Torsdag: crispy kartofler og mini frikadeller.
Skøn menu som børnene elsker! Server en masse remolade, ketchup eller aioli som tilbehør til retten, perfekt som en form for mini tapas på en torsdag. (300 gram gulerødder, ½ agurk og 1 snackpeber)
Fredag: tunfrikadeller med pasta og tomatsovs.
En nem og desuden billig måde at få mere fisk ind i hverdagen er ved at lave lækre tunfrikadeller af dåsetun. Her serveret med pasta og tomatsovs er det både en let og lækker hverdagsret.
Lørdag: ristaffel med kylling i karry.
En klassisk ristaffel, dog med kylling i karry i stedet for den traditionelle millionbøf. Jeg serverer banan, kiwi, kokosmel og peanuts til retten denne gang.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
Olie.
1/2 liter mornaysovs.
300 gram pasta.
1 lille dåse majs.
6 dåser tun.
1 dåse hakket tomat.
1 dåse kokosmælk.
250 gram hvedemel.
700 gram ris.
1 terning hønsebullion.
Peanuts.
Kokosmel.
Krydderier:
Salt.
Peber.
Oregano.
Pomfritkrydderier.
Karry.
Kød:
1000 gram hakket svinekød.
700 gram kylling bryst.
Frugt og grøntsager:
1/2 rød peberfrugt.
1/2 gul peberfrugt.
3 snack peber.
1200 gram gulerødder.
1300 gram kartofler.
3 håndfulde spinat (store håndfulde)
½ spidskålshovede
1 agurk.
3 rødløg.
3 løg.
1 fed hvidløg.
1/3 broccoli.
3 Bananer.
4 Kiwier.
Krydderurter:
Purløg.
Persille.
Mejeri og kølevarer:
1/2 liter fløde.
100 gram revet mozerellaost.
2 dl cremefresie 18 %.
4 dl mælk.
7 æg.
200 gram neutral smøreost.
300 gram varmtrøget laks.
100 gram bacon i tern.
1 pakke bacon i skiver.
Bearnaisesovs.
250 gram frisk pasta eller andet pasta.
Parmasanost.
En klat smør.
Frostvarer:
150 gram ærter.
brød (som tilbehør)
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du prøve en gammel madplan her. Du kan altså også altid gå over til min budget madplan hvis finanserne skal gemmes lidt.
Du er velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, på min facebook eller på min instagram profiler, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg virkelig stor pris på.
Jeg er at finde på min mere private instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Jeg har desuden også en mad profil på instagram – ved navn hashtagmor_blog som du kan følge. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.