Fisk er sundt, fisk er godt, men fisk er desværre også dyrt. Af den årsag er der mange der vælger fisken fra, hvilket er ærgerligt! Jeg har mange gange forsøgt at finde billigere fiskealternativer, men det er ikke helt så nemt som det kunne lyde, desværre. Jeg køber dog ofte frisk fiskbpå tilbud og fryser ned, ligesom med de fleste andre kødvarianter.
Der kommer en ny madplan på bloggen senere i dag, men du kan tjekke den seneste ud lige her.
Når menuen herhjemme står på fisk er det oftest laks der kommer på bordet. Det er den fisketype vi bedst kan lide, af de varianter man kan købe i supermarked. Laks er både nemt at tilberede og så smager det jo super skønt med det rigtige tilbehør.
Da denne menu kom på bordet var Jesper først meget glad, og derefter liiidt ked af det….. Jeg serverede nemlig ikke kartofler til denne gang. Man kan selvfølgelig sagtens koge lidt kartofler som tilbehør til retten, men det behøver man bestemt ikke. Nogle lækre broccoli og blomkåls stykker er rigeligt sammen med hollandaise.
Jesper ELSKER kartofler, jeg er ikke ubetinget glad for dem. Hvis jeg skal have kartofler skal det være med den rette sovs, og jeg spiser dem helst godt krydderet og ovnbagte. På den måde er de tilgengæld også mega lækre!
Jeg har tidligere lavet en ret med pasta og laks i fad med hollandaise, den opskrift finder du her.
Jeg har rullet bacon om mine laksebøffer, for at holde dem i den runde form og selvfølgelig også for smagens skyld. Den salte baconsmag giver en god smag til laksen.
Vil du have let aftensmad med laks? Prøv min one pot pasta, opskriften findes her.
Opskriften er til 2 vokne og 2 børn.
Forberedelsestid: 30 minutter.
Heraf arbejdstid: 20 minutter.
Ingredienser:
Laks til 4 personer (jeg skar 600 gram over i 4 bøffer)
1 pakke bacon.
Salt & Peber.
Smør.
1 broccoli hoved.
1 blomkål hoved.
2 løg.
Lidt smør.
2 breve knorrs hollandaisesauce.
4-5 dl mælk.
Citron.
Fremgangsmåde:
1. Skær broccoli og blomkål i buketter. Kog dem let i en gryde med vand og salt.
2. Fjern skindet fra laksen og skær den i 4 bøffer.
3. Rul laksen og læg 2 stykker bacon rundt om hver bøf. Drys med salt og peber.
4. Steg dine laksebøffer lidt på hver side i smør på en varm pande.
5. Put laksene i et ovnfast fad og sæt den i ovnen. De skal bages ca 15 minutter ved 180 grader varmtluft.
6. Skær løgene i både og put alle grøntsagerne på panden og steg dem til de har fået lidt farve.
7. Når der er 5 minutter til maden er klar, laves sovsen: Smelt smør i en gryde, tilsæt knorrs hollandaisesauce pulver, rør rundt, tilsæt mælk lidt af gangen til du synes sovsen har den rette konsistens.
Server dine laksebøffer med garniture og sovs.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
[…] bacon omviklet laksebøffer med hollandaise og garniture. Jeg har rullet bacon om mine laksebøffer, for at holde dem i den runde form og selvfølgelig […]
[…] bacon omviklet laksebøffer med hollandaise og garniture. Jeg har rullet bacon om mine laksebøffer, for at holde dem i den runde form og selvfølgelig […]
[…] bacon omviklet laksebøffer med hollandaise og garniture. Jeg har rullet bacon om mine laksebøffer, for at holde dem i den runde form og selvfølgelig […]
[…] Mandag: bacon omviklet laksebøffer med tilbehør. […]
[…] Mandag: bacon omviklet laksebøffer med garniture og hollandaise. […]
[…] Søndag: laksebøffer og garniture. […]
[…] Du kan også vikle bacon omkring og spise laksen som bøffer. […]
[…] Søndag: laks og garniture […]
[…] Søndag: laksebøffer med garniture […]
[…] Søndag: laksebøffer og garniture […]