De mest simple retter kan virkelig være super lækre – det glæder også for disse super skønne bruschetta med tomat, hvidløg, rødløg, oregano og mozzarella ost. Det er virkelig let at lave bruschetta med tomat og rødløg, hvidløg og mozzarella ost og så smager det jo bare skønt ikke.
Jeg bruger altid en lækker kvalitets olie på mine chiabattabrød, det er så skønt med en sprød og lækker bund til de varme tomater og flydende mozzarella ost. Når den står på bruschetta med tomat og rødløg så er det bare om at lave rigeligt, for de forsvinder altså overraskende hurtigt.
Du kan også lave nogle lækre tun hapsere – find opskriften her.
Bruschetta med tomat og rødløg
Sørg for at bruge nogle gode smagfulde tomater, og pep dem op med både rødløg og hvidløg + en masse oregano. Det giver super meget god smag til retten.
Jeg kan også anbefale at toppe din varme bruschetta med frisk basilikum. Det giver en virkelig skøn smag.
Tilbehør til dine bruschetta med tomat og ost
Som tilbehør røg der nogle grøntsagsstænger på bordet. Gulerødder, peberfrugt og agurk er super fint tilbehør, det smager skønt og så er det jo også virkelig hurtigt at bikse sammen. Du kan også sagtens lave en let salat som tilbehør. Den kan eksempelvis bestå at iceberg, agurk, tomat, majs og peberfrugt eller hvad end hjertet begærer. Server salaten med lidt fetaost, nødder og dressing.
Når der er bruschetta med tomat og ost på bordet, så kan de sagtens være tilbehøret til en god bøf eller stegt kylling. Du kan også bruge dine bruschetta med tomat og ost som tilbehør til en suppe eller på dit tapas bord.
Du kan med fordel lave ekstra meget af toppingen. Den kan nemlig sagtens nydes som “salat” ved siden at dine bruschetta med tomat og ost.
Hvis du ikke er til mozzerellaost så kan det sagtens droppes. Men du kan også erstatte det med fetaost i tern der bare blandes sammen med toppingen så det smelter i ovnen. Jeg er vild med fetaost der er bagt i ovnen. Det smelter uden at smelte helt. Virkelig lækkert! Jeg bruger også ofte fetaost i farsbrød og i forskellige pastaretter der bages i ovnen.
Bruschetta med tomat og rødløg, hvidløg og mozzarella ost
Ingredienser
- 1 helt Chiabatta brød
- Olie (jeg bruger jomfrue oliven olie)
- 1 bakke Tomat
- 3 fed hvidløg
- ½ rødløg
- oregano
- Mozzarella ost (jeg brugte to mozzarella kugler)
Eventuelt
- en let salat eller grøntsagsstænger
Sådan gør du
- Skær dine løg, hvidløg og tomater i små stykker. Bland det godt med oregano.
- Skær dit chiabattabrød i små skiver, ca. 1 cm i tykkelse. Læg dem på en bageplade med bagepapir og put lidt olie på hvert stykke. Put tomatblandingen ovenpå og afslut med ost efter smag.
- Sæt pladen i ovnen på 180 grader varmluft i 10-15 minutter til dine brød er sprøde, lækre og osten har fået farve.
- Server eventuelt dine bruschetta med en god salat eller grøntsagsstænger.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!