#Hashtagmor

Opskrifter, mad og kærlighed

  • Forside
  • Opskrifter
    • Morgenmad ideer
    • Frokost ideer
    • Opskrifter aftensmad
    • Bagning
    • Gryderetter
    • Suppe opskrift
    • Tærte opskrift
    • Vegatar opskrifter
    • Tapas opskrifter
    • Opskrifter sous vide
  • Madplan
    • Madplan
    • Billig madplan – budget madplan
  • Opskrifter til forskellige anledninger
    • Opskrifter til påske
    • Opskrifter til halloween
    • Opskrifter til jul
august 13, 2024

One pot lasagne med grøntsager

Drømmer du om den lækre smag af lasagne, men vil gerne have en hurtigere og nemmere tilberedningsmetode og mindre rengøring? Denne one pot lasagne med grøntsager er svaret på dine ønsker! Denne nemme lasagne tilberedes i en enkelt gryde eller pande, hvilket sparer dig for tid og besvær, samtidig med at du bevarer den autentiske smag og saftighed.

Gå til opskrift Udskriv

One pot lasagne med grøntsagerOne pot lasagne med grøntsager

Nem lasagne tilberedt i gryde eller pande

Opskriften indeholder følgende råvarer:

Hakket oksekød: Det møre og saftige hakket oksekød danner basis for denne lækre lasagne. Det tilføjer en skøn smag og masser af proteiner til retten.

Lasagneplader: De brede og flade lasagneplader fungerer som en perfekt base i denne one pot lasagne. De absorberer smagen fra saucen og grøntsagerne og bliver dejligt møre under tilberedningen. Vær obs på at de ikke skal ligge i klumper, så får du nemlig ikke de lækre møre pasta plader.

Løg og gulerødder: Løg og gulerødder tilføjer en sødme og knasende tekstur til retten. De er også fyldt med vitaminer og fibre.

Majs: Søde og saftige majs tilføjer en dejlig sødme og en let crunch til lasagnen. De giver også en smuk farvekontrast til de andre ingredienser.

Mornaysovs: Den cremede og fyldige mornaysovs binder ingredienserne sammen og tilføjer en lækker ostesmag til retten.

Krydderier: Krydderier som Timian, basilikum, oregano, salt og peber tilføjer en dyb og rig smag til lasagnen.

One pot lasagne med grøntsager

One pot lasagne med grøntsager

Du kan også tilføje andre grøntsager til opskriften, det kunne blandt andet være: spinat, broccoli, peberfrugter, champignon, squash, aubergine, cherrytomater, rød peber og forskellige typer af løg.

Du kan også prøve en af mine andre lette og lækre one pot opskrifter hvis det skal være nemt:

  • Ris, grøntsager, karry og kødboller.
  • Farsbrød og flødekartofler.
  • Farsbrød med ovnkartofler.
  • Bøf/bearnaise med ærter.
  • Ris, grøntsager og kylling kødboller.
  • Boller i karry med ris.

Nu hvor du har opskriften og forslagene, er det tid til at kaste dig ud i madlavningen og nyde en dejlig og nem one pot lasagne med grøntsager. Med denne opskrift kan du nemt imponere dine  gæster uden at bruge hele dagen i køkkenet. Bon appétit!

One pot lasagne med grøntsager

One pot lasagne med grøntsager

One pot lasagne med grøntsager

Drømmer du om den lækre smag af lasagne, men vil gerne have en hurtigere og nemmere tilberedningsmetode og mindre rengøring? Denne one pot lasagne med grøntsager er svaret på dine ønsker! Denne nemme lasagne tilberedes i en enkelt gryde eller pande, hvilket sparer dig for tid og besvær.
Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Samlet tid 30 minutter min
Ret Aftensmad, one pot
Køkken dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 gram hakket oksekød.
  • 1 helt løg.
  • 1 dåse tomatpure.
  • 1 stor gulerod. (revet)
  • Timian.
  • Oregano.
  • Basilikum.
  • Salt.
  • Peber.
  • 8 dl vand.
  • 1 terning grøntsagsboullion.
  • 200 gram lasagneplader. (knækket i mindre stykker)
  • 1 lille dåse majs.
  • 1 karton mornaysovs.
  • 100 gram revet mozzarellaost.

Sådan gør du
 

  • Steg dit hakket oksekød i en stor gryde.
  • Hak løg imens. Riv også din gulerod.
  • Tilføj løg til gryden og rør godt rundt. Når kødet er gennemstegt tilføjes tomatpure som også røres godt ud.
  • Tilføj derefter krydderier (mængde efter præferencer) og revet gulerødder. Tilføj også vandet og din grøntsagsbouillon. Lad det koge op inden du knækker pladerne og fordeler dem i sovsen. Du skal passe på at de ikke ligger sig lige op af hinanden, da pastapladerne derved ikke koger ordenligt ud.
  • Lad retten simre under låg i cirka 15 minutter inden du tilføjer mornaysovs og majs til retten. Rør godt sammen og tilføj mozzarellaost på toppen og læg låget på igen. Lad osten smelte og server derefter retten rygende varm og lækker.
Keyword grøntsager, hakket oksekød, lasagne, one pot

Velbekomme.

De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.

Vil du følge med på mine sociale medier?

Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.

Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.

Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.

Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.

Hvordan kan jeg kontaktes?

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.

Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!

Del gerne mit indlæg her:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
  • Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Click to share on X (Opens in new window) X
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Indlægsnavigation

Madplan 11.08.24.
Madplan 18.08.24.

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg i mine opskrifter

Find dine favoritter

Hvem står bag bloggen?

Profilbillede

Velkommen til #hashtagmor, en madblog til den travle familie.

Jeg er en 32 år ung kvinde, gift med Jesper, mor til to fantastiske piger, kontorassistent og (selvfølgelig) blogger. Forvent en masse inspiration, madplaner og masser af foodspam.

De varmeste blogger hilsner, Michelle Elbæk Jensen / #hashtagmor

Opskrifter med ost

Pizza roulade med salat - madroulade med pizzafyld

Opskrifter med kylling

Risotto med karry og kylling opskrift

Lækkerier

Opskrift på hjemmelavet træstammer - halloween kage edition

Mad på 15 minutter

Sloppy joe opskrift med hotdogbrød

One pot retter

One pot i ovnen med ris og kylling kødboller i karry.
  • Elara by LyraThemes
  • Copyright - Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.