Som man nemt kan se i min fiskekategori, så er det ofte laks der kommer på menuen herhjemme når vi har fiskedage – det skyldes flere ting, en af dem er selvfølgelig at børnene elsker laks, Agnes kan snildt konsumere 500 gram laks helt alene. Derudover er laks en af de få fisketyper som jeg faktisk gerne køber i supermarkeder, fordi de smager helt fint der også. I dag fandt jeg 4 pakker laks der var løbet på dato, normal pris 69 kr – nu 30! Der er omkring 400 gram i hver pakke, så nu har vi billig laks til et godt stykke tid. Denne gang serverede jeg laks i broccoli/ostesovs.
Som tilbehør til denne laks i broccoli/ostesovs fik vi de skønneste hasselback kartofler, virkelig krydret og lækre. Jeg bruger oftest små kartofler når vi skal have hasselback kartofler, af den simple årsag, at jeg synes det smager meget bedre! Jeg hælder olie på og krydre med paprika, hvidløgspulver, salt og timian – det giver de sprødeste hasselback kartofler og en fremragende smag! Mums.
Du kan også servere disse smørbagte kartofler som tilbehør til laksen, hvis du hellere vil det.
Jeg har valgt at lave en sovs af broccoli og mornaysovs, det smager super godt, og på den måde får man hurtigt lidt ekstra grøntsager i retten. Du kan også putte blomkål i sovsen, enten som erstatning eller blot som ekstra.
Jeg servere desuden en form for hasselback gulerødder til retten, samme krydderier som på mine kartofler – de bliver også super lækre!
Mængde: 2 voksne og 2 børn.
Forberedelsestid: 50 minutter.
Heraf arbejdstid: 25 minutter.
Ingredienser:
1 broccolihoved.
1/2 liter mornaysovs.
Ca 500 gram laks.
Salt.
Peber.
En pose snack gulerødder.
600 gram små kartofler.
Olie.
Hvidløgspulver.
Paprika.
Salt.
Timian.
Evt. Frisk Purløg / Persille på toppen.
Fremgangsmåde:
1. Rens og skær riller i kartofler og gulerødder – læg begge dele i et ovnfast fad.
2. Hæld olie på grøntsagerne. Drys med masser af krydderier.
3. Sæt fadet i ovnen på 180 grader varmtluft i 30-40 minutter.
4. Når der er ca 15 minutter tilbage til maden skal serveres skærer du dit broccoli i små stykker. Kog det i rigeligt letsaltet vand.
5. Rens dine laksestykker og krydder dem med salt og peber, og læg dem efterfølgende på panden i lidt olie.
6. Når broccolien er kogt, hældes alt vandet fra og mornaysovsen tilsættes. Varm det op.
7. Dine laksestykker vendes halvvejs.
8. Anret dine laksestykker ovenpå sovsen, afslut med gulerødder og hasselback kartofler. Server straks din laks i broccoli/ostesovs.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Jeg er at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] Du kan også finde en anden skøn opskrift på laks i broccoli/ostesovs med hasselback kartofler, li… […]
[…] Mandag: Laks i broccoli/oste sovs med hasselback kartofler. […]
[…] Du kan også med fordel prøve min laks i broccoli og ostesovs – det smager fantastisk! […]
[…] Du kan også prøve min laks i broccoli/ostesovs med hasselback kartofler – super lækkert. […]
[…] Søndag: laks i broccolisovs hasselback kartofler […]
[…] Søndag: laks i oste- og broccolisovs […]
[…] Søndag: laks i broccoli/ostesovs […]
Jeg er helt vild med den her ret. Jeg lavede den i går og det er bestemt ikke sidst gang. Stor tak for den dejlige opskrift.
Tusind tak for din søde kommentarer. Det betyder alverden!
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen
[…] Tirsdag: laks i oste- og broccoli sovs […]