Når denne gryderet med kylling i karry er på menuen kan jeg ligefrem se glæden i Jespers øjne – det er så skønt! Ristaffel er en favorit både blandt store og små, det er nemt, lækkert og en af de der gryderetter hvor det kan være svært at nøjes med en enkelt portion..
Kyllingen er dejlig mør og samspillet mellem kokosmælken, karry og kylling er vildt lækker. Denne gryderet med kylling i karry egner sig både til almindelig aftensmad, gæstemad og sågar madpakke mad.
Du kan også prøve min nye veganske variant, kikærter i karry.
Lav bare rigeligt af denne gryderet med kylling!
Det er en frysevenlig gryderet med kylling – så go nuts med portionsstørrelsen, jeg laver som minimum dobbelt, men ofte også 3 x portionen. På den måde har vi aftensmad, rester dagen efter og 2-3 ekstra portioner i fryseren til nem aftensmad andre dage – whats not to like! Jeg er fan.
Du kan også prøve min lækre kylling i pikantsovs med ovnkartofler, super let og lækker opskrift!
Tilbehørsforslag:
Banan.
Kiwi.
Revet gulerødder.
Broccoli.
Kokosmel.
Rosiner.
Peanuts.
Peberfrugt.
Agurk.
Majs.
Ærter.
Ristaffel med kylling i karry - gryderet med kylling.
Ingredienser
Gryderet med kylling i karry:
- 1/3 broccoli
- 300 gram gulerødder
- 500 gram kylling bryst (i strimler)
- olie
- 2-3 spsk karry
- 1 løg (fint hakket)
- 1 terning boullion (hønse boullion)
- 1 dåse kokosmælk
- mel eller maizena til jævning
- salt
Tilbehør
- Ris.
- Tilbehør fra tilbehørslisten ovenover
Sådan gør du
- Hak løg og grøntsager.
- Olie/smør varmes i en stor gryde. Karry brunes af.
- Løg brunes med.
- Kylling steges med til det er gennemstegt.
- Kokosmælk, grøntsager og hønsebullion puttes i gryden og det skal derefter simre i 20-30 minutter mens tilbehøret ordnes.
- Risene koges mens det valgte tilbehør skæres ud og anrettes.
- Din gryderet med kylling i karry jævnes og smages til med salt.
- Serveres straks efter tilberedning.
Personligt elsker jeg sammenspillet mellem den varme karry, banans fyldige smag og den sure kiwi. Men man kan jo egentligt spise præcis det tilbehør man har lyst til.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Vil du hellere have en anden ret med kylling, karry og kokosmælk? Prøv min ristaffel ala kylling i… […]
[…] Lørdag: ristaffel med kylling i karry. […]
[…] Søndag: ristaffel med kylling i karry. […]
[…] Søndag: ristaffel med kylling i karry. […]