Mørbradgryde er en klassiker i de fleste køkkener. Herhjemme er det ingen undtagelse. Jeg er vild med den krydderede sovs, de møre lækre stykker mørbrad og en masse pølser, bacon og ris. En skøn gryderet med svine mørbrad.
Mørbradgryde med ris.
Med tilbehør af ris blev menuen denne gang. Jeg husker dog tydeligt i barndommen hvor jeg engang i mellem fik mørbradgryde som takeaway med sprøde pomfritter og det var ej heller at kimse af. Som hverdagsret synes jeg dog at en omgang mørbradgryde med ris er det bedste. Det smager skønt!
Skøn gryderet med svine mørbrad
Min sovs er baseret på en hjemmelavet peberfrugtsovs – jeg lavede en større portion og frøs halvdelen ned i en fryseegnet beholder. Så er der til en mørbradgryde med ris en anden gang. Sovsen kan dog også bruges til en anden lækker ret. Jeg brugte en blanding af røde snackpeber og orange peberfrugter – det giver en smuk farve. Derudover smed jeg en enkelt dåse hakket øko tomater i, for det er jo bare lækkert med lidt tomatsmag i mørbradgryden. Du skal kun bruge en halv dåse, så lav med fordel en dobbeltportion så madspild minimeres eller brug friske tomater som er hakket.
Min mørbrad er en svine mørbrad. Du kan også bruge andre typer, men jeg er ret glad for smagen af gris i denne gryderet.
Kan sundhedsværdien øges i denne mørbradgryde?
Jeg brugte kalkunbacon som knas, men der kunne også sagtens bruges ganske almindelig sprødstegt svinebacon. Derudover har jeg brugt almindelige ristet pølser skåret i små stykker. Du kan hvis du ønsker at få mere sundhed indover menuen, sagtens undlade pølserne og bruge kalkunbacon som jeg har gjort.
Du kan desuden med fordel tilføje nogle grøntsager til denne gryderet: majs, ærter, revet gulerødder, blomkål eller broccoli passer godt ind. Derudover kan man også sagtens bruge peberfrugt i tern, selvom der er peberfrugt i sovsen. Minimajs er også lækkert i retten. Derudover kan du bruge blomkålsris som tilbehør eller 50/50 af almindelige ris og blomkålsris. Sidst men ikke mindst kan du med fordel servere lidt gnavegrønt eller en salat ved siden af.
Jeg har også lavet en lignende ret, blot med kylling – opskriften finder du her.
Mørbradgryde med ris - skøn gryderet med svine mørbrad
Ingredienser
- 400 gram peberfrugter
- ½ dåse hakket tomat
- 2 dl vand
- 1 grøntsagsfond (jeg brugte de "geleklumper" man kan få fra knorr)
- 1 spsk oregano
- salt
- 1 mørbrad (svinemørbrad brugte jeg)
- 4-6 pølser
- 1 pakke bacon (i skiver)
- mælk (mængde efter behov)
- jævning
- 250-350 gram ris
- grøntsager (efter behov)
Sådan gør du
- Rens og skyld peberfrugterne og skær i mindre stykker. Put dem i en gryde med fond, vand, hakket tomat og oregano. Lad det småkoge.
- Skær mørbraden i skiver. Steg dem i bunden af en gryde.
- Skær pølserne i skiver.
- Skær bacon i mindre stykker.
- Når mørbraden er gennemstegt, tages de op, steg dit bacon i gryden og tag det også op når det er færdigstegt. Steg derefter pølserne i gryden.
- Kog dine ris efter anvisning på pakken.
- Blend peberfrugtsovs og smag til med salt.
- Når pølserne har fået farve puttes din mørbrad tilbage i gryden og peberfrugtsovsen tilføjes. Spæd til med mælk - jeg brugte ca 3 dl mælk. Hvis du vil bruge grøntsager, puttes det også i her (frost grøntsager eller let kogte friske grøntsager). Lad det simre ved lav varme.
- Jævn sovsen med jævning. Put halvdelen af dit bacon i retten og den anden halvdel på toppen. Du kan også drysse med frisk hakket purløg.
- Server din mørbradgryde med ris og eventuelt en salat.
Velbekommen,
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
Det lyder så lækkert. Jeg vil dog gerne vide hvor længe det skal simre for at være helt mørt??
Det kommer jo lidt an på tykkelsen af dine mørbradbøffer – mine var 1,5-2 cm brede og jeg stegte dem i gryden til de var gennemstegte – lagde dem på en tallerken med sølvpapir over mens de andre ting blev stegt. De simrede i sovsen ca. 10 minutter og var super gode 🙂 .. Men der er jo også kæmpe forskel på kødets kvalitet, hvor varm din gryde er og hvor tykke dine mørbradmedaljoner helt præcist er så ovenstående er blot min fremgangsmåde, dit kød skal måske have lidt længere eller kortere tid før det er helt mørt.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
[…] Har du lyst til en lækker mørbradgryde? Find min favorit her. […]
[…] Onsdag: mørbradgryde med ris. […]
[…] Fik du lyst til mørbradgryde? Så prøv min opskrift. […]