Hvad gør man, hvis man gerne bare vil have at maden “laver sig selv” og ikke efterlader for meget opvask, men stadig har lyst til kartofler, ærter, sovs og hakkebøf? One pot er svaret på denne udfordring. Jeg er vild med one pot retter, og specielt efter vi er flyttet i lejlighed uden opvaskemaskine og alt opvask dermed foregår med håndkraft.
Jovist, bøffen bliver ikke sprød, og kartoflerne er ikke kogte som man måske normalt ville vælge, men ikke desto mindre var både børn og mand super tilfredse med denne menu! Det kan virkelig anbefales at kaste sig ud i, eventuelt en dag hvor man har lidt tid om formiddagen, men har brug for blot at kunne sætte maden i ovnen når man kommer hjem og vente. Det kan også være at børnene er til fodbold eller svømning, og den part der normalt laver mad, er med til træningen, så er det altså super nemt lige at smække sammen og smide i ovnen.
Vil du gerne følge med i mine madplaner, ligesom mange andre af mine læsere? Så tjek dem ud her.
I forhold til bearnaisen har jeg bare brugt en købt fra bahnke – en hjemmelavet bearnaise ville skille ved de temperaturer som retten udsættes for, så ingen grund til at bikse rundt med det.
One pot cheesy taco pasta er en af jeres favoritter, find opskriften her.
Denne one pot er lidt længere tid undervejs end mine one pot pastaer – men det skyldes at kartofler altså bare skal have lidt længere tid i ovnen end pasta altså skal koges. Desværre. Til gengæld der det skønt med lidt variation i form af kartofler, så det opvejer tidsforbruget.
En one pot – farsbrød og flødekartofler har jeg også tidligere delt med jer, den finder du her.
Lige pt har jeg været ret uheldig med mine øko-kartofler, nogle af dem vil simpelthen ikke blive ordenligt møre, om så jeg koger dem i 2 timer (okay det har jeg ikke prøvet, men tæt på altså) – så jeg vil anbefale at bruge nogle bagekartofler til retten i denne årstid selvom det selvfølgelig ikke er det jeg har på mine billeder. Eller i det mindste en kartoffelvariant du er “sikker” på.
Mine kartofler skæres i tynde skiver og ligges i lag, men man kan også bare skære dem i tern eller hvad man ellers kunne have lyst til, det er helt ligemeget.
One pot bøf bearnaise
Ingredienser
Kød
- 500 gram hakket oksekød
- 1 styk porre
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
Kartofler og tilbehør
- 400 gram kartofler
- olie
- salt
- 150 gram ærter
- 1 bøtte bearnaise
Sådan gør du
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 180 graders varmluft. Rens din porre og skær den i ringe.
- Bland oksekød, porre, salt og peber – jeg gjorde det bare direkte o fadet, på den måde kunne jeg nøjes med opvask af 1 kniv, et skærebræt og et ovnfast fad.
- Tryk kødet godt ud i fadet.
- Rens kartoflerne og skær dem i skiver. (Eller tern, dit valg.)
- Læg dem ovenpå kødet, drys med salt og hæld lidt olie på. Jeg lagde mine i lag med lidt salt og olie imellem.
- Sæt fadet i ovnen 30-35 minutter, kartoflerne skal være helt tilberedte. Og kødet gennemstegt (det burde det være hurtigere end kartoflerne, men alt efter tykkelsen kan det tage længere tid)
- Hæld ærterne på toppen, mine var frosne.
- Smør bearnaisen ud på toppen.
- Giv retten 5-10 minutter yderligere i ovnen.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar her på bloggen hvis du har spørgsmål til maden eller andet, jeg er desuden at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
[…] Vil du gerne prøve en anden one pot med bearnaise? Prøv min bøf bearnaise. […]
[…] Du kan også prøve min one pot med bøf bearnaise. […]
Hej. Elsker dig blog 😀
Tror du at man til denne ret kan brug skive fritter? Altså de frosne kartoffel skiver.
Tusind tak!! 🙂 Ja det kan du sagtens – så skal de bare havde den tid der står på pakken 🙂
Med venlig hilsen
Michelle Elbæk Jensen
[…] Vil du hellere have en super nem opskrift med hakkebøf agtige følelser? Prøv min one pot bøf bea… […]