En lækker børnevenlig weekendmenu er disse italiensk inspireret kartofler og min smuldrefrikadelle. Den kom sig egentligt af at jeg ville lave en kæmpe frikadelle for år tilbage, som gik i stykker da jeg ville vende den, det er så sket flere gange siden, men det er også ret okay, for det smager super lækkert dette frikadellesmuldre og børn er vilde med det!
Vil du gerne følge med i mine madplaner, ligesom mange andre af mine læsere? Så tjek dem ud her.
De italiensk inspireret kartofler er lagt i lag med tomatsovs og blomkål hvilket gør dem super lækre og smagfulde. Jeg laver min tomatsovs selv, og har altid en portion i fryseren, så det er let at tage op. Jeg kan anbefale at lave en dobbelt portion, eller mere.
Vil du hellere prøve en anden type kartofler? Prøv mine baconkartofler her.
Når det kommer til bearnaise er både købt og hjemmelavet ret lækkert – men den hjemmelavet slår den købte med længder, det er som om man spiser 2 forskellige typer af sovs. Jeg elsker virkelig en god hjemmerørt bearnaise, og helt ærligt så er det heller ikke så svært når man først lige er inde i teknikkerne. Det er selvfølgelig ikke det billigste at lave selv, når man tænker på smørmængderne, men det er absolut prisen værd. Jeg laver dog kun hjemmelavet bearnaise i weekenden, jeg har simpelthen ikke tiden og overskud til det i hverdagene.
Jeg laver sjældent min egen bearnaiseessens, selvom det faktisk er ret let – for jeg synes at den købte variant smager udmærket, derudover skal man bruge en del ingredienser som ikke er basis ingredienser i mit køkken. I forhold til estragong benytter jeg mig af den tørret variant i denne bearnaise, men den friske er selvfølgelig at foretrække.
Mængde: 2 voksne og 2 børn.
Forberedelsestid: 1 time og 15 minutter.
Heraf arbejdstid: 30 minutter.
Sådan laver du Italiensk inspireret kartofler med smuldrefrikadeller og hjemmerørt bearnaise:
Ingredienser:
Italiensk inspireret kartofler:
600 gram kartofler.
300 gram blomkål.
1 portion tomatsovs, enten købt eller lavet af følgende ingredienser:
1 dåse hakket tomat.
1/2 rødløg.
1 fed hvidløg.
Oregano.
Salt.
Peber.
En klat smør.
Smuldre frikadeller:
500 gram hakket svinekød.
1 dl havregryn.
1 æg.
1 rødløg.
lidt mælk.
en ½ tsk salt.
en ½ tsk peber.
smør til stegning.
Bearnaise:
2 spsk bearnaiseessens.
2 æggeblommer.
150 gram smør (ca).
Estragong (tørret eller frisk).
Fremgangsmåde:
1. Hvis du ikke har en købt tomatsovs eller har en færdiglavet i fryseren, så smider du alle ingredienserne i en gryde og koger det op. Det skal koge så længe som muligt. Blendt det igennem med en stavblender og smag til med flere krydderier.
2. Smelt smørret i en gryde og tænd ovnen på 180 grader varmluft. Lad smørret stå i gryden.
3. Vask og rens kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Vask og rens blomkålen og skær også det i tynde skiver.
4. Smør et ildfast fad med lidt olie. Læg et lag af kartoflerne i fadet. Smør tomatsovs på. Læg et lag blomkål, tomatsovs, kartofler og fortsæt til du har brugt alle ingredienserne. Put tomatsovs på toppen. Sæt fadet med italiensk inspireret kartofler i ovnen ca. 50 – 60 minutter.
5. Bland dine frikadelle ingredienser sammen og lav en stor frikadelle på en varm pande. Når frikadellen er stort set gennemstegt, vender du den om, og ødelægger den imens, så det bliver til frikadellesmuldre. Lad den simre ved meget lav varme mens du laver din bearnaise.
6. Når der er ca. 10 miuntter til maden skal serveres laver du bearnaise, så tjek dine kartofler inden da. Du skal bruge smørret fra før, hæld den øverste del af smørret over i en anden beholder, så det hvide ligger i bunden og du kun har klaret smør tilbage.
7. Pisk æggeblommerne over et vandbad sammen med bearnaiseessencen, når det begynder at tykne (det tager noget tid, men pas på varmen, for meget varme giver dig en skilt bearnaise) putter du en smule smør i af gangen, ikke ret meget, og pisker videre. Sørg for at sovsen aldrig kommer over 60 grader, det er der den vil skille. Du skal bruge smør nok til konsistensen er lækker og cremet. Herefter tilsætter du estragong og fjerner sovsen fra varmen. En bearnaise skal serveres med det samme.
Du kan med fordel servere en lækker salat til retten.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor
Du er altid velkommen til at smide en kommentar her på bloggen hvis du har spørgsmål til maden eller andet, jeg er desuden at finde på min instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.
Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar enten her, på facebook eller instagram hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Jeg svare så snart jeg har tid.
[…] til mange af mine retter, blandt andet denne kyllinglasagnette, mine tunfrikaddeller med pasta og min lækre italiensk inspireret kartofler med smuldre frikadeller og hjemmerørt bearnaise, jeg linker til alle 3 opskrifter her i afsnittet, tryk blot på navnet for at komme videre til […]
[…] italiensk inspireret kartofler, smuldre frikadeller og hjemmelavet bearnaise. Jeg er vild med disse kartofler – specielt sammen med den lækre hjemmelavet bearnaise. […]