Reklame* // Dette donut indlæg er skrevet i samarbejde med coolstuff.dk. Jeg har været så heldig at modtage nogle virkelig lækre produkter fra coolstuff, en skøn mini donut maker og en candyfloss maskine – begge dele til stor glæde for specielt husstandens børn. Agnes er helt vild hver gang jeg finder candyfloss maskinen frem, og lige meget hvor grimme jeg laver dem, spiser hun dem med stor glæde.
Det samme gælder mine mini donuts – selvom de vist blev en anelse skuffet da de fandt ud af at jeg havde smidt broccoli i dem, den ene dag her i ferien, men hey – man er jo nødt til at teste forskellige muligheder jo, også selvom det faktisk betød at Ellie ikke spiste donuts 3 dage efter, fordi hun troede der var broccoli i dem alle. Ha Ha! Men Jesper og jeg synes de var ret lækre. De fungere super fint til madpakken også, altså de to sundere varianter.
Du kan se alle mine fire opskrifter herunder, både almindelige dessert donut med pynt, mini donuts med nutella, morgen donut med æg og parmaskinke og mine broccoli / bacon donuts.
Almindelige dessert donut med pynt.
Disse skønne almindelige dessert donut med pynt er perfekte til prinsesse / enhjørning fødselsdagen eller en sej pirat fødseldag med noget andet pynt. De er nemme at lave og smager skønt.
Almindelige dessert donut med pynt
Ingredienser
- 150 gram mel
- 75 gram sukker
- 3/4 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 drys salt
- 1,5 dl mælk
- 1,5 æg
- 20 gram smeltet smør
Sådan gør du
- Smør din donut maskine med lidt olie. Tænd din donut maskine så den kan nå at varme godt igennem.
- Find to skåle frem. I den ene skål blandes alle de tørre ingredienser sammen (mel, bagepulver, krydderier og sukker).
- Smelt dit smør. Hæld derefter mælk og æg ned til smøret og pisk det godt sammen.
- Bland din væske sammen med dine tørre varer.
- Fordel dejen i hullerne, det skal nå op til kanten og luk jernet sammen. Jeg vender dem efter 3 minutters tid, men det er ikke som sådan nødvendigt.
- Lad dine donuts køle af på en tallerken eller et skærebræt inden du pynter med glasur og krymmel.
Dessert mini donuts med Nutella.
De skønneste dessert mini donuts med nutella fyld i midten. Den skønneste lille dessert hapser.
Dessert mini donuts med Nutella.
Ingredienser
- Nutella efter behov
- Flormelis
- 150 gram mel
- 75 gram sukker
- 3/4 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel eller kardemomme
- 1 spsk vaniljesukker
- 1 drys salt
- 1,5 dl mælk
- 1,5 æg
- 20 gram smeltet smør
Sådan gør du
- Start din madlavning med at gøre plads i fryseren til dine nutellaringe. Find noget bagepapir, og lav nogle ringe af nutella derpå - størrelsen skal passe til dine mini donuts og have hul i midten. Sæt dem i fryseren - de fryser ret hurtigt men smelter sammentid også hurtigt så lad dem være i fryseren længest muligt, og lad dem også hygge sig i fryseren mellem bagningerne.
- Smør din donut maskine med lidt olie. Tænd din donut maskine så den kan nå at varme godt igennem.
- Find to skåle frem. I den ene skål blandes alle de tørre ingredienser sammen (mel, bagepulver, krydderier og sukker).
- Smelt dit smør. Hæld derefter mælk og æg ned til smøret og pisk det godt sammen.
- Bland din væske sammen med dine tørre varer.
- Fordel dejen i hullerne, de skal være ca halvt fyldte. Pres en nutellaring derned over, og hæld lidt mere dej på om nødvendigt. Luk jernet sammen når alle huller er fyldt. Jeg vender dem efter 3 minutters tid, men det er ikke som sådan nødvendigt.
- Lad dine donuts køle af på en tallerken eller et skærebræt inden du pynter med flormelis og Nutella.
Morgen Donut med æg og parmaskinke.
De skønneste morgen donut med æg og parmaskinke som fyld. En himmelsk lille mundfuld der er perfekte som supplement til en brunch buffet eller lignende.
Morgen donut med æg og parmaskinke
Ingredienser
Fyld
- 3 æg
- 1 pakke parmaskinke
- eventuelt lidt avokado
Donuts
- 150 gram mel
- 50 gram sukker
- 3/4 tsk bagepulver
- salt efter smag
- 1,5 dl mælk
- 1,5 æg
- 20 gram smeltet smør
Sådan gør du
- Smør din donut maskine med lidt olie. Tænd din donut maskine så den kan nå at varme godt igennem.
- Find to skåle frem. I den ene skål blandes alle de tørre ingredienser sammen (mel, bagepulver, salt og sukker).
- Smelt dit smør. Hæld derefter mælk og æg ned til smøret og pisk det godt sammen.
- Bland din væske sammen med dine tørre varer.
- Fordel dejen i hullerne, det skal nå op til kanten og luk jernet sammen. Jeg vender dem efter 3 minutters tid, men det er ikke som sådan nødvendigt.
- Steg dit parmaskinke sprødt på en pande. Steg sammentid dine æg på en anden pande.
- Lad dine donuts køle lidt af, inden du skærer dem over på midten (som en bolle eller andet inden den skal smøres) Fyld den derefter med æg og parmaskinke. Du kan også sagtens putte noget avokado i - det var min plan indtil jeg fandt ud af at alle de 5 jeg havde, var brune indeni. Risikoen ved avokado.
Broccoli / bacon donut.
Hvis du ønsker dig nogle lækre frokost donuts så er disse donuts med broccoli og bacon virkelig skønne! Bacon er jo altid godt i bagværk og kombinationen med broccoli og ost gør dem endnu mere lækre!
Jeg har tidligere brugt disse donuts i madpakken til mand og børn, hvilket lige giver lidt ekstra.
Broccoli / bacon donut
Ingredienser
Fyld
- 50-100 gram bacon
- 1 håndfuld ost (jeg brugte en grøn gouda)
- 3-4 buketter broccoli
Ingredienser til donut dej
- 150 gram mel
- 50 gram sukker
- 3/4 tsk bagepulver
- salt (efter smag)
- 1,5 dl mælk
- 1,5 æg
- 20 gram smeltet smør
Tilbehør
- aioli
- ketchup
- grøntsager
- for helt grønne donuts, brug lidt pastafarve
Sådan gør du
- Smør din donut maskine med lidt olie. Tænd din donut maskine så den kan nå at varme godt igennem.
- Find to skåle frem. I den ene skål blandes alle de tørre ingredienser sammen (mel, bagepulver, salt og sukker).
- Smelt dit smør. Hæld derefter mælk og æg ned til smøret og pisk det godt sammen.
- Bland din væske sammen med dine tørre varer til en lækker fyldig dej. Du skal også her tilføje din pastafarve, hvis du gerne vil have farvet donuts.
- Steg din bacon på en pande, og hak det fint efterfølgende. Hak dit broccoli i mindre stykker. Bland hakket bacon, broccoli og ost i dejen.
- Fordel dejen i hullerne, det skal nå op til kanten og luk jernet sammen. Jeg vender dem efter 3 minutters tid, men det er ikke som sådan nødvendigt.
- Server dine donuts med aioli, ketchup og eventuelt lidt bacon på toppen.
Du kan købe donutmaskinen fra KitchPro lige her hos coolstuff.dk
*Når et indlæg indeholder reklame betyder det blot at jeg har fået et produkt tilsendt og måske også modtaget betaling for en ærlig anmeldelse. Jeg skriver aldrig om eller anbefaler produkter som jeg ikke kan stå inde for. Derfor vil min mening være den samme, uanset om et indlæg indeholder reklame eller er sponsoreret. Men jeg skal gøre opmærksom på det, i forhold til markedsføringsloven.
Du kan også finde en anden kage at bage, eksempelvis verdens bedste banankage?
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
Hvor store er donutsne i diameteren ca? 🙂
Beklager, jeg har først set din besked nu 🙂 omkring 4 centimeter.
Med venlig hilsen
Michelle Elbæk Jensen
Hejsa
Kan dessert donutsene holde sig friske længere end den dag de er lavet?
Og i så fald, hvordan opbevares de bedst?
På forhånd tak for svar.
Uden pynt i fryseren hvis vi taler længere tid – alternativt i køleskabet 1-2 dage i lufttæt beholder (uden pynt) 🙂
Det var så lidt – god bagelyst.
De varmeste hilsner
Michelle Elbæk Jensen
Hvordan får man 1,5 æg 🤔
Pisk et æg sammen og brug det halve – eller lav en dobbelt portion 🙂 ..
Du kan også bruge pasteuriseret æg og dermed få en skæv mængde 🙂
Med venlig hilsen
Michelle Elbæk Jensen