Start din madlavning med at gøre plads i fryseren til dine nutellaringe. Find noget bagepapir, og lav nogle ringe af nutella derpå - størrelsen skal passe til dine mini donuts og have hul i midten. Sæt dem i fryseren - de fryser ret hurtigt men smelter sammentid også hurtigt så lad dem være i fryseren længest muligt, og lad dem også hygge sig i fryseren mellem bagningerne.
Smør din donut maskine med lidt olie. Tænd din donut maskine så den kan nå at varme godt igennem.
Find to skåle frem. I den ene skål blandes alle de tørre ingredienser sammen (mel, bagepulver, krydderier og sukker).
Smelt dit smør. Hæld derefter mælk og æg ned til smøret og pisk det godt sammen.
Bland din væske sammen med dine tørre varer.
Fordel dejen i hullerne, de skal være ca halvt fyldte. Pres en nutellaring derned over, og hæld lidt mere dej på om nødvendigt. Luk jernet sammen når alle huller er fyldt. Jeg vender dem efter 3 minutters tid, men det er ikke som sådan nødvendigt.
Lad dine donuts køle af på en tallerken eller et skærebræt inden du pynter med flormelis og Nutella.