Endnu en uge er ved at være slut, og endnu en ny madplan er klar fra mig.Min madplan for denne uge indeholder følgende:
Nu til ugens madplan, det er her jeg samler alle uges opskrifter, indkøbsliste og billeder af maden. Jeg har netop færdiggjort madplanen til jer – og som altid er madplanen baseret på en familie på 4, vi har 2 små børn som selvfølgelig ikke spiser lige så meget som større børn, til gengæld har vi stort set altid rester som Jesper får med på madpakke – så min vurdering er at denne madplan fungere til en familie med 2 voksne og 2 børn op til 8 års alderen. Suppler gerne med ekstra grøntsager, en lækker salat, nybagt brød eller hvad du ellers føler passer ind i dagens ret hvis i er en større familie.
Min madplan er altid lavet ud fra de retter vi har spist i løbet af ugen, men derudover smider jeg andre retter ind, de dage hvor vi ikke har spise hjemme – det kan være dage hvor vi spiser hos nogle familiemedlemmer eller dage hvor vi har bestilt mad udefra (Yes – det sker!). Jeg har fokus på lette retter til hverdagene, men derudover så forsøger jeg at integrerer grøntsager i alle vores måltider for at få mere sundhed indover.
Jeg har ingen pris på min madplan – da jeg simpelthen ikke regner prisen sammen. Jeg handler forskellige steder hver uge og jeg køber blandt andet kød på tilbud. Vi har altid hakket tomat og krydderier på lager men jeg skriver alligevel varerne på indkøbslisten herunder, selvom de findes i mit køkken som basisvare. Derved kan jeg ikke bare tage prisen på min bon og skrive den herinde, eller normal priserne fra min standart forretning; for sådan en har jeg ikke. Jeg kan dog, for at give jer en ca pris oplyse at jeg har et madbudget på 600 kr pr uge, som dækker aftensmad, morgenmad, frokost, shampoo, toiletpapir m.v. jeg handler primært økologisk og vælger gerne den dyre variant i køledisken.
Søndag: kylling med bearnaise, gulerødder og ovnkartofler.
Disse kyllinger serveres med en købt bearnaise, ovnbagte gulerødder og ovnbagte kartofler.
Lav kartoflerne til morgendagens kartoffelsalat sammen med maden i dag.
Jeg har desuden skrevet på til en lækker salat i indkøbslisten – det er planen at salaten skal spises over 2 dage, den består af: 1 dl edamamebønner, 1/2 agurk, 1/2 gul peberfrugt og 1/2 salathoved.
Mandag: pizzatoppet kylling og kartoffelsalat med fetadressing.
Denne kartoffelsalat smager virkelig lækkert – jeg elsker den cremede smag af fetaosten blandet sammen med de bagte kartofler. Med forberedelsen fra igår er det nemt blot at smide kyllingen i ovnen og røre kartoffelsalaten sammen. Mums!
Server resterne af salaten fra igår som tilbehør.
Tirsdag: madroulade med skinke og grøntsager.
Nemt og lækkert aftensmad! Madrouladen er en klassiker som vi elsker herhjemme. Eventuelle rester kan bruges til madpakken.
Onsdag: klassisk pastasalat med frikadeller.
Denne pastasalat er super lækker og nem at lave. Frikadeller er nærmest et must til en lækker pastasalat men den kan selvfølgelig også serveres med andre lækkerier som tilbehør.
Torsdag: laks i broccoli/ostesovs med hasselback kartofler.
Denne ret er både super let og lækker. Dagens menu bestående af laks, hasselback kartofler og den lækreste sovs med masser af broccoli i!
Fredag: den nemmeste pastasalat med havartiost.
Denne pastasalat er super let og lækker. Der er helt sikkert en af favoritterne når det bare skal gå hurtigt.
Lørdag: lasagne med grøntsagslåg.
Denne her lasagne med et låg af grøntsagsmos, den spiser begge børn virkelig meget af når den er på menuen. Retten er forholdsvis nem at lave, og der er ret meget mad i den.
I bunden finder du som altid en fuld indkøbsliste, men først ugens madplan – med links til opskrifter ved klik på navnet.
Som altid finder du her en fuld indkøbsliste – og du kan finde opskrifterne på hver enkelt ret, ved at klikke på navnene ud fra hver ugedag.
Kig altid indkøbslisten igennem inden du handler – måske har du allerede nogle af ingredienserne på lager, jeg har nemlig valgt at skrive alt på der skal bruges i retten, også selvom salt og mel nok findes i de fleste husstande.
Indkøbsliste:
Kolonialvarer:
2 x 1/2 liter mornaysovs.
Olie.
75 gram hvedemel.
50 gram fuldkornsmel.
2 små dåser majs.
1 spsk mayonaise.
1 dl havregryn.
1 dåse tomatpure.
Tomatsovs.
600 gram fuldkornspasta.
300 gram pasta.
Evt. Dressing.
Krydderier:
Hvidløgspulver.
Paprika.
Timian.
Salt.
Peber.
Oregano.
Frugt og grøntsager:
1 broccolihoved.
En pose snack gulerødder.
1 porre.
2 peberfrugt.
1200 gram små kartofler.
800 gram kartofler.
4-5 gulerødder.
1 agurk.
1 salathoved.
2 fed hvidløg.
2 rødløg.
1000 gram grøntsager (jeg brugte spidskål, squash, gulerødder og porre men brug blot de rester du måtte have.)
Kød:
Ca 500 gram laks.
4 stykker kyllingbryst.
700-900 gram kyllingoverlår.
500 gram hakket svinekød.
500 gram hakket oksekød.
Mejeri og køl:
1L skummetmælk.
5 hele æg.
250 gram skinkestrimler.
200 gram buko hvidløgsost.
Bearnaisesovs.
150 gram fetaost.
en god håndfuld mini pepperoni.
4 spsk cremefresie.
smør til stegning.
200 gram cheddarost.
100 gram mozerellaost.
1/2 havarti ost.
200 gram skinketern.
Frost:
1 dl edamamebønner.
200 gram ærter.
De varmeste blogger hilsner
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Hvis du har lyst til noget andet mad i denne uge, kan du i stedet finde en gammel madplan her, eller en budget madplan her. Du kan også finde mine tips til at minimere madspild og spare penge her.
Du er altid velkommen til at smide en kommentar enten her på bloggen, eller på min facebook eller instagram, hvis du har spørgsmål, ris eller ros. Det sætter jeg stor pris på.
Jeg er at finde på min instagram hvor du har mulighed for at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent. Derudover kan du følge med på bloggens facebook, hvor jeg ligger link til alle nye indlæg op. Jeg kan desuden følges på pinterest under navnet #hashtagmor.