En skøn opskrift på frøsnapper med pikantost og dild. Børnene elsker når der er hjemmebagte snacks med i madpakken og disse går under gruppen af perfekte madpakke ideer med butterdej der er et hit i madpakken.
Du kan sagtens lave dem endnu mindre for at få flere frøsnappere med pikantost og dild ud af mængden her. De kan sættes på køl i en lufttæt beholder hvor de er lækre i flere dage. Sprødheden forsvinder dog let, men det gør dem ikke dårlige.
Frøsnapper med pikantost og dild
Frøsnapper er normalt med remonce – men disse har jeg lavet ud fra nogle frøsnappere de i en periode havde i min lokale netto. De er lavet med købt butterdej for at spare tid på at lave dejen fra bunden. Jeg har smurt dem med pikantost og puttet dild ovenpå inden den er foldet sammen, pyntet med sesam og birkes og twistet.
Madpakke ideer med butterdej
Jeg elsker at udarbejde madpakke ideer med butterdej. Måske mest fordi jeg elsker at spise dem. Jeg elsker også at se mine børn spise dem. At høre glæden når madpakken kommer tom hjem med spørgsmål om de kan få det samme med dagen efter.
Når det kommer til madpakke ideer med butterdej kan disse anbefales:
Frøsnappere med pikantost og dild
Ingredienser
- 1 rulle butterdej.
- ½ pakke pikantost.
- Frisk dild.
- Smør eller æg til pensling.
- Sesamfrø.
- Birkes.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Rul din butterdej ud, smør pikantosten på ⅔ af butterdejen og fordel derefter frisk dild udover (på den lange side). Fold den del uden fyld henover halvdelen af den del med fyld. Fold derefter delen med fyld indover så du nu har tre lag butterdej med fyld imellem hvert lag.
- Pensel den øverste side først - fordel birkes udover siden og tryk det lidt ned i dejen. Vend din butterdej om og pensel derefter den nederste side. Fordel sesam udover denne side og tryk igen godt ned så de ikke falder af.
- Find en bageplade og læg bagepapir herpå.
- Skær dit butterdej ud i 8 stykker på den korte led.Twist dine frøsnappere to gange og læg dem på bagepladen. Husk at have god afstand mellem dine frøsnappere.
- Bag dem i ovnen i cirka 12-15 minutter til de er gennembagte og lysebrune.
Velbekomme.
De varmeste blogger hilsner,
Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor.
Vil du følge med på mine sociale medier?
Det er rart at følge folk på de sociale medier, vi ved jo godt alle sammen, at man ikke i samme omfang får tjekket blogs, hvis man ikke bliver påmindet engang i mellem og inspireret til det. Hvis du gerne vil følge med hos mig, er jeg at finde flere steder. Første og fremmest er jeg at finde på min mere private instagram hvor du er velkommen til at følge med i mit liv som aktiv mad blogger, småbørnsmor og fuldtidsansat kontorassistent.
Jeg har også en instagram der kun er fyldt med madspam og opskrifter – hashtagmor_blog.
Du kan følge med på bloggens facebook, der ligger jeg link til alle nye indlæg og engang i mellem river jeg ældre opskrifter frem fra gemmerne. Disse gamle indlæg giver yderligere inspiration til mine skønne følgere derinde.
Jeg kan også følges på pinterest under navnet #hashtagmor der deler jeg en masse nye og ældre opskrifter. Kort sagt, så er jeg at finde på de fleste sociale medier. Nu er det bare at vælge din favorit.
Hvordan kan jeg kontaktes?
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar på facebook, bloggen eller på instagram hvis du har et spørgsmål til mig, ris eller ros. Jeg lover at svare så snart jeg har tid.
Jeg er vild med når i deler jeres kreationer med link til mine opskrifter rundt omkring på de sociale medier. Det gør at mine mange opskrifter lettere kommer ud til flere madglade mennesker, der også kan nyde mine lækre og alt for lette opskrifter. Du må også meget gerne tagge mig på din instagram eller bruge mit hashtag #hashtagmor, på den måde ser jeg alle jeres lækkerier. Og til sidst – på forhånd, kæmpe, mega tusind tak for hjælpen!
[…] Frøsnapper med pikantost og dild. […]